Skip to main content

Full text of "Det norske landbrugs udvikling i den senere tid af J. Smitt ..."

See other formats


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 



^^% 


UC-NRLf 


^e>9 ^ 


lif.ll'llll 

$8 bT D71 


jS|6S62^ 



>^ 



^.^2^ 



]Jet norske Landtrugs Udvikling 



i den senere Tid. 



Af 



J. Siiiitt . 



-^-T^Sr^^ 



o 



Kristiania* 

Grflndahl^ Sens Bogtrykken. 



T002* 



Digitized by VjOOQI''^ 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Det norske Landtrugs Udvikling 



i den senere Tid. 



Af 



J. Smitt, 

w 
Laiidbrugsdirektor. 



■"^"^Jp^Ti^ 



Kristiania. 

Grondahl & Sons bogtrykkeri. 
1902. 



Digitized by 



Google 



a J ' i 



{ I L ^ 



■MN HBRARY-AORICUUTURE DEl'T. 



t' 



<-< /A. vf 



^h'..- " ^Digitized by GOOglC 



ft 



Indhold. 



Side. 

Aarsvaexten 1896 — 1900 5 

Nydyrkning, Jorddyrkningsfondet 9 

Agerbruget Tabel II. Samlet Udsaed 11 

Saed, Have m. v., Tabel III 12 

Tilsaaet Areal 1890 og 1 900 Tabel IV 13 

Indforte Kornvarer Tabel V 18 

Vserdi af indforte Kornvarer Tabel VI 19 

Engdyrkningens Udvidelse • . 20 

Forandring i Brugsmaaden 21 

Redskaber og Maskiner Tabel VII 22 

Jordens Erstatning 24 

Husdyrbrugets Bevaegelse 25 

Tabeller over Husdyrene VIII— X 26—28 

Det ekonomiske Udbytte. Kraftfoder 29 

Melkmaengde beregnet amtsvis ' 29 

Kvsegudstillinger 33 

Hestavlen 34 

Stamhingster, Udstillinger, Sseteren . 41 

Faaravlen 42 

Svin og Gjet 43 

Meierivsesenet ' '44- 

Forsyning med Kjod og Flesk Tabel XII 48 

Gaardsbrugets Ordning 51 

Bygningsvaesen 51 

Bygningsvaerdierne 52 

Eiendomspriserne 53 

Landssparebankernes Virksomhed 54 

Skatteligningen i 5-Aaret 55 

Den kommunale Gjaeld 55 

Orundeiendommens Udstykning 58 

Arbeidspriserne 59 

Priserne paa Landbrugets Frembringelser 60 



587258 Digitized by Google 



4 

Side. 

Priseme paa levende Dyr 6i 

Vserdien af Aarets Avling 6i 

De offentlige Foranstaltninger til Landbrugets Opkomst .... 63 

Landbrugsetaten 66 

Landbrugsdepartnmenlet 67 

Landbrugsundervisningen , 68 

Den parlamentariske Landbrugskommission 70 

Det Kgl. Selskab for Norges Vel med Underafdelinger 70 

Husdyrforsikringsselskabet »Odin« 71 

Slutning 72 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den 
senere Tid. 

(Af Landbrugsdirektor J. Smitt.) 



Ved 4 Landbrugsmoder, nemlig det 7de i Stavanger 
1882, det 8de i Trondhjem 1887, det gde i Christiania 1892 
og det I ode i Bergen 1898, har det faldt i min Lod at give 
en kort Oversigt over vort Landbrugs Udvikling i den naer- 
mest foran Moderne liggende Tid. 

Hvorvel der ved det iite Landbrugsmode i Trondhjem 
1902 ikke gaves Anledning til et Foredrag ligesom tidligere, 
har jeg dog anseet det hensigtsmaessigt som Fortsaettelse at 
give en kort Oversigt over Tiden siden sidste Landbrugsmode, 
eller rettere Tiden efter den Aarraekke, som forrige Oversigt 
omfatter, Aarene 1896 — 1900. 

Det siger sig selv, at der i et saa kort Tidsrum ikke 
kan foregaa betydelige Forandringer i en Bedrift, der, som 
Landbrug ifolge sin egen Natur er henvist til en jaevnt fremad- 
skridende Udvikling, bygget paa sikre Erfaringer og hvis 
Fremskridt og Foranstaltninger maa forberedes og gjennem- 
fores med forsigtig Omtanke og stadigt Hensyn til de okono- 
miske Forhold,. hvorunder der arbeides. 

Der er dog i det her omhandlede Tidsrum vundet 
paaviselige Fremskridt, idet navnlig Husdyrbruget har vaeret i 
en stserkere Udvikling end tidligere og har i hoiere Grad end 
nogensinde for vaeret Gjenstand for Interesse og Arbeide. 

Der er neppe nogen Klasse af Naeringsdrivende, hvis 
Virksomhed er i den Grad afhaengig af de meteorologiske 
Forhold som Landmandens. Et heldigt Skifte af Sol og Regn, 
saavelsom en for Plantevaexten gunstig Temperatur, er afgjo- 
rende for hvorvidt han skal hoste den paaregnede Lon for 
sin Moie, eller kun opleve Skuffelser. Det har derfor en vis 
Interesse ved en Oversigt som naervaerende, at kaste et kort 
Blik paa Aargangene i det paagjaeldende Tidsrum. 

For Aaret 1896 maa Udfaldet af Hosten i det store 
hele taget betegnes som tilfredsstillende. Forsommeren kom 



Digitized by 



Google 



6 ' D^t? lic)rs{:e Landbrugs Udvikling i den senere Jid. 

.•med V&rmt^ og. dnvende Veir og vakte Forhaabninger om et 
godt Aar. Disse gik i Opfyldelse for de fleste Amter, men 
som Folge af en lang Torkeperiode i Juni og Juli blev Ud- 
byttet for Ho og Korn under eller tildels meget under et 
Middelsaar i Smaalenene, Akershus, Jarlsberg & Lar- 
vik, Nedenaes og Lister & Mandals Amter. Potethosten 
var dog ogsaa for disse Amter god. Forovrigt var Udfaldet 
af Hosten middels, som i Stav anger Amt eller derover som 
i de oplandske Amter, Buskerud, Bratsberg, Bergen- 
hus Amterne, Romsdal, samt Nordland og Tromsc^ 
Amter. For de trondhjemske Amter maa Udbyttet naer- 
mest betegnes som et Kronaars ialfald for Ho og Korn. 
Potetavlingen var god, eller tildels rig i de fleste Landsdele. 
Ogsaa Finmarken havde et godt Aar, saavel for Ho som 
Poteter. Kornavlingen er i dette Distrikt uden synderlig 
Betydning. 

Uagtet Foderavlingen saaledes i nogle Distrikter navn- 
lig i Smaalenene og naer Kysten i Nedenaes og Lister & 
Mandals Amter betegnes som mindre god, var der dog ingen 
fremtraedende Mangel, nogen naevnevaerdig Reduktion af 
Husdyrbesaetningerne var ikke paakraevet. 

Aaret 1897. I de tre nordligste Amter kom Vaaren 
tidligt, men i hele Landet forovrigt sent. Vaararbeidet blev 
betydeligt forsinket. I Juni indtraadte en Kuldeperiode og 
senere en vedholdende Torke. I Slutningen af Juli og Au- 
gust indtraadte guiistigt Veir, og Indhostningen foregik under 
heldige Omstaendigheder. 

Paa Grund af disse uheldige Veirforholde blev Ho- 
avlingen ringe i de fleste Landsdele, i de ostlige Amter for 
enkelte Distrikter optil et knapt Middelsaar, for andre rin- 
gere. I Ne denes og vestover til Stavanger Amt var 
Avlingen noget bedre, i Bergenhusamterne middels, i 
Romsdal og Trondhj ems amterne middels eller lidt 
under og i de nordligere Amter ringe. 

Kornavlingen faldt omtrent parallelt med Hoet, under 
middels paa 0stlandet, god i Stavanger, middels i Bergen- 
hus, tilfredsstillende Nordenfjelds og ringe i de nordligste 
Amter. 

Poteten gav i naesten alle Amter dels op til en mid- 
dels Avling, dels adskilligt mindre, derhos gjorde Torraad- 
denhed nogen Skade. 

Uagtet Foderavlingen paa mange Steder var under 
middels, blev det dog kun i nogle Distrikter i Smaalenene 
og i de oplandske Amter nodvendigt i nogen naevnevaerdig 
Grad at reducere Besaetningerne. Dels gjorde en lang Host 



Digitized by 



Google 



l)et norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 7 

og mild Vinter Fodringen lettere, dels sogte man at hjaelpe 
sig med kjobt Foder og Surrogater. 

1898. Vaaren var sen og kold overalt i Landet 
med Undtagelse af de to nordligste Amter. Dette satte 
Aarsvaexten betydeligt tilbage. Vaaren og Sommeren var i 
de 0stenfjeldske Amter meget regnfuld, medens vesten- og 
nordenfjelds Vaaren var tor, men Sommeren regnfuld og 
kold. Paa Eftersommeren blev Veiret gunstigere og Indhost- 
ningen af Korn og Rodfrugter foregik under heldige Vilkaar. 

Hohosten gav i de sydostlige og oplandske Amter 
med Undtagelse af 0sterdalen gjennemsnitlig et Middels 
aar. I 0sterdalen maatte Besaetningerne reduceres. I 
Amterne Kristians, Buskerud og videre langs Kysten til 
og med sondre Bergenhus var Hoavlingen tilfredsstillende, 
i enkelte Bygder endog rig. Kvaliteten var forskjellig, idet 
Bjergningen tildels foregik under vexlende Veir. I nordre 
Bergenhus, Romsdal og sondre Trondhjem var H0- 
avlingen under middels og Kvaliteten tildels mindre god. 
I de nordligere Amter var Hosten middels eller lidt under, 
men Kvaliteten ringe. Kornavlingen var over hele Landet 
med faa Undtagelser under middels og Kvaliteten ringe, 
som Folge af Mangel paa Varme. I nogle Bygder naaede 
Kornet neppe til Modenhed og tog om Hosten paa flere 
Steder Skade af Frost. 

Poteterne gav under middels Avling, og Torraaddenhed 
gjorde Skade paa flere Steder. I Amterne nordre Bergen- 
hus til og med sondre Trondhjem maatte Besaetningerne 
reduceres tildels betydeligt, ligesaa i flere Bygder i de tre 
nordligste Amter. 

1899. Vaaren var over hele Landet usaedvanlig sen 
og kold, og Aarsvaexten blev herved sat betydelig tilbage. 
I Juni indtraadte staerk Varme, som drev Vegetationen hur- 
tigt frem. I hele det Sondenfjeldske vedblev Varmen, tilli- 
gemed ualmindelig vedholdende Regnmangel hele Sommeren 
og Hosten udover, hvorved Indhostningen foregik under saer- 
deles gunstige Vilkaar. Nordenfjelds indtraadte i Juli Regn 
og Kulde, der naesten uafbrudt vedblev udover Hosten og 
vanskeliggjorde Avlingens Bjergning, isaer i de tronhjemske 
Amter. Hoavlingen var i alle de sonden- og vestenfjeldske 
Amter i nogle Bygder henimod Middelsaar, men paa de 
fleste Steder middels eller lidt derover. Kvaliteten var over- 
alt god. I sondre Trondhjems Amt var der i nogle Bygder 
under, men forovrigt henimod eller omtrent middels Avling. 
I nordre Trondhjems og de nordligere Amter var Hoavlingen 
gjennemgaaende under middels og Bjergningen maadelig. 



Digitized by 



Google 



8 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

Kornet, isaer Vaarsaeden, gav overall ringere Udbytte 
end Hoet og i Alrnindelighed adskilligt under middels Av- 
ling. Sondenfjelds var dog Kvaliteten god. Nordenfjelds 
ringe. Kornaaret i det hele misligt. Det samme var Til- 
faeldet med Potetavlingen, naesten overalt under Middelsaar. 

Nogen betydeligere Nedsaettelse af Besaetningerne fandt 
ikke Sted undtagen i de Trondhjemske Amter. 

1900. Vinteren var straeng med stor Sne paa 0st- 
landet og Nordenfjelds, men paa Vestlandet var mangesteds 
langvarig Barfrost. Vaaren var Sondenfjelds kold og tor. 
I Slutningen af Mai faldt der Regn, men foregaaende Aars 
langvarige Torveir havde odelagt Graesvolden og tildels ska- 
det Graesfroets Spireevne, forste Aars Enge gav ringe Avling 
og maatte paa flere Steder omploies. I Begyndelsen af Juni 
indtraadte gunstigt Sommerveir Sonden- og Nordenfjelds, men 
for sent til at drive Engene frem. Nedbor var overalt spar- 
som, noget Regn fik man ved St. Hans og noget mere i 
Juli, men senere paany vedholdende Torke. Nordenfjelds 
var Veirforholdene hele Sommeren meget ugunstigt. Paa 
Vestlandet faldt der mere Regn, men Temperaturen var lav, 
hvilket i nogen Grad hindrede Vaexten. 

Hoavlingen var i alle de ostlige Amter — Smaalenena 
til og med Buskerud — under middels i Maengde, medens Kva- 
liteten angives som god, da Bjergningen foregik under hel- 
digl Veir. I Amterne vestover fra Jarlsberg og Larvik til 
S0ndre Bergenhus var Hoavlingen henimod, eller omtrent et 
Middelsaar, kun Stavanger Amt fik et godt Middelsaar. 1 
nordre Bergenhus og isaer i Romsdal var Avlingen adskilligt 
under middels. I begge de Trondhjemske og de nordligere 
Amter ligesaa. Gjennemsnitlig for Riget er Hoavlingens 
Maengde beregnet til 83 % af et Middelsaar, (Aarsberet- 
ning 1900 Side 16). 

Kornhosten gav i de ostlige oplandske og sydlige 
Amter et middels Udbytte eller noget derover. Det samme 
var Tilfaeldet vestover til og med Stavanger Amt. I begge 
Bergenhus og Romsdals Amt naaede Avlingen ikke Middels- 
aar og var tildels, isaer i Romsdals Amt, meget derunder. 
I begge de Trondhjemske Amter var Kornhosten mislig, 
Kornet naaede tildels ikke Modenhed og i Nordland blev 
den storste Del af Kornet hostet som Gronfoder. I de nord- 
ligste Amter, hvor Kornavlingen forovrigt har mindre Betyd- 
ning, var den fuldstaendig mislykket. For Riget beregnes 
Udbyttet af Vintersaed til 99 %, Blandkorn ibi, Byg 93 
og Havre til 97 % af et Middelsaar. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 9 

Potetavlingen var gjennemgaaende god undtagen for 
de Nordenfjeldske Amter, hvor den var adskilligt under mid- 
dels og for en stor Del af ringe Kvalitet. For Riget be- 
regnes Potetavlingen til 96 ®/o af et Middelsaar. 

Da Hoavlingen var adskilligt under et Middelsaar 
(83 %) og der, paa Grund af tort Veir under den storste 
Del af Vaexttiden, blev lidet Halm, maatte Kvaegbesaetnin- 
gerne, isaer i de vestlige og nordlige Amter fra sondre Ber- 
genhus og nordover tildels betydeligt nedsaettes. Hvorvel der 
i den her omhandlede 5-Aars Periode ikke faldt nogen 
almindelig udbredt egentlig Misvaext, saaledes som Tilfaeldet 
var f. Ex. i Aarene 1876 og 77, da Avlingens Vaerdi mo- 
derat regnet neppe kunde saettes over 75 % af et Middels- 
aar, var der dog ikke heller noget Aar, som oversteg Mid- 
deltallet og for store Landsdele var Avlingerne tildels adskil- 
ligt under middels. Priserne paa Landbrugets Produkter vare 
dog jaevnt gode, adskilligt hoiere end i Aarene 80 og forste 
Halvdel af 90, hvilket ledede til at Landmaendene stod sig 
nok saa godt. 

Nydyrkning. I 5Aaret er der vistnok opdyrket ikke 
xibetydelige Straekninger af ny Jord, men nogen paalidelig 
Opgave herover foreligger ikke. At der har vaeret en ikke 
ringe Interesse for Nydyrkning fremgaar af den Iver, hvor- 
med Landmaend har sogt Laan af Jorddyrkningsfondet, lige- 
som der er sogt og bevilget adskillige Bidrag til Saenknings- 
og Reguleringsarbeider i Vasdrag og Udtapning af storre 
Myrer, i Hensigt at vinde dyrkbar Jord. 

Jorddyrkningsfondets Virksomhed sees af Tabel 1. 

Heraf sees, at der som Laan og Bidrag til Nydyrkning 
og Indvinding af dyrkbar Jord i disse Aar er udredet til- 
sammen Kr. 717,906. For Laan af Jorddyrkningsfondet 
ydes kun 2^/2 % Renter, der gives Afdragsfrihed i 5 Aar, 
hvorefter Laanet betales i 15 Aar med ^/i5 aarlig. Laanet 
tilstaaes i Regelen med det fulde Belob, hvortil Dyrknings- 
arbeidet er beregnet, heri indbefattet Grundblanding som 
Kalkning, Grusning eller Sandblanding, Lerblanding osv. men 
ikke Gjodsling, Gjaerder eller Veianlaeg. Sikkerhed for Laa- 
net ydes ved iste Prioritets Panteret i fast Eiendom eller 
Kommunegaranti. De til Regulerings- og Udtapningsarbeider 
i Vasdrag og Myrer givne Bidrag er bevilgede som Gaver, 
ikke som Laan. 

Ved Udgangen af 1895 ^^^ ^^^ ^^ Jorddyrknings- 
fondet tilstaaet ialt 720 Laan til samlet Belob Kr. 659,821, 
heraf var ikke kommet til Anvendelse Kr. 56,637, altsaa 
optaget kr. 603,184. 



Digitized by 



Google 



lo Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 



I 5-Aaret 1896 — 1900 var tilstaaet 1003 Laan til 
samlet Belob Kr. 675,675, eller fra Fondets Oprettelse 1723 
Laan til Belob Kr. i 336,175, heraf var inddraget som ube- 
nyttet Kr. 96,534, altsaa disponeret Kr. i 239,641, hvoraf 
anvist Kr. 882,349. 








SBjpia 


xrt 


^ 


n 


VO 


00 


« 




imuy 




"• 


"" 






H- 






m 


"""cn" 


~«' 


"oT 


" « 


t^ 




•JA^ IB3JV 




CO 




VO 
00 


On 


On 




jdpunA 


^ 


o~ 


ci 


fO 


00*" 


in 

ro 


. 


'JL\{ JSS 




to 




VO 


p'l 





§ 


1 -uija|nS9>i 


CO 


rf 




ao" 


00^ 


00_ 




1 




-- 








^ 




ao 


~o~ 


00 


•^ 


r>. 


i>» 


1 


Isam 
nen 


r^ 


vC 


t>* 


00 






S2 





m 

•^ 


m 


ON 





VO 


i__?- - 


fO 


« 


w 


w 


ro 


PO 


▼H 


















i < i 


\n 


r^ 


rh 


ro 


CO 


N 





Tj- 


fn 







m 


in 




1 rt 1 M 
1 


00 





00 


00 


r^ 


1-^ 


d> 


t^ 


VO 


m 


u^ 


NO 


po 


1 


i ^ :- 












ro 


fi 


rO 


-«*• 


M 


-1- 


"irT 


1 ^ 

-^ ;< 


ro 


ri 


t>. 


t^ 


vO 


VO 


• iH 


PO 


VO 


r>. 


m 


VO 


Cv 




rl 


r^ 


m 


CO 


fO 


« 


.(J 


^ 


« 




M 


n 


« 





-2 














^ 


'2 


, • 





Tf 


VO 





u-> 


m 


d 


; i^ 





CN 




VO 





t^ 





r^ 


oo_ 


^ 


U-) 




vO^ 


•§ 


J c 


cT 


ro 


cT 


cr^ 


t^ 


in 


tji 


1 •— a 

1 H s 


"^ 


^ 


^ 


^ 


u-> 


VO 


,9 


1 E i 

1 1 ! « 


u-> 


».r» 


iC 








r>. ' 




ir. 


fO 


ON 





t^ 




S; 


in 






00^ 


ro 
ro 


»n 


1 c 


CO 


CO 


M 


CO 


PO 


m 


TJ 


; J:2;- 












~bo ~ 


v 


ur> 


~c^"~ 


ON 


8 


~iri~ 


^ 




'i- 


li-> 




CO 


in 





y 









rx 


t-^ 


t^ 


i-D 


' '2 *^ 


2^ 


0" 


0" 


VO*" 


CO 


C> 




rt 





00 


ON 




M 




S 
g 


' j: 








<-i 




vn 
" CO 




ro 





NO 


10 


ON 


\U3U1U\VS\\J^ 







t^ 





Ov 


8 


"& 


















1 


c 




ro 


VO 


N 


VO 


M 


00 




33 


'"' 


CN 


t>. 


ON 


OS 


VO 


> 


1 •— ' 



















' 1 

























^ 


rf 





t^ 


m 




1 ^ 


< 















PO 
in 






vO 


t^ 


00 


On 


8 









0^ 


ON 


ON 


Cv 


^ 






00 


00 


00 


00 


ON 


VO 

ON 

00 




1 














*-^ 



Af det anviste Belob var ved Udgangen af 1900 ind- 
kommet i Fondet som Afdrag Kr. 217,166. Dets ude- 
staaende Kapjtal udgjorde ^Vi2 1900 Kr. 665,182. Naar 
hertil laegges det tilstaaede, men ikke anviste Belob Kr. 357,291, 
fremkommer Kr. i 022,474, som var Fondets optagne Belob 
den ^Vi2 1900. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 1 1 



Ved Storthingets Beslutning af 2 3de Janiiar 1901 blev 
Fondet foroget til Kr. i 250,000. Ved Beslutning af 1902 
er det yderligere foroget med Kr. 250,000 og udgjor altsaa 
nu Kr. I 500,000. 

Jorddyrkningsfondets Midler anvendes som anfort til 
Laan, medens Bidrag til Saenknings- og Reguleringsarbeider 
bevilges som Gave. Paa denne Maade er der, som af Ta- 
bellen fremgaar, anvendt tilsammen Kr. 717,906, hvorved er 
dyrket eller indvundet for Dyrkning tilsammen 198 614 Ar 
(19 861 Maal). 

Ved privat Foranstaltning, uden Bistand ved Laan 
eller Bidrag, er vistnok dyrket storre Straekninger, men derom 
foreligger ikke Opgaver. 

Agerbruget. For at give et Overblik over Brugsmaadens 
Udvikling i her omhandlede Tidsrum, hidsaettes fraden officielle 
Statistik*) Oplysninger om Maengden af Saed, sammenlignet 
med Resultatet af den statistiske Undersogelsefor Aaret 1890. 

Tabel II. 

Samlet Udssed i Riget 1835—1900, hi. 





1835 


1845 


1855 


1865 


1875 


1890 


1900 


Hvede . . . 


1839 


2362 


7828 


12705 


12 526 


12425 


14 692 


Forskjel ^/o . 


— 


28 


331 


62 


H- I 


--0,8 


+ 18,2 


Rug. . . . 


II 958 


14 851 


22486 


23 900 


29 127 


27345 


26707 


Forskjel % • 





24 


51 


6 


22 


-r- 6,4 


-r- 2,3 


Byg . . . . 


"4 273 


142 581 


174 134 


176770 


189630 


168 596 


129 742 


Forskjel 7o • 


— 


25 


22 


2 


7 


-7- II, I 


-T- 23,0 


Blandkord .. . 


76007 


97 453 


106 600 


9^ 634 


91770 


60963 


32312 


Forskjel % . 


— 


28 


9 


-r- o,T4 


0,1 


-^ 33.6 


-T- 47,0 


Havre . . . 


368 923 


450 705 


502 510 


496 226 


487 163 


508561 


456819 


Forskjel % • 




22 


II 


-^ I 


-^ 2 


-4- 1,7 


-T- 10,2 


Erter . . . 


9052 


12315 


13952 


12471 


14014 


II 131 


8940 


Forskjel 7o • 


— 


36 1 13 


-T- II 


12 


-T- 20,6 


-T- 19,1 


Sum af Korn . 


582052 


720267 


827 510 


813 706 


824 330 


789021 


669 212 


Forskjel Vo • 


— 


24 


15 


H- 2 


I 


-T- 4,3 


^ 15,2 


Poteter . . . 


490358 732512 


889 283 


I 081 571 


I 126 166 


1 158923 


I 109 201 


Forskjel Vo • 


— 


49 1 21 


22 


4 


2,9 


-^ 4,3 


Bygvserdi af 
















Korn . . . 


379 870 


472272 


555476 


551408 


568 746 


531 386 


446 811 


Forskjel % • 


— 


24 


18 


-^ 0,7 


3 


-T- 8,7 


-r- 15,9 


Bygvaerdi af 
















Poteter . . 


163453 


244 171 


296 428 


360 524 


375 389 


386 308 


369 734 


Forskjel 7o • 


— 


49 


21 


22 


4 


2,9 


-f- 4,3 


Sum af Byg- 






1 






vaerdi . . 


543 323 716 443851 904 9" 932 


944 135 


917694 816545 


Forskjel 7o • 


— 1 31 1 19 6 


3 


-^ 4,1 -^ 11,0 



*) Off. Stat. 3 R. 217, Norges Jordbrug og Faedrift 1886—90 Side III 
og Soarataftryk af samme Vasrk for 1896 — 00. 



Digitized by 



Google 



12 Dei norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 
Samlet Udsaed i Riget pr. looo Indbyggere, hi. 



1835 ' 1^45 I 1855 I 1865 I 1875 1890 1900^ 



Hvede . 
Rug . . 
Byg . . 
Blandkorn 
Havre 
Erter. . 
Korn ialt 
Poteter . 



^5 

10,0 

95>6 

63,6 

308,7 

7.6 



1,8 

11,2 

107,4 

73>4 

339>4 

9,3 



5,3 

15,1 

116,9 

71,5 

337,3 

9,4 



I 



7,5 
14,0 

103,9 

53,9 

291,5 

7,3 



487,0 542,5 1555,5 478,1 
410,4 I 551,6 I 596,8 1635,6 



6,9 

16,1 

104,2 

50,5 
267,8 

7-, 7 



6,2 

13,7 

84,3 

30,5 

241,8 

^,6 



6,7 

12,1 

59,0 

14,7 

207,6 

4,1 



453,2 .381,9 i 304,2 
619,0 I 579,2 ; 504,2 



317,9 1355,6 1372,8 I 323,9 I 312,7 ,259,9 I 203,1 
136,8 1183,9 198,9 I 211,9 ,206,3 193,1 168,1 

Ae A 'T , on e , Cii n IroeS roo*^ Aft 



Bygvaerdi af Korn 
— af Poteter 



Byg^'aerdi ialt 



454,7 I 539.5 I 571,7 i 535,8 ; 529,0 453,0 37', 2 



Off. Stat. 3die Rsekke No. 217, Jordbrug og Faedrift 1886— 1890 Side VII. 

Bygvaerdi: I hi. Byg = V4 hi. Hvede, Rug, Erter, 1V2 Bland- 
korn, 2 Havre, eller 3 Poteter. 

Vaegt: I hi. Hvede 77 kg., Rug 72, Byg 65, Blandkorn 54, 
Havre 48, Erter 80, Poteter 62,5. 100 kg. Byg = 75 kg. Hvede, Rug 
eller Erter, 150 Blandkorn, 200 Havre eller 300 Poteter. 



Tabel III. 



Opgave over Udssed og det til Hal 



Landsdele 



Kornsaed 



ta 


^ 


'^ c 


>> 


> 


c t 


« 1 

1 


a 


1^ 






Bzelgsied 



r 
K 



1 Rigets Bygder 

2 Rigets Byer . 



Amterne. 

Smaalenene . 
Akershus . . . 
Kristiania . . 
Hedemarken , 
Kristians . . . 

8 Buskerud . . . 

9 Jarlsberg og I^arvik 

10 Bratsberg . . . 

11 Nedenes . . . 

12 Lister og Mandal 

1 3 Stavanger . 

14 Sondre Bergenhus 

15 Bergen. . . . 

16 Nordre Bergenhus 

17 Romsdal . . . 

18 Sondre Trondhjem 

19 Nordre Trondhjem 

20 Nordland . . . 

21 Troms0 . . . 

22 Finmarken 



Riget (Bygder og Byer). Tils 
Bygvaerdi . . . 



HI. 
14570 



4666 

I 303 

15 

41 

14 

I 197 

4818 

I 580 

647 

369 

23 

6 

I 
2 
I 



HI. 
26541 
166 



9789 

3469 

2 

2 232 

I 619 

I 846 

4491 

I 121 

574 

701 

254 

51 

52 
47 

361 

72' 

338 

13 



HI. 


29525 


217 


I 771 


II 491 


10 


11505 


30781 


II 009 


3235 


7389 


3 754 


I 531 


3 228 


I 480 


6923 
c 088 



HI. 

455 060 
1759 

59908 

68 2g7 

28 

49695 



HI. ! HI. 

32 282 657 978 

30 2 294 



204 

822; 

16 

7570 



18 512, 12 206 
20 211 1 2 207 
30392; 143 
II 964 
7302 
16549 
36507 



24973 3 161 



79; 

34 
755 
255 



76338 

85372 

71 

71043 

63 132 
36470 

43079 
22 133 
12311 

19905 
40 267 
29 671 



8846 
9 169: 
9645; 
2884I 

31 



22388 


1 594: 


30958 


42347 


2255 


49 739 


13446 


603 


22932 


29734 


158 


39139 


4420 


222 


14 628 


141 


28; 


3066 


15 


— 


18 



HI. , 

8845 

95 

398. 
568 

2734! 

3394' 

64 li 

I47| 
159 

18; 

64, 

216' 
129' 

62! 

1471 
99 

117; 
30| 

15! 
2 



14 692 26 707 129 742 
19 58935609 129 742 



456 819 32 312 660 272 
228410 21 541I434 890 



8 940 
II 921 



HI. 
f 5^ 



12 

14 

37 
16 

17 
I 

I 



*) Off. Stat. Separataftryk af Norges Jordbrug 



og Faedrift 1 896— 1900. 
uigiiizeo Dy vjv^v^pi i\- 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 13 



Tabel IV. 



Tilsaaet Areal 1890 og 1900. 






Tilsaaet Areal, ha.i Forskjel 




1890 


1900 1 ha. 


7o 


Hvetle 

Rug 


4386 

13759 
51 780 
14 195 

97839 
3646 


5247 
13426 


+ 861 
-f- 333 


-f- 18,2 
-r- 2,3 


Byer 


39798 
7531 

92467 
2931 


» II 982 
» 6664 
» 5 372 
» 715 


» 23,0 


Blandkorn 

Havre 

Erter 


» 47,0 
> 10,2 
» 19,1 


Sum af Korn 

Poteter 


185 605 
39122 


161 400 

37448 


-r- 24 205 
• » I 674 


-^ 15,2 

^ 4,3 


Sum af Korn og Poteter. . . 


224 727 


198848 


^25879 


-f- 11,5 


Rodfrugter 

Gronfoder 

Graesfro 


834 

5885 

31 000 


2 073 + I 239 

9 193 » 3 308 

43271 » 12 271 


+ 148,6 
» 56,2 
» 39,6 


Fodervgexter 


37719 


54 537 + 16 818 


+ 44,6 



V. anvendte Areal i Aaret 1900*). 












9 1 10 1 II 1 12 


13 


1 U 


1 15 


16 


1 >7 


18 




Rodfrugter 


1 

i 




1 

rfl 



Kjekkenhave- 

vaexter, dyr- 

kede paa 

Ager 




Heraf anv. 

til Kj0kken- 

have 


3I 
c to 

^1 




s 




^ 
^ 


g 




11. ' Ar. 


Ar. 


At. 


HI. 


Kg. 


Ar. 


Ar. 


Ar. 


Stkr. 1 


2447 156494 


30297 


18 351 


43970 


I 119 606 


23452 


794 795 


91523 


I 623 758 


I 


6754 


544 


837 


893 


366 


5448 


I 391 


46468 


9877 


58768 


2 


8676 


17652 


I 360 


3966 


2355 


182 949 


3465 


82 126 


8976 


142 297 


3 


'38731 19593 


4 226 


1638 


5276 


229 128 


5 000 


113 295 


16984 


149279 


4 


802I 12 


192 


155 


49 


228 


620 


7880 


2931 


5237 


5 


'7 102 14 093 


1459 


944 


7598 


1 54 486 


1724 


61 619 


9185 


71633 


^ 


'2853 8 III 


1655 


921 


3666 


126 644 


I 143 


59598 


6 712 


62 652 


7 


9513 5 534 


I 041 


I 319 


2769 


94269 


I 089 


89827 


10 216 


174302 


8 


5948 15 714 


I 442 


1668 


I 396 


99562 


I 627 


93903 


9 795 


188093 


9 


13205 4762 


I 865 


1584 


3269 


28489 


I 117 


63582 


6528 


118 914 


10 


;9 620 


2 139 


917 


I 155 


I 262 


14088 


I 210 


38263 


5286 


119317 


II 


.6448 


i 739 


730 


1797 


524 


20429 


823 


21 041 


4 437 


144920 


12 


•4807 


12979 


I 506 


I 218 


1845 


20930 


2374 


41 808 


4109 


92760 


13 


'5 494 


I 994 


1788 


427 


884 


7048 


562 


37366 


3147 


218790 


14 


81 


I 


2 


2 


2 


24 


— 


I 592 


233 


436 


15 


•4016 


I 603 


2092 


506 


I 659 


3 119 


586 


57591 


2324 


112 682 


16 


>i28i| 5666 


1786 


407 


I 810 


10480 


616 


30379 


1907 


47770 


17 


i6 682; 9921 


2576 


295 


I 913 


62665 


634 


13952 


3006 


9585 


18 


'8 108 33610 


4258 


770 


2993 


66675 


I 184 


20063 


2897 


23217 


19 


^5 396 I 525 


I 892 


362 


3462 


3193 


126 


6542 


2284 


639 


20 


13 1071 376 


344 


99 


I 431 


590 


931 


742 


393 


3 


21 


2189 14 


3 


II 


173 


58 


12 


94 


50 


— 


22 


>9 2oi 157 038 31 134 


19244 


44336 


I 125054 


24843 


841 263 


lOI 400 


I 682 526 




'9j3i 1 



















Digitized by 



Google 



14 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

Disse Tal viser en Fortsaettelse af den Udvikling i vort 
Agerbrug, som begyndte at komme tilsyne i Aarene 50 og 
bar ledet til, at Dyrkning af Korn er gaaet tilbage, medens 
Fodervaexterne bar indtaget en altid sterre Del af den land 
okonomisk nyttede Jord. Tabel IV viser Sammenligning 
af det med Korn og Poteter osv. i Aarene 1890 og 1900 
tilsaaede Areal. 

Tilbagegangen i Maengden af Saed — Korn og Poteter — var 
kjendelig allerede i Tidsrummet 1875 — 9^f ^^^^ kommer for 
den sidste Undersogelse endnu st^rkere frem. Til Sammenligning 
bidsaettes Tallene saavel fra foregaaende som sidste Taelling. 

1875—90. 1890 — 1900. 
Hvede ..... -^ 0,8 > + 18,2 7o. 

Rug » 6,4 » -I- 2,3 » 

Byg » iT,i » » 23,0 » 

Blandkorn .... » 33,6 » » 47,0 » 

Havre + 1,7 » »io,2» 

Erter -^ 20,6 » » 19,1 » 

Korn » 7,3 » » 15,2 » 

Bygvaerdi af Korn . » 8,7 » » 15,9 » 

Poteter + 2,9 » » 4,3 » 

Bygvaerdi af Poteter . » 2,9 » » 4,3 » 
Samlet Bygvaerdi -f- 4,1 % -^ ii»o ^/o. Tilsaaet 
Areal (Korn og Poteter) 1890 — 1900 -^- 25 879 ba. 

Nogen Opgave over Avlingens Storrelse foreligger ikke, 
men laengere nede opstilles en Beregning derover. Den 
staerke Aftagen i Maengde af Saed er tilstraekkelig til at paa- 
vise Udviklingens Retning. Hvede er, som det sees, den 
eneste af Korngruppens Vaextef, som viser nogen Fremgang, 
alle de andre, saavelsom Sum af Bygvaerdi og tilsaaet Areal 
viser betydelig Tilbagegang, medens Fodervaexterne er gaaet 
meget betydeligt frem. 

1890. 1900. 

Sum Konsaed bl. . 789021 669212-^-1198091=15,2®/®. 
Bygvaerdi af Korn 531 386 446 811 » 84 575 » 15,2 » 
Poteter . . . . i 158923 i 109 201 » 49 722 » 4,3 » 
Bygvaerdi af Poteter 386 308 369 734 » 16 574 » 4,3 » 
Sum af Bygvaerdi 917 694 816 545 » loi 149 » 11,0 » 
I 1890 var Avlingen i Bygvaerdi med Fra drag af Saed 
917694 bl. og Forbrug til 01 og Braendevin 384000 bl., 
altsaa bvad der var disponibelt til almindeligt Brug (Off. 
Stat. 3, 217 Side XIII) beregnet til ca. 5 757 000 bl. = 
2,9 bl. pr. Individ, bvilket udgjorde omtrent 50,4 % af 
Folkets Behov for Kornvarer, medens Importen var 49,6 %i 
Regnes for 1900 med lige stor AvHng i Forbold til Maeng- 
den af Saed skulde der vaere produceret ca. 5 106 000 bl. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 15 

=: 2,3 hi. pr. Individ. Med samme Forbrug af Bygvaerdi 
pr. Individ vil dette under Hensyn til den ogede Folke- 
niaengde udgjore ca. 40 % ^^ Behovet, der skulde altsaa 
indfores ca. 60 %. 

Landets Forsyning med Korn bar i sidste Halvdel af 
-det svundne Aarhundrede stillet sig omtrentlig saaledes: 

1855 1865 1875 ^^9^ i9<^o 
Egen Produktion % 75 64 64 50,4 40 

Import ... - 25 36 36 49,6 60 

Det bemaerkes, at, Tallene for 1855 — 90 er hentede 
fra den officielle Statistik*), medens Opgaven for 1900, som 
ovenfor antydet, er bygget paa en omtrentlig Beregning og 
er derfor mindre sikker, men antages dog at naerme sig det 
rigtige. Den Retning i vort Landbrugs Udvikling, som her- 
ved kommer tilsyne er vel skikket til at vaekke Opmaerksom- 
hed, maaske endog Betaenkelighed. Det vilde fore for vidt 
her at gaa ind paa nogen Udredning af det okonomiske For- 
hold raellem Dyrkning af Korn og Fodervaexter, vi ville derom 
henvise til Foredrag i Bergen, Forhandlinger ved det lode 
Landbrugsmode Side 9 o. f. og til Statsokonomisk Tidsskrift 
1899 Side 132, Tidsskift for det norske Landbrug 1895 ^^^^ 
65, hvor Sporgsmaalet om Kornplanternes okonomiske Forhold, 
sammenlignet med Fodervsexterne er mere indgaaende omhandlet. 

Vi skulle her kun i Korthed pege paa, at en vidtgaa- 
ende Indskraenkning i Dyrkning af Korn vil gjore os mere 
afhaengige af Tilforsel udenfra, end onskeligt. Intet Folk 
kan undvaere en for Behovet nogenlunde tilstrsekkelig For- 
syning med Korn, uden at lide alvorlig Skade, eller endog 
gaa tilgrunde. Ved at begraendse den hjemlige Produktion 
for staerkt, saaledes, at denne bliver utilstraekkelig endog for 
en kort Tid, udsaettes Landet utvivlsoiiit for en alvorlig Fare. 

Det vaere ikke hermed sagt, at der ikke skulde vaere 
Korn at faa kjobt. Der er neppe nogen Tvivl om, at Pro- 
duktionen af denne Vare altid vil holde Skridt med Behovet. 
Vistnok er dette i stadig Stigen, men samtidigt optages Korn- 
dyrkning i stor Udstraekning i Lande, som for ikke har vaeret 
med paa Verdensmarkedet og som ere istand til at praestere 
betydelige* Maengder. 

Det er imidlertid ikke nok, at der existerer et tilstraekke- 
ligt Forraad af Kornvarer, disse maa tillige vaere at finde 
paa tilgjaengelige Steder og kunne erhverves paa Betingelser, 
som vi formaar at fyldestgjore. Der kan dog i disse Forhold 



•) Off. Stat. 3die Raekke No. 217, Norges Jordbrug og Faedrift 1886 
—90, Side XIII. 

Off. Stat. C No. 2, 1865, Side XIII. 
» » C . 15, 1875, -''ide XVII. 



Digitized by 



Google 



i6 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

meget let opstaa Vanskeligheder, som ligger udenfor den 
enkelte Stats og isaer de smaa Staters Raekkevidde. Vi skulle 
i denne Forbindelse pege paa det i Handelsverdenen, i den 
senere Tid, saa almindelige Ringvaesen (Trusts). Der haves 
Exempler i den amerikanske Staaltrust, som gjor en betydelig 
Indflydelse gjaeldende paa Jern- og Staalmarkedet. Ligeledes 
den i disse Dage fremkomne Plan om en Dampskibstrust, 
som endog har sat det maegtige England i Skraek. For nogle 
faa Aar side ivaerksatte en amerikansk Rigmand en Spekula- 
tion i Hvede, som for en kort Tid bragte Priserne op paa 
en Maade, der vakte Bekymring. Foretagendet mislykkedes, 
fordi han i Overvurderen af sin egen finantcielle Kraft havde 
anlagt Forretningen i et Omfang, som han ikke formaaede 
at gjennemfore, og Krachet kom. 

Vilde nogle faa store Handelsherrer danne Ring, kunde 
de ved forenede Kraefter utvivlsomt gjennemfore en Spekula- 
tion i Korn, hvorved de vilde berede de mest traengende og 
mindst velstaaende Folk alvorlige Vanskeligheder. 

Muligheden af en Krjg, som paa Kornforsyningens 
Omraade vilde blive os en Ulykke, er ikke heller udelukket. 
Det er ingen Nodvendighed, at vi selv skulde vaere indviklet 
i Krigen, skulde dette vaere Tilfaeldet kan vi vist gaa ud fra, 
at enhver Tilforsel vilde ophore, idet vor Krigsmagt neppe 
vilde formaa at holde vor Kyst klar og beskytte vor Handel 
mod fiendtlige Krydsere. Men om de Lande, hvorfra vi nu 
faar den hovedsagelige Forsyning med Kom, indvikles i en 
Krig med en Somagt, som blokerer deres Havne, blive vi 
nodt til at S0ge vort Behov daekket fra andre Steder, hvilket 
altid vil blive vanskeligt og iethvertfald kostbart, om det 
overhovedet kan opnaaes. 

Den staerke Begraendsning af Korndyrkningen, som nu 
komraer tilsyne, er derfor i statsokonomisk Henseende ikke 
ubetinget gladdelig. Den meget yndede Saetning, at det er 
fra Fjoset d. v. s. fra Dyrkning af Fodervaexter og Husdyr- 
hold, Landmanden skal hente sin meste Indtaegt, er vist ifaerd 
med at lede vort Landbrug ind paa en Ensidighed, som neppe 
er heldig, hverken for Samfundet eller den enkelte Landmand. 

Ordningen af Gaardsbruget vil selvfolgelig altid blive 
bestemt efter hver Mands Anskuelse, af Driftsmaadens Evne 
til at bringe okonomiske Fordele, eller medfore et gunstigt 
okonomisk Resultat. Har den store Maengde af Landmaend 
tilegnet sig den Opfatning, at Dyrkning af Kom er mindre 
lonnende end Fodervaexter, ville de selvfolgelig ordne sin 
Bedrift derefter. 

Det tor imidlertid antages, at naar Korndyrkningen nu 
indskraenkes staerkere end maaske onskeligt, kan dette i ad- 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 17 

skillige Tilfaelde snarere vaere et Resultat af en mere ubevidst 
tilegnet Opfatning, end bygget paa en ved noiagtige lagt- 
tagelser og Beregninger fremkommen, klar og bevidst Over- 
be visning om, hvilken Driftsmaade vil vise sig mest lonnende. 
Vi kunne i denne Forbindelse ikke vaerge os imod den Tanke, 
at vort Landbrug for Tiden er ifaerd med at glide ind i et 
Spor, som inden foie Tid vil vise sig at fore til mindre gode 
■okonomiske Resultater. En for staerk Indskraenkning af Korn- 
■dyrkningen vil antagelig lede til, at der produceres mindre 
Vaerdier pr. Areal, medens den hoieste Vaerdi dog tilsidst 
bliver Hovedsagen, enten den vindes ved Korn eller Foder- 
vaexter. 

En naermere Begrundelse af den her udtalte Opfatning 
af den ensidige Retning, hvori vort Landbrug arbeider, kan 
ikke giv€s Plads i en kort Fremstilling som naervaerende, men 
vi skuUe laegge til, at det blandede Brug, med en okonomisk 
"beregnet Fordeling af Jorden mellem Korn og Fodervaexter, 
maaske liggende omkring Forholdet ^/s og %» sandsynligvis 
vil give et heldigt Grundlag for en lonnende Bedrift. 

I Forbindelse med den fortgaaende Indskraenkning af 
Korndyrkningen viser det sig, at Importen stiger. Tabel V 
hentet fra den officielle Statistik over Norges Handel viser 
-dette Forhold. 

Disse Tal viser staerk Stigning for alle Kornarter, mindst 
for Hvede og Byg, medens Rug og fornemlig Havre og Mais 
bar steget med en uventet Hurtighed. For Havren har dette 
antagelig sin Grund i, at der stadigt anvendes mere af dette 
Korn til Fode for Husdyrene, medens Maisen vel for storste 
Del gaar til Braenderieme. En Side af denne Sag, som til- 
drager sig Opmaerksomhed er, at Indforselen af fremmede 
Kornvarer mere og mere sker i Form af Mel og Gryn. 
Medens saaledes Stigningen for Korn viser i %: 

Hvede 2,4, Rug 21, Byg 14, Havre 402, Erter m. V. 
16, Mais T069 

er Forholdet for Mel og Gryn %: 

Hvede 9, Rug 59, Byg 176*, Havre 242*, Malt 42 
og Sum af Kornvarer 38. 

Maengden af indfort Hvedemel er altsaa steget naer 4 
Gange og Rugmel naer 3 Gange saa meget, som Indforsel 
af Korn. Stigningen for Byg- og Havregryn er ligeledes 
meget betydelig, hvilket alt synes at pege paa, at vort Lands 
Molleindustri ikke formaar at optage Konkurransen med Ud- 
landet. 



•) Gryn. 



Digitized by 



Google 



1 8 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid 



I 

o 

-s 

Q 








o 


o o o 


o o 


VO VO 






O 


o o o o 


o 


o o 




o 


C>00 vO 


o o 


VO r^ 




Ih 


o 


00 CO OS O 


o 


VO VO 




to 


00 ^ N 


o o 


N 00 




^1 


VO 


r* VO OS O 


o 


O M 


trt 


fO 


\n ^ rn 


'?*• ^ 


N 00 


o 


^ 


O M VO M 


M 


^.2 CO 


'^ 


lO 


PO N •-• 


O 00 


r^ M 


CO 


M N O CO 


o 


;:^-^ 


1^ 


lO 


lo CO in 


o ^ 


w VO 


-1 


M 


N M 00 C< 


•^ 




,^ 


w VO O^ 


lO t^ 


00 VO 




o 


Os N lO N 


^ 


W N 






M 


CO o« 


M M 






CO 


00 00 O Tt 
CO CO CO rj- 


VO 


M OS 


^ 


o 


o o o 


o o 


M C< 






o 


O O O O 


o 


00 00 




MD 


VO C> M 


o o 


O^ CO 






Tf 


OS t^ CO O 


o 


CO OS 


t^ 


O^ ii-> '^ 


o o 


COMD 




♦J 


-^ 


"•i- CO CO O 


o 


VO M 


-^3 


o 


O^ N ""i- 


CO t^ 


M O 


VO 


li 


M 


O O CO O 


OS 


VO VO 2- 

rj- CO ^ 




00 


ro O t-" 


t^ t^ 


N Tt 


M 


^ 


M 


r^ OO CO '^ 


o 


^ 


Qs \n Qs 


Tt N 


O VO 






^ 


cooo lo O 


^ 


00 Tf 


c 
a 


CO 


CO CO CO 


rj- rj- 


^ 






CO 


CO CO vovo 


lO 


rj- M 




O 


O O O 


O O 


w c^ 




G 


o 


O O O O 


o 


00 00 




r- 


VO CO t^ 


o o 


O^ N 




o 


^ 


CO O M O 


o 


Tj- O 


a; 


00 


CO -^ VO 


o o 


00 O 


O 


•-• 


OS CO lO O 


o 


CO C^ 

o -.- 




"•i- 


r- u-5 t^ 


M CO 


^ o 


lO 


OS ""i- r^ lO 


VO 


lO 


Tj- CO N 


t^ Tj- 


00 CO 




c« 


CO t^ t^ N 


00 


00 lo ^ 


w 


O 


^ Tj- 00 


O VO 


M N 


l>- 


O lO O O 


VO 


^ r- 




M 


l-H M N 


00 c« 


VO -^ 




a 

K 




M fH M CO 


rj- 


W M 




o 


o o o 


o o 


VO VO 






O 


O O O O 


~o~ 


N M 




N 


00 «^ 00 


o 


lO CO 




c 


i-i 


N CO •"• O 


o 


M O 




^ 


li-) C> N 


o o 


VO M 




M 


O lO O O 


o 


VO CO 


bA 


c^ 


r* vO o- 


o •-• 


O M 


^ 


O 


O 


lovo "^ 00 


^ 


OS OS VO 


.^ 


00 


ir> r^ CO 00 ci 


M N 


00 


t^ VO lO VO 


-:f 


OS I-I t^ 


P4 


t^ 


00 r- CO 


Ovo 


CO VO 


^ 


1 


lO 


-K M CO O 


M 


lo O •-• 




o 


VO O VO 


O 00 


M M 






M M M M 


C< 


M M 




CO 


00 00 00 


o o 


Qs M 
















o 


o o o 


o o 


rj- ^ 






o 


O O O 


~o" 


w c« 




00 


OOO o 


o o 


t^ c^ 






r* 


Tf ^ 00 O 


o 


t^ O 




w 


W rt M 


o o 


M 00 




o 


lO 


r^ c^ 00 O 


o 


VO O 


bjo 


c^ 


t-<« VO VO 


Tf Tj- 


ON VO 


w 




N 


lO lOCO ""i- 


^ 


"" ^ OS 


3 


vO 


Ci lovo 


t-- CO 


O rt 


biO 


C^ 


00 •- lo O 


t-^ 


-SJ 2 lo 


lO 


t^ O VO 


M N 


M VO 


^ 


N 


00 00 OS lo 


OS 


00 VO 




O^ 


t^ O O 


CO -^ 


CO CO 




•o 


CO •-• t^ r- 


t-^ 


M VO 




in 


O^ C> O 


o^oo 


O CO 






w 


Tt ""i- W CO 


VO 


rj- w 




M 


M M C< 


M M 


t-( 

















o 


o o o 


o o 


c« c« 






O 


O O O 


.o 


O O 




o^ 


M 00 rt 


o o 


lO vO 




1j 


o- 


VO t^ t^ O 


o 


C« CO 


D 


o 


t-^ vO "^ 


o o 


OS o^ 




rt 


O CO VO O 


o 


rj- OS 


> 


00 


vooo l>- 


d VO 


r-OO 


^ 


1 


i-i 


O VO -^ Tt 


M 


*^ !£? OS 

CO OS "-^ 


lol o o o^ 


lO M 


M VO 


c« 


^ 


O lOOO VO 


00 


S 


CO 


r^vO ^ 


O^ t-- 


M t^ 




O 


t^OO CO •-• 


VO 


M W 




t^ 


00 c^ O 


00 t^ 


o^ •-• 




w 


CO 

CO 


lO O '^ O 
CO CO CO "^ 


^ 
^ 


r- CO 

CO 










8 












o 
o 




li-) 






O vo" 






lO 






O VO 




o^ 


vO t^ 00 


o^ o 


O ON 






1 


VO t^ 00 OS 


o 


O OS 

1 i ^ 


< 




Qs Q\ O^ 


o^ o 


1 1 


o 


a 


1 


Os O" OS Os 


o 


1 1 -® 

^ vo©^ 

OS OS 


o 


00 00 00 


00 o 

M M 


O 0\ 


< 


M 

OS 


00 00 00 00 


OS 




00 






00 --. 






00 






00 "^^ 




w 






OS 

00 






M 






o^ 

00 

M 



Hvorhvidt den staerke Stigning for Malt er grundet i 
at man foretraekker udenlandsk Vare for hjemmemalt af ind- 
f0rt Korn, eller om 01produktionen er saa meget storre, skal 
her ikke gjores til Gjenstand for Undersogelse, dog anfores*), 
at der i Terminen 1898 — 99 blev tilvirket 4 3^5 544j i 



*) Stat. Med. 1901, Side 201. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 19 

1899 — 1900 3440626 og i 1900 — 1901 3719447 Liter 
Braendevin, og i de samme Terminer blev respektive 11 057,9, 
10 998,8 og 10 823,3 foils Korn stobsat til Malt. I Aarene 
1896 — 1900 steg Forbruget af 01 fra 16,2 til 22,7 Liter pr. 
Individ*), og Forbriig af Alkohol i Braendevin, 01 og Vin 
(heri ikke medregnet denatureret Sprit) er i samme Aar steget 
fra 2,09 til 2,80 Liter pr. Individ ••'). 

Vaerdien af indforte Kornvarer er paa Grund af stigende 
Priser steget noget staerkere, 43,5 %, i 5-aaret 1896 — 1900, 
end Maengden af indfort Vare, 38,0 %• Folgende Tal viser 
IndfQrselsvaerdien i 1000 Kr. 

Tabel VI. Vserdi a! indforte Komvarer. 



Aar 


Kr. 
1000 


1891 95 
1896 
1897 
1898 
1899 
1900 


36 712 
35 317 

37 793 
45 061 

51 182 

52 305 


1896 — 00 
91/95—96/00 

7o 


44 33^ 

7 620 
20,08 



Gjennemsnitsvaerdien for disse 5 Aar er Kr. 44,3 Mil 
lioner, men med jaevn Stigning for hvert Aar til 52,3 Mil- 
lioner i 1900, 

Efter den Maade, hvorpaa Landbruget har vaeret drevet 
i den senere Tid, er der Udsigt til, at Landets Udgift for 
Kornvarer vil vedblive at stige. Nogen Variation efter Aaret 
vil dog altid vise sig. Saaledes var Importens Vaerdi i 1901 
Kr. 45 805 000. I Betragtning af, at vi nu allerede har 
naaet en Sum lig ca. 25 % af Landbrugets hele aarlige Brutto- 
vaerdi, synes der at vaere Opfordring til at undersoge, om 
maaske en forandret Driftsmaade med Fordel kunde lede til 
at spare Penge paa dette Hold. 

Regnet med almindelig Avling og Nutidens Priser, 10 
0re pr. kg. hvortil kommer Halmens Vaerdi, vil Korn neppe 
give mindre Udbytte end almindelig Eng, men det sikkreste 
Brug vil vistnok blive en efter omhyggelig Beregning gjennem- 
fort Fordeling af det dyrkede Areal til Korn og Fodervaexter. 
Vi henstiller denne Sag til Landmaendenes Overveielse, idet 

*) Stat. Med. 1901, Side 184. 



Digitized by 



Google 



Havre 


Vardi 


Rugmel 


1891 — 95 4629 


466 


2092 


1896 — 1900 860 


83 


715 



20 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

vi ikke kunne vaerge os mod den Opfatnining, at man er i 
Begreb med at gaa videre i Korndyrkningens Indskraenkning, 
end okonomisk heldigt. 

Samtidigt er vor Export af Kornvarer gaaet jaevnt til- 
bage, saaledes at den synes ifaerd med at forsvinde. F0I- 
gende Tal viser dette Forhold i Vaegt 1000 kg. og Vaerdi 
1000 Kr. aarligt Middeltal. 

Vaerdi Kjaeks Vaerdi. 
299 89 23 

105 78 17 

Forskjel -^3769 -r- 383 -^- 1377 -f- 194 -^ II -^ 6 

Engdyrkningens Udvidelse i det her omhandlede 
Tidsrum, sees bedst af Maengden af udsaaet Graesfro, som i 
1890 var kg. 775 114 og i 1900 kg. 1,125 °54' Stigning 
349910. 

Med Saed 25 kg. pr. Ha. svarer dette til i 1890 31000 
og i 1900, Ha. 45000 Stigning ca. 14000 Ha. Regnes, 
at Engen ligger i 5 Aar, inden den omploies, betegner dette 
en Udvidelse af den tilsaaede Eng med 70000 Ha. Det 
til Korn og Poteter paa den ene Side, og Fodervaexter paa 
den anden i 1890 og 1900 tilsaaede Areal stiller sig derefter 
saaledes : 

1890 Ha. 1900 Ha. 

Korn og Poteter 224727 198848-^25879 

Eng, Gronfoder og Rodfrugter 36 734 59 174 + 22 440 

Tages her i Betragtning, at tilsaaet Eng sandsynligvis 
er udvidet med 5 Gange det i A a r e t tilsaaede Areal, skulde 
Dyrkningen af Fodervaexter i 5-aaret vaere udvidet med 
72 440 Ha. 

Den her angivne Udvidelse af dyrket eller egentlig til- 
saaet Eng, er dog ikke at betragte som Udvidelse af dyrket 
Jord eller graesbaerende Areal. Det har nemlig paa flere 
Steder vaeret adskillig bnigt, dels at lade Agerjord, som til- 
laegges, graesbinde sig selv, dels at tilsaa den med Hofro fra 
Laden eller urenset Graesfro, uden Vaegtbestemmelse. Udvi- 
delsen betegner altsaa kun hvad der paa rationel Maade er 
tilsaaet, medens deri, nu, efterat de tidligere primitive Frem- 
gangsmaader mere og mere er forladt, indgaar en vistnok 
betydelig Del af den Jord, som tidligere var behandlet paa 
den antydede Maade. Nogen Opgave over den virkelige 
Udvidelse af ny dyrket, graesbaerende Mark haves ikke. 

Da Korn og Poteter er indskraenket med 25 879 Ha., 
maa der vaere taget under mere rationel Dyrkning en Del 
ny Jord, men hvormeget vides ikke. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 21 

Hvorvidt Nydyrkning er skeet paa Bekostning af den 
tidligere naturlige Eng kan ikke oplyses, men under Hensyn 
til de om Jorddyrkningslaan indkomne Arbeidsplaner er der 
Grund til at antage, at en stor Del er optagen fra tidligere 
ikke afhostet Mark. 

Den Forandring i Brugsmaaden, som kan vaere fore- 
gaaet i 5-Aaret fremgaar i det vaesentlige af ovenstaaende 
Oplysninger, og bestaar neppe i andet, end den omtalte Ind- 
skraenkning af Korn og Udvidelse af det Fodervaexterne til- 
delte Areal. 

Ny Kulturplanter er ikke optagne til Dyrkning, eller 
i naevnevaerdig Miengde indforte i Brugssysteniet. I Aarene 
1894 — 98 viste der sig en ikke ringe Inter esse for Dyrkning 
af Sukkerroer, og der var maaske en og anden Landmand, 
som naerede Forhaabninger om, at denne Plante med Fordel 
kunde dyrkes hos os. Der blev paa forskjellige Steder fore- 
taget Dyrkningsforsog, saaledes i Asker, paa Toten og i 
SmaaJenene, men det viste sig, at Roen er for usikker, lige- 
som vort Landbrug mangier flere Betingelser for med Held 
at optage denne Kultur*). De betydeligste Vanskeligheder 
for Roekultur hos os, ligger i den dyrkede Jords spredte 
Beliggenhed, saaledes, at det til en lonnende Sysselssettelse 
for en Sukkerfabrik nodvendige Raamaterial, oftest maatte 
samles fra saa store Distrikter, at Transporten vllde blive for 
kostbar. 

Den storste Transportlaengde er ca. 4 k 6 km. med 
Hest, eller 20 km. med Jernbane og paa et saadant Omraade 
er det vanskeligt at finde et Areal dyrket Jord, tilstraekkeligt 
til at producere mindst 25 Millioner kg. Roer, som krseves 
for en Sukkerfabrik, og tillige bar Plads for de andre Kultur- 
planter, som maa indgaa i et ordnet Saedskifte. Selv om 
man vil gaa ud fra en hos os meget gunstig Avling, 3000 
kg. pr. Maal, maatte 8300 Maal besaettes med Roer og for 
et 8 aarigt Saedskifte, med et Aars Roer, betegner dette et 
samlet Areal 66400 Maal, eller med 6-aarigt Skifte 49800 
Maal. Et saadant Areal sammentraengt paa et lidet Omraade, 
som her sporges om, findes kun paa meget faa Steder, om 
det overhovedet findes i vort Land. 

Da Roerne kraever saerdeles meget Haandarbeide, vilde 
Arbeidsforholdene hos os antagelig laegge naesten uoverstigelige 
Hindringer iveien. Da denne Kultur tillige under vort Klima 
synes at vaere meget usikker, vilde det vaere voveligt at an- 
laegge saa betydelig Kapital, i ^1,2 Mill. Kr. som en 



•) Herom henvises til Tidsskrift for det norske Landbrug 1896, Side 345. 



Digitized by 



Google 



2 2 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

Sukkerfabrik koster, i denne Virksomhed. Roekulturen kom 
af disse Grunde ikke ud over Forsogenes Stadium. 

Med andre ny Kulturplanter vides der ikke i 5-aaret 
at vaere gjort mere omfattende Forsog, i Retning af at bringe 
paa det Rene, hvqrvidt de egne sig til at optages til alminde- 
lig Dyrkning. 

De mest maerkbare Fremskridt paa Agerbrugefs Omraade 
ligger vistnok i Udvidelse af den dyrkede Jord, bedre eller 
mere omhyggelig Arbeidning af den Jord som er under Kul- 
tur, og at den tilfores en rigeligere Erstatning, for den ved 
Afgroderne bortforte Plantenaering. 

Hvormeget Nydyrkningsarbeide der i 5-Aaret er udfort 
vides ikke. Af Jorddyrkningsfondet er bevilget Laan til 
Dyrkning af 136 1 Ha., men der er antagelig dyrket meget 
mere. Desuden er der vistnok udfort Grundforbedringer, 
navnlig Afgroftning paa tidligere dyrket Jord, men herom 
haves ingen Opgaver. 

Redskaber og Maskiner*). J den Tid, som er for- 
loben siden Landbrugsmodet i Bergen 1898 er Brugen af 
forbedrede Redskaber og Maskiner for Landbruget vaeret i 
stadig Stigende. Da den indenlandske Fabrikation i denne 
Tid neppe har tiltaget, falder det vaesentligste af det forogede 
Forbrug paa indforte Sager. 

Omstaaende Tabel kaster Lys over denne Import. 

Disse Tal viser en betydelig stigende Import af omtrent 
alle Slags Redskaber og Maskiner for Landbrugets Behov. 
Redskabstilvirkningen ved vore egne Vaerksteder er gaaet til- 
bage. Et af de storste — Frognerkilens mekaniske 
Vaerksted — ophorte i 1897 raed Arbeide for Landbruget, og 
flere andre har indskraenket sin Drift paa dette Omraade. 
Eidsfos er omtrent ophort, og Mesna BrUg har begraendset 
sig til Slaamaskiner, Taerskemaskiner og nogle faa andre. 
Tilvirkning af egentlige Agerbrugsredskaber, som Plog og 
Harv er omtrent ophort ved Fabrikerne, medens der dog 
haandvaerksmaessigt tilvirkes en Del her og der i Bygderne, men 
ogsaa dette antages at vaere i Tilbagegang. 

Aarsagen til denne Nedgang i Redskabsindustrien an- 
tages fornemlig at ligge i, at Vaerkstederne med den her 
gjaeldende hole Arbeidslon, Arbeidernes Indskrivning i Rigs- 
forsikringen o. s. v. har faaet saa store Udgifter, at de ikke 
formaar at konkurrere med de udenlandske Fabriker, som 
arbeider under gunstigere Vilkaar. I Overensstemmelse her- 
med sees, at f. Ex. Importen af Plog og Harv i Vaerdi er 

*) Med Undtagelse af Tabelleo og derom givne Forklaring, er dette 
Afsnit meddelt af Landbrugsingenior Sverdrup. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 23 



I 



j§ 



« 

.g 
1 



> 






1 fc 


























1 -^ 


T^ 

















00 


Tf 


1 J2 

1 




ro 


CO 




CO 


VO 


10 

CO 


° S 


r^ 


VO 


10 





CO 


VO 


c< 


^ s: 




•-• 


t-i 


M 
J 


M 




M 


VO 


; 9 














+ 




























c 




















VO 


VO 







0^ 


^ 


VO 


I^ 


r- 


N 


<^ VO 


\n 


VO 


M 





00 


00 


CO 


°0 ^ 


CO 


in 


00 


00 


'00 








^ V? 


; J 


CO 


r* 


r* 


00 


N 


00 





10 ^ 




















F" 


















1 H 
i 
















+ 

























1 * 


00 














10 


t-x 


t-4 

4) 








N 


1 


1 


1 





C^ tn 




M 


10 


VO 


1 


1 


1 


VO 


^ Z 


E 
















+ 

























• 


NO 

















T^ 


1 0^ 


CO 


t^ 


^ 


1 


I 


1 


c- 


^ CO 


1 biO 


00 


r^ 


00 




1 




n 


Tf r^ 


c 




w 


I-" 








^ 


1^ w 


E 
















+ 




























c.S 


MD 




















Tj- 


^1 


vO 


N 











M 


^ 


t^ 








VO 


CO 


CO 


CO 


r^ 


VO :r 


« E 


t^ 


\n 


CO 


VO 


M 


c< 


CO 


CO 


n3 bjo 


I-" 


CO 


Tj- 


VO 


00 


^ 


\n 


-=l 
















+ 


a> 


























S »H 


00 




















M 


S § 





t-H 


c> 


»^ 


CO 


M 


CO 


C< 


•^ c 

C w 





00 




o^ 


r^ 





CO 


2 ? 


Tj- 


T^ 


M 


t^ 


u-5 


I^ 


CO 


Slaa- 
ma 


l-H 


CO 


CO 


M 


Tt 


CO 


CO 


H< 
















+ 


1^ 


























i S 


N 

















00 


^ \^ 


i^-S 


00 





C^ 


l>- 


10 


10 


G^ 


•- ^. 


S-^ 


^ 


10 





l>- 


t^ 


10 





SO m" 


," rt 


M 


N 




CO 


M 


,^ 


C^ 


"•i- 


I H £ 
















+ 


1 



















' 
















^ 


















VO 




XO 















0^ 


1 


Cn 















00 




1 


VO 


t^ 


00 


O^ 







M 


1 


1 


0^ 


c- 


c- 


0^ 







1 \. 




M 


00 


00 


00 


00 


0- 


VO 


1 


! 





Hi 


M 


l-H 


w 


M 





VO 




00 












00 





1 

1 
1 
















M 

00 



r^ ?. 



a 



Digitized by 



Google 



24 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

stegen med 173 og 443 %, og Summen af Import med 
169,6 % fra 5-aaret 1891 — 95. 

Dette er noksaa trist, men meget forklarligt. Naar der 
gives Lovbestemmelser og Anordninger, som griber dybt og 
nedtrykkende ind i det hjemlige Arbeides 0konomi, er det 
forklarligt, at vi maa give tabt i Konkurransen med Udlandet^ 
hvor der mere laegges an paa at stotte Landets egen Industri. 

Af belt nyt er der i dette Tidsrum kommen forholdsvis 
lidet. Som det vaesentligste kan naevnes en Potetsaettemaskine, 
der samtidig udsaar kunstig Gjodning, og som skal gjore 
ganske bra Arbeide, dog er den kanske endnu forlidet provet 
til at man rigtig kan bedomme dens Vaerd. 

Endvidere skal naevnes et mindre Redskab til Rensning 
af Rodfrugter m. m. (» Planet «), der dog naermest er beregnet 
paa Havekultur. Derimod er fiere af de tidligere kjendte og 
benyttede Redskaber og Maskiner paa forskjellige Maader 
bleven mere og mindre forbedrede, saavel med Hensyn til 
Konstruktion og Holdbarhed som i Lethed, ligesom der af 
de samme Maskiner er kommen flere forskjellige Former i 
Handelen. Af den amerikanske Plogtype »Albiontypen« 
forekommer nu en hel Del hvoraf foruden » Albion «, exempelvis 
skal naevnes »01iver«, »Syracus«, »Imperial« o. s. v., 
der dog i det vaesentligste er hinanden lige, og det samme 
er Tilfaelde med andre Redskaber og Maskiner. Hvorvidt 
de vil vise sig gode og forblive i Handelen her, er det for- 
beholdt Fremtiden at vise, al den Stund man ikke har offent- 
lige Prover, hvor deres Brugsvaerdi kan afgjores i Lighed med 
hvad der gjores i andre Lande. 

De af Selskabet f. N. Vel foranstaltede Prover med 
Redskaber og Maskiner er som det synes indstillede. 

Af Maskiner for Tilvirkning af Braendtorv og Torvstr^ 
er der kommen flere nye i Handelen, hvoraf saerlig skal 
naevnes Braendtorvsapparat »Anrep«'s Konstruktion tilvirket 
af Munktells Mek. Vaerksted i Eskildstuna, Sverige, der 
benyttes meget saavel i Sverige som isaer i Rusland og an- 
befales som en saerdeles god Maskine. 

Jordens Erstatning. At der laegges staerkere Vind 
paa at holde Jorden i Haevd fremgaar med Bestemthed af 
den bedre Gjodselbehandling, som vinder Udbredelse. Der 
bygges aarlig ny 0konomibygninger, hvor Anlaeg af hensigts- 
maessig Gjodselplads skjaenkes megen Opmaerksomhed. Saavel 
Landbrugsingeniorerne, som Amtsagronomerne ere meget op- 
tagne med at give Veiledning 1 Byggearbeider, og drage 
Omsorg for, at ogsaa dette Hensyn sker Fyldest. Tovstro 
og andre Materialier til Opsugning af den flydende Gjodsel 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 25 

bruges i stor Udstraekning, og Gjodselbehandlingen er i det 
hele mere omhyggelig, end man tidligere var vant til. 

Hertil kommer en stserkt stigende Briig af Handels- 
gjodsel, fornemlig Thomasfosfat, Superfosfater, Chilisalpeter 
og tildels Kalisalte. 

Indforselen af Gjodningsstoffe var i Aaret 1895 
9 117 150 kg. og i 5-Aaret 1 89 1 — 95, aarlig 6 526 208 kg. 
Iniporten steg jevnt saaledes: 

1896 indfort 10 760 390 kg. 

1897 — • 13 518 910 » 

1898 — 17 77 1 710 » 

1899 — 18 537 000 » 

1900 — 18777 000 » 

Aarligt Gjennemsnit i 1896 — 00 15 873 000, eller 
Stigning fra foregaaende 5 Aar 9 347 000 kg. z= 145 %. 
Samtidigt bar vore egne Fabriker, navnlig Lysaker og Stav- 
anger kemiske Fabrik, fortsat sin Virksomhed, vistnok i lige 
saa stor Udstraekning, som for, uden at vi dog ser os istand 
til at fremlaegge nogen Opgave over deres Produktion. Det 
staar efter dette til at antage, at Landmaendene ere fuldt 
opmserksomme paa Betydningen af at holde Jorden skikket 
til at yde en rig Plantevaext. 

Husdyrbrugets Bevsegelse i Aarene 1890 — 1900 sees 
af Tabel VIII, naeste side. 

Forholdet med Hensyn til melkende Kjor stiller sig 
saaledes : 

I 1890 var der Kjor over 2 Aar 706 925 

- 1900 - » — 689 563 

Forskjel -^- 17362 = 2,5 %. 

Husdyrenes Fordeling i Distrikterne sees af Tallene i 
Tab. IX og X hentede fra et af det Stat. Centralbureau ud- 
givet Separataftryk af »Norges Jordbrug og Faedrift 
189 6 — I 9oo«. 

Disse Tal viser et noget uventet Resultat, fornem- 
lig for Hornkvaeg, Faar og Gjeter. Med den forholdsvis 
betydelige Udvidelse af Engdyrkningen skulde man ventet, 
at disse Husdyr kunde holdes i mindst samme Antal, som 
tidligere, endog om Fodringen var noget rigere. Aarsagen 
til den Nedgang. som her kommer tilsyne maa soges i, at 
den statistiske Undersogelse 3die December 1900 faldt ind 
for nogen Del ved at adskillige naturlige Enge og Ud- 
slaatter dels ikke mere hostes, da Nutidens hoie Arbeids- 
priser gjor det ulonsomt, dels ved Dyrkning er gaaet ind 
efter et misligt Foderaar, da Besaetningerne i mange Bygder 



Digitized by 



Google 



2 6 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

maatte reduceres. Graesdyrkningens Udvidelse opveies tillige 
under tilsaaet Eng, hertil kommer endvidere, som oven for 
omtalt, at en Del dyrket Jord, som tidligere oftest overlodes 
at graesbinde sig ved Natiirens egen Hjaelp, eller ved lidt 



* 

I- 

OQ 

s 

•s 

I 



a; 



1 






ir, ^ ^ 


1 






? ^ s> a s 

li t^ Tl- ir, "^ 


• ^ 






1' *^ ^ VO ^ 
^00 ON 'T. Tl- ^« ir> " ^ ^ 


1 


§;-2 


00 




O^ N 


oo ^ m t-i covo t^ m ^ r. 




d « 


•^o"^"^oo^ri-«^io*^"^'^vS*^i 





^+-^'\"\ 


S-l-S-i-^+S!-|-"-l- 


00 


ll„ 


N H^ lo^^ m CO d ^ 




On 


2l 


00 


lo lo -^ lo O 00^ HH no f^'^ 


€ 


O 




^•i p^^HH ^ a^ovo~co 


KO 


o -I- 


^ 1 t^ 1 d ^ t-* t-* o^ .1. 


^ 


<-> 


.|> o 


Tj-.|. N .|. HH HH VO '1 






^ 


*- ^ 




CO 


r>. 


vo ►^ O r^ t^ 




O 




O „ VO N ^ lr^ <^ 

cooo^O m"^ON 


vr> 


ON 


W VO 


00 


)-l 


+r 


VO 1. M »-. i-i »nvo .1. ON "^ 


vn 


00 1 N O ON 1 « 




•-• 


VO CO HH t^ 






^ 


- 




jf^ 


VO 


Tj- lO VO 00 VO 




VO 


CO 


^ "S^ s^ - :r'^ r-'S » 


00 




coO fo 


ON 


.|.-^^ 


lO t^ O VO t-H t^ 1 


"^ 


O O.I. C^.l. O .1. »n. . 






1 ON 


t^ M I* I* •- M VO ' 




r^ 


m 


ON n O HN p^ 




■ Ti- 


i^s?:: 


ON O « On VO 


in 

XT) 

00 


"^ 


-o-co^oo«^ON«^ 


^ 


ON 


vOtit-^NfONvONO'-H 


lO 


+ §;+ 


ON U-i t-H •- t>. 

vn CO «-• « VO 








HN 




Ti- 


00 


-^ O t^ fO VO 




ON 




r>. in CO r>. -^ 


00 


00 


^^-ONQoVO„NoO^^ 




N 


t>* T^ o moo •- O •-< N N 


CO 


+^+ 


Th O' 00 ON VO 








l-l HH 




rO 


^ 


m 00 Th m t'- 




VO 




Ti- NH t>* N Jt-^ 


in 




^ 


On m 00 CI Th 


00 


rO 


'^ 


00 -^ ON . W CO 




•^ 


W 00 t^ 00 CO 




" 


VO 


o ^ 












l_ 








. s 








i? 






c . © 


. o . o • • • • 






o~~ b/)o^ 


o~" "o OJ 






^ H^ 


TS 












(t> > <L» 


O U O 0) g 




OJ 


f|'f 




s'^ 


^'CZ^.B^c^Z 




Ji 


o o o 


ciiO'zr'0>OOOcj 




X 


tkffife 


fefx,Ofi,c/2fi,e^fi,w 





On t^ m CO 








On 11 -^00 -^ C» O-^ 




t>* ro m ON t"* •^ N 




Tj- "^ t^ 




•^j- d m in ►-< 


a; 


in cooo vc xr^"^ 


hr 


t^ covo 00 "^ 




m t-* ^ 00 


pij 




.^ 




«- 


rf CO CO OnvO CO — 


QJ 


00 VO CO t-* m in in 


^ 


IT) (y\ t^ On 


CO 




(L> 




c 




c 


00 w HH 1^ ri 





00 VO ^^ invo t^ 
m »-< ON 


s 












0. 


"^00 HH VO 00 •-" 




CO t^ Tf t<^ t-* d 




►-< VO « ^ 


.4_( 


^ n 


Ui 




> 






JC 






ON Th On On t^OO t-i 


t-l 


ON COOO •- VO VO 





VO « 


(^ 


^ •- 








TJ 




w 


m OnOO -^ t<* On On 




On CO m invo t>« T^ 


d: 


moo HH 0^ 




t^ 




s 




^" 








bjo 




• g • • • •'^ 




Heste 

Hornk 

Faar 

Gjeter 

Svin. 

Ren . 

Beregn 



c 




<y 


> 




X 


-* 


X 


II 


^ 


c 


,_l 






^ 


X 
X 


fS 













ll 




!l 


:/: 


u 















GJ 











1 

VO 




00 


(U 


00 










u 












C3 




'a 


H 




Uu 


VO 






fe/) 


ll 






II 


II 


hr 


C i-t 


R 


!^ 1 


-> 

C 


.^vo 

r^ o^ 

H4 00 





CJ ►-• 


ffi 


^ »-' 







^ 


iz;^ 




<l^'>. 
^ ^ 


Im 


^ ^ 


S 


fe CO 


'•^•^ 


C< ? 



IT- two *J 



-^ » 



^ J. 



to 

O 



Hofro eller urenset Graesfro, nu almindeligvis tillaegges paa 
rationel Maade og udgjor en Del af den tilsaaede Eng. 
Samtidigt var Hestenes Antal 0get, svarende til 44 202 be- 
regnede Kjor, ligesom man jaevnt over hele Landet ydede 
Husdyrene en rigere Fodring. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 27 
Tabel VIII fortsat. 





H0ns 


JEnder 


Gjaes 


Kalkuner Bikuber 


1890 . . . 

1900 . . . 

Forskjel . . 

- 7o. 


796563 5446 
I 639 842 8 152 
+ 842 279 + 2 706 
» 105,4 » 47,9 


4 840 
7488 
+ 2648 
» 54,5 


I 516 

3 702 
+ 2 186 
» 134,7 


17 219 

21 645 

+ 4426 

» 25,2 



Tabel IX. Husdyrenes Fordeling 1900. 





Hornkvaeg 


Landsdele 


Samlet 
Antal 


under 
I Aar 


1—2 

Aar 


over 
2 Aar 


Af de 
over 2 Aar var 


















Oxer 


Kj0r 


I.Riget . , . 


950 201 


137900 


109 974 


702 327 


12764 


689 563 


II. Rigets Bygder 


945 559 


137 710 


109 806 


698 043 


12473 


685 570 


III. Rigets Byer . 


4642 


190 


168 


4284 


291 


3 993 


IV. Amterne. 














Smaalenene . . . 


53400 


10404 


6572 


36424 


733 


35691 


Akershus .... 


58445 


9763 


6793 


41 889 


971 


40918 


Kristiania .... 


598 


I 


5 


592 


10 


582 


Hedemarken . . . 


76889 


II 099 


9025 


56765 


I 441 


55324 


Kristians .... 


86682 


14680 


II 170 


60832 


I 682 


59150 


Buskerud .... 


50900 


8 688 


5507 


36705 


683 


36022 


Jarlsberg og Larvik 


38952 


8 122 


4542 


26288 


288 


26 000 


Bratsberg .... 


36364 


6284 


4109 


25971 


290 


25681 


Nedenes .... 


22 175 


3033 


2435 


16707 


205 


16 502 


Lister og Mandal . 


36441 


5 949 


4194 


26298 


305 


25993 


Stavanger .... 


53430 


7916 


- 6430 


39084 


420 


38664 


Sondre Bergenhus . 


77996 


9350 


8979 


59667 


959 


58708 


Bergen 


255 


— 


3 


252 


3 


249 


Nordre Bergenhus . 


77614 


II 025 


9383 


57207 


1385 


55822 


Romsdals .... 


73 377 


7830 


7 779 


57768 


879 


56889 


Sondre Trondhjem . 


58733 


7 108 


6243 


45382 


621 


44761 


Nordre Trondhjem . 


44314 


5887 


5083 


33 344 


695 


32649 


Nordland .... 


61 945 


5886 


6346 


49713 


650 


49063 


Tromso .... 


32469 


3669 


4 260 


24540 


308 


24232 


Finmarken . . . 


9222 


I 206 


I 117 


6^99 


236 


6663 


Tilsammen 


950 201 


137900 


109 974 


702 327 


12764 


689 563 



En betydelig Fremgang kommer tilsyne paa Hestavlens 
Oraraade. Bevaegelsen her sees bedst af det stigende Op- 
draet af Ungdyr. I 1890 fandtes 11 476 Heste under 3 
Aar, men i 1900 var der 23326, Forskjel 11 850 zz 103 
^/o. At dette er fremkommet i de seneste Aar viser sig deraf, 
at Antallet af Heste i Alderen under i Aar er steget meget 



Digitized by 



Google 



28 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

staerkt, 5 233 zz ca. 73 %, der viser betydeligt Tillaeg i den 
seneste Tid, medens Aldersklassen 3 — 5 Aar kun er ubety- 
deligt forandret, 20932 til 20727 og Aldersklassen 5 — 16 



o 
o 



u 

o 

OD 
Q> 



I- 



» 



X 







Tf 0\ VO 


N.t^i0t^0ti^-O0"«*-Ov00v^vo0f0| 
Mt^i-it>.OV'-iO00NcOTfOv i-iNH — col 1 1 
vovo vovO VO CO VO CO r^ -"^ •- 
vO CO ^ c^ ^ N ^ 


vO 






NOW 
<S 00 

CO CO 


vovo 


Tj-vO lovo r^i-ivoNOvOvOvOl^OvNCOl 1 
N OvvO O^Cvt^>*^>*NMOv OON 1 1 
^ ^ PI CO i-i 


O 
CO 


1 


00 ^ rh 
00 m ro 


CO 1000 COvot>.avavt^TfO COt^iOOvvoN <^^^0 ON 
00 "I iit^O ^t^r^O coo "^vO -^VO N CO CO '*• 
VON t^cONN'iN-^OvN "I 

N 11 


oo 


C 


NOW 

m ovvo 

i-i Ov •-• 
00 VO ^ 


VO CO TfvO COOO "I 100^ CI OvmOt^t^Tfi^ VO 
*>.•-• COTfcoOvONN'-'VOOvOcocO— "iNCO 1 
O^ CON'-it>.NNCO«-«0'*'^^'^C«li^ 1 


VO 

oo 
N 

ON 

CO 
VO 


c 


I 639 842 

I 568 860 

' 70982 


cot^cOOvcOOv— t>>0 OvOVOvOvO rf'voi^ i-i N CO 
i-t lOCOCONOOvoO^^-^VO N 0»ONVO O OvOOO 
TfO ^N OvvoO •- O ^ OvTfvO OvvoN vocOTft>. 
-*00 ^OvO OvOv"-" lOt^ OvvO i-< rt- !-• t^ <-i vovO •-• 
VON Ovt>>t^0t^»0t>.0'-' CO t^OO OnvO "^ 


1 i 


i! 


00 00 1 
ON Ov 
VO 


1 1 


N N Ov TfOO Ov OO^^w^-^NvO 

[•-Nr^lNOvl IvoiOOvOTfO covO 

IcoON li^vol 1^ iTfNO t>.vO ON CO 

mN VO "-I i-iCOt^'^"'*- 


OC 

ON 

VO 


5 ^ 


VO vO 1 
N N 


1 1 


OOvOt^ voOv 00 OOOOt-* lOOO VO 
1 Ovt-*»^| NO 1 |vO 1 lOvOTj-t^TfOOt-* 
1 iOi-tlt^Nll»ol»H ^ OvOO -* "I*- 

hH l-H N- VO 


o 

r^ 

CO 
N 

~VO 

r^ 

VO 

CO 

ON 


I1 


VO VO 
VO VO 1 
CO CO 


1 1 


Ooovo Ovr^ t-* 00"^NONON 

1 N-o^cOl Tj-O 1 1 N 1 iO»o^N"«*-N'<*- 

1 ^»O"«!i-|0000 1 lt>.IvoN»Ot^Tf Tj-00 

^covO •- •-t-'^avNON 

VO 


c 

1 
j 


1^ 


N 00 -* 

Tf CO 

N Ov CO 

-^ 
CO «^ 


00 o 
CO i-t 
N VO 
^ N 


COOO vOOvNn-OvNNtJ-co OvOO 00 N vO CO ^f 
coOv^vO Tj-l-^O CNN 1-ivO N CNi^vO -^ 
i-NNvOvOiONTfco TfOOONt-*vO« 
lOvO •-« I-I ro ^ «-! N 


N 

T^ 

N 

CO 

T 


1^ 


VO vO 
10 10 
N- 00 N 

T^ fo 
CO ro 


TfvO TfN O TfvO ^ N «0« u->t-*O0 covON TfOvOC 
lOO cot>.«-i co«J->0 OvOO TfN TfvoOv-vO Tfvoi-i 

t>.avcooo»-NNooavNr^ i-icoovovovo 

ON CO VO TfvO VO VO CO »H lo Ov « OvOO 00 N 


II 


00 -* -^ 

Tj- Ov VO 

CO r^ VO 

VO M CO 

VO 


N VO r^ O vO COOO N N-t^cOOvO t^"-" CO-^Ot^N 
Qs ^ CON- OvON- Tf r^OO 'O Tj-vO N N •- t^ N- O N 
ON lO CO N CO CO OvOO Tj-*-t^O vONOCO COOO 
O VO •-• O t^.vO vOTfNiOi-i Tf»HO«-'CO 


00 
CO 

VO 


i 




I. Riget . . . 

II. Rigets Bygder 

III. Rigets Byer . 


IV. Amterne. 

Smaalenene . . . 
Akershus .... 


Kristiania .... 
Hcdemarken . . . 
Kristians .... 
Buskerud .... 
Jarlsberg og Larvik . 
Bratsberg .... 
Nedenes .... 
Lister og Mandal 
vStavanger .... 
Sondre Bergenhus . 
Bergen . . . . . 
Nordre Bergenhus . 
Romsdal .... 
Sondre Trondhjem . 
Nordre Trondhjem . 
Nordland .... 

Troms0 

Finmarken .... 


c 

V 

B 
B 

J 



Aar endog er gaaet kjendeligt tilbage, nemlig fra 92 741 til 
82535, altsaa 10206 = 11 ^/o. Derimod viser Alders- 
klassen over 16 Aar betydelig Stigen fra 18 811 til 33 970 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 29 

z= 15 159 = 80,6 %. Disse for de forskjellige Alders- 
klasserne meget afvigende ^ndringer, maa ansees som Re- 
sultater af vexlende Priser og deraf folgende storre eller 
mindre Tillaeg. Dette kommer tydelig tilsyne paa Alders- 
klassen 3: — 5 og 5 — 16 Aar, den forste falder paa Grund af 
sin Korthed helt ind under de mere jevne Priser, som fandt 
Sted i Aarene fra 1887 og ud igjennem 90, medens Klassen 
5 — 16 er mere paavirket af de lavere Priser i 1880 til hen- 
imod 90, da et ringere Tillaeg fandt Sted. Under det staerke 
Opsving i Priser fra omkring 1898 og senere, vilde utvivl 
somt en Unders0gelse nu vise en staerk Opgang i Klassen 
1—3 Aar. 

For Hornkvaeg viser Aldersklassen under i Aar en 
betydelig Nedgang 40677 n: 22,8 ^/o, medens der i Alde- 
ren 1—2 Aar er en ubetydelig Stigen, ca. 3000 = 2,8 %» 
hvilket viser en staerk Nedgang i Tillaeg det sidste Aar. I 
Alder over 2 Aar sees en Nedgang 18613 = 2,6 %> 2,n- 
tagelig en Folge af de mindre gode Foderavlinger i sidste 
Halvdel af Aarene 90. 

Faaret viser relativ staerkest Aftagen i Alder under i 
Aar, 211 287 = 38,3 %, medens over i Aar er aftaget 
med 227 418 = 26,2 %, hvilket tyder paa at Nedsaettelsen 
i Dyrenes Antal vaesentlig er skeet i den seneste Tid. 

For Gjeten kommer et lignende Forhold tilsyne. 

Svinenes Antal er steget staerkt, saavel i Alder under, 
som over et Aar, men fornemlig i forste Aldersklasse, hvil- 
ket tyder paa, at Stigningen fornemlig er den seneste 
Tids Vaerk. Den forholdsvis betydelige Forogelse af 
Svinholdet, antages hovedsaglig grundet i, at Svinavlen 
i den senere Tid har vist sig mere lonnende og der- 
for har tildraget sig storre Interesse. Nogen Indflydelse 
kan vel ogsaa tillaegges den Omstaendighed, at den statistiske 
Undersogelse er foretagen 3 die December, istedetfor som tid- 
ligere iste Januar, Det er nemlig fra Alders Tid alminde- 
Hgt, at Slagtning, til Aarets Forsyning med Svinekjod fore- 
gaar i den naermeste Tid for Jul, det er derfor sandsynligt, 
at om Undersogelsen,. ligesom tidligere, havde vaeret i Be- 
gyndelsen af Januar, vilde Antallet af Svin vist sig noget 
mindre. 

Det synes heller ikke som Svinavlen, uagtet bedre Pri 
ser paa Flesk, i den senere Tid har vaeret raadende, vil 
tage det Opsving, man havde ventet. 

Med Hensyn til det okonomiske Udbytte af Hus- 
dyrbruget foreligger endnu ingen Beregninger, byggede paa 
den sidste statistiske Undersogelse. Der haves ikke heller 



Digitized by 



Google 



30 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

nu tilgjaengelige Opgaver over den gjennemsnitlige aarlige 
Melkmaengde pr. Ko, men det turde dog ansees som givet, 
at denne vil vise sig at vaere stegen ganske betydeligt. Det 
er nemlig en Kjendsgjerning, som fremstiller sig selv for en 
endog kun nogenlunde opmaerksom lagttagelse, at Interesse 
og Omhu for Husdyrbruget i det hele har ledet til Frem- 
skridt i rationel Fodring og Rogt af Dyrene, at dette maa 
lede til ©get Melkeproduktion siger sig selv. 

Der haves paalidelige Oplysninger om, at der nu an- 
vendes betydeligt storre Maengder af Fode, af forskjellige 
Slags. Landets Areal af dyrket Eng er udvidet med ca. ha. 
64 280, Rodfrugter med ha. i 240 og Gronfoder med ha. 
6 215, tilsammen Fodervaexter ha. 71 718. hvilket med Av- 
ling = 3 250 kg. Ho pr. ha. giver 236,3 Millioner kg. 
Hovaerdi. Derhos er indfort aarlig: 

1000 kg. 1000 kg. 

Oljekager og Oljemel 5 808 

Fro 7 980 000 kg., hvoraf 75 ^/^ 

Kager , • 5 9^5 

11793 

Udfort Oljekager og Oljemel aarlig . . i 409 

Forbrugt i Landet aarlig 10 384 

I 5-Aaret 1 89 1 — 95 aarligt Forbrug. . 5 708 



Stigning i 5-Aaret 1896 — 1900 aarlig . 5 676 z:: 100 ^/q 
Disse Tal taler for sig selv og kan neppe lade nogen 

Tvivl tilbage om, at Melkproduktionen er oget, men hvor 

meget lader sig ikke angive. 

Melkmaengden er tidligere angiven 
1880 pr. Ko I 116 Liter, 1890 pr. Ko i 172 Liter, 
1885 - » I 133 — , 1895 - » I 194 — . 
Den sidste efter Amtmaendenes 5 Aarberetningei*, hvor- 

efter den gjennemsnitlige Melkmaengde pr. Ko og den sam- 

lede Melkproduktion i Amtet, beregnet efter ovenstaaende 

Antal Kjor skulde stille sig saaledes: 

Melk pr. Ko *) Samlet Maengde 
Amter. Liter. 1000 Liter. 

Smaalenene i 400 60 674 

Akershus i 520 62 195 

Hedemarkens i 300 7^ 945 

Christians i T50 68023 

Buskerud i 440 51 872 



*) Tallene afrundede til noermeste Tital. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbriigs Udvikling i den senere Tid. 31 

Melk pr. Ko Samlet Maengde 
Amter. Liter. 1000 Liter. 

Jarlsberg i 680 43 680 

Bratsberg i 540 39 549 

Nedenes 1320 217 83 

Lister og Mandal . . . . i 300 33 791 

Stavanger i 050 40 597 

Sendre Bergenhus . . . . i 100 64579 

Nordre Bergenhus . . . 890 44682 

Romsdal 900 51 200 

Sondre Trondhjem . . . 1360 60875 

Nordre Trondhjem . . . i 400 46 109 

Nordland i 040 51 026 

Troms0 1150 27 867 

Finmarken 11 00 7329 

Araterne i 194 844776 

Christiania 4 000 2 328 

Bergen 3 000 738 

Riget 847 842 

Vaerdi: 847 842 000 Liter a 10 0re = 84,784,200 
Kroner. i 890 Melkkjor 734 745 a i 172 Liter = 
825 135 517 Liter = 82,43 Mill. Kroner. 

Ovenstaaende Opgaver over Melkmaengde pr. Ko er 
som anfort hentede fra Amtmaendenes Beretninger for 5-Aaret 
1891 — 95. Sammenholdt med Opgaverne for foregaaende 
5-Aar viser den Stigning, og det samme viide vist blive Til- 
faelde for 1896 — 00, men denne foreligger ikke endnu. 
Melkproduktionen er sandsynligvis storre end Tallene her viser. 

Der er dog liden Tvivl om, at disse Opgaver, som 
gjaelder for 1895 er for lave for Nutiden. Man regner nu 
neppe for hoit ved at antage i 250 Liter pr. Ko som Gjen- 
nemsnit. Dette vil for Landets 689 563 Melkkjor give 
861 953 750 Liter. Regnes Vaerdi k 10 0re 86,195,375 
Kroner. 

Det har hos Landmaend, som driver et egentlig rati- 
oned Husdyrbrug, vist sig, at de fleste af vore Kvaegslag har 
en i Forhold til Dyrenes levende Vaegt betydelig Evne i 
Retning af Melkproduktion. Der haves f. Ex. blandt Tele- 
markskvaeg flere Exempler paa over 4000 Liter, og som 
Gjennemsnit for Besaetninger ca. 2 500, hvilket for Dyr paa 
350 ^ 375 ^g- (750 Pimd) levende Vaegt giver ca. 7 kg. 
Melk pr. kg. levende Vaegt. Blandt Besaetningen af det 
rode kollede 0stlandskvaeg paa Landbrugshoiskolen har en 



Digitized by 



Google 



32 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

Ko i Aaret V4 1900—^73 1901 givet 5 176 Liter — 494 
kg. levende Vaegt, 10,5 Liter pr. kg. Den regelmaessigt 
melkende Del af denne Besaetning, 57 Kjor k 436 kg. L V., 
har samme Aar givet 2 641 Liter = 6 Liter pr. kg 1. V., 
hvilket er meget godt. Tages hele Besaetningen med — 
dog ikke iste Gangs Kviger, som kalvede i Aarets Lob og 
kjobte eller solgte Dyr, som kun har staaet paa Fjoset en 
kort Tid — findes 82 Melkere, Sum af levende Vaegt 
35 534 kg., Gjennemsnit 433 kg., Sum af Melk 192 259 
Liter = 2 344 pr. Ko = 5,4 pr. kg. levende Vaegt. Dette 
€r et meget godt Resultat, men der haves dog flere Exempler 
paa Besaetninger af forskjellige Kvaegslag med antagelig 
levende Vaegt k 350 — 375 kg., som har givet et ligesaa 
stort eller tildels storre Udbytte. 

Med disse Erfarioger for 0ie, om hvad en bedre Fo- 
dring kan bringe vort Kvaeg op til i Melkafkastning, ville 
vi antage, at den ovenfor opstillede Beregning efter gjennem- 
snitlig T 250 Liter pr Ko for hele Riget ikke er for hoi. 

Med den Retning, hvori vort Kvaegstel nu drives, og den 
Iver, hvormed der arbeides, vover vi at forudsige, at der i en 
forholdsvis naer Fremtid vil komme tilsyne betydelige Frem- 
skridt i Retning af Melkydelse. 

En af de mest fremtraedende Svagheder ved vort Stel 
har hidtil vaeret Mangel paa Regnskabsforsel, hvoraf Folgen 
har vaeret, at de fleste Landmaend har ledet deres Drift 
efter et Skjon og dette har oftest vaeret meget usikkert. 
Man har ikke havt Kundskab om, hverken hvor meget hver 
enkelt Ko har melket, eller hvordan den har betalt sit 
Foder. . 

I den senere Tid er man begyndt at oprette Kontrol- 
foreninger efter dansk Forbillede, derved fores noiagtige 
Optegnelser, saavel over Foder af forskjellige Slags, som Melk- 
maendgde, hvorved der kastes Lys over Bedriften. Ikke 
alene hvad der vedkommer hver Ko og dens Lonsomhed, 
men ogsaa Fordele eller Mangier ved de forskjellige Fodrings- 
maader kommer herved klart frem. Allerede i den korte 
Tid disse Foreninger har vaeret i Virksomhed har vist deres 
Betydning. Der oprettes stadigt flere, og de ville ganske vist 
gjennem den Veiledning de yde, blive et maegtigt Middel til 
Fremskridt. 

Fra Statens Side er der i 5 -Aaret stadig gjort videre 
Foranstaltninger til Husdyravlens Opkomst, navnlig er Ud- 
stillingsvaesenet betydelig udvidet. Storthinget i 1897 
antydede, at det maatte vaere hensigtsmaessigt at oprette Stats- 
udstillinger for Hornkvaeg efter en noget anden Synsmaade 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 35 

■end tidligere. Betragtmingen var tidligeve, at man ved Stats- 
tidstillinger og tildels dcrtil knyttede Kvasgmarkeder, vilde 
:S0ge at give Kvaegavlens Udvikling og Omsaetnmgen. storre 
Fart i Distrikter, hvis Kvaegslag tillagdes en vis Betydning 
^om Avlsdyr, ogsaa udenfor deres Hjeaisted, for derved at 
befordre Fremskridt i videre Kredse. 

Fra 1897 har det vaeret gjort gjaeldende en noget 
-anden Betragtning af denne Sag. Det skulde ikke tages saa 
Ti0ie, hvorvidt der allerede var oparbeidet et Kvaegslag, der 
^tod i Anseelse ogsaa udenfor Hjemstedet, og samtidigt blev 
-det betegnet som enskeligt, at Udstillinger kom. de forskjellige 
Landsdele nogenlunde ligeligt tilgode. Det blev derfor ved- 
taget, at der ikke skulde oprettes mere end en Statsudstilling 
i hvert Amt. Herved blev det dog overseet, at Stedsfor- 
lioldene og de forhaandenvaerende Kvaegslag undertiden kan 
^0re det hensigtsmaessigt at have to Udstillinger i samme 
Amt, istedetfor at ordne denne Sag alene efter Hensynet til 
^ilkaarligt fastsatte administrative Begraendsningev. 

Tidligere var der Statskvaegudstilliager i Seljord i 
Telemarken, paa Onarheim i Sondre Bergenhus og i Vef- 
isen, Nordland, men i 1807 besluttedes oprettet Udstillinger 
ogsaa i: T onset, Maalselven afvexlende med Hindoen 
og i Hornnaes eller Evje. 1898 paa Momarken afvex- 
lende med Lillestrommen, i Gudbrandsdalen, Hal- 
lingdal, Lyngdal, Nordfjord, Molde og i Ind- 
h erred (ved Stenkjaer). 

Ved de fleste af disse Udstillinger var det Hensigten 
at fremhjaelpe Udviklingen af det i Distriktet hjemmehorende 
Kvaegslag. Det er i det hele taget blevet et staerkt fremtrae- 
-dende Track i vort Husdyrbrugs Udvikling, forsaavidt Hom- 
kvaeget angaar, at man fortrinsvis holder paa Bygdens eller 
Distriktets eget Kvaeg, som det mest for ikke at sige eneste 
passende for Stedsforholdene. J3ette i Hovedsagen rigtige 
Princip, har dog tildels vaeret noget overdrevet og givet en 
for snever Begraendsning, hvorved man undertiden har und- 
ladt at bruge tilgjaengeligt Avlsmateriale, som utvivlsomt vilde 
have givet et rigere okonomisk Udbytte af Kvaegholdet. 
Man har tildels ikke villet erkjende, at en Kvasgstamme kan 
trives ligesaa godt, om den flyttes til et andet Sted, naar 
^en kun bringes under Livsvilkaar, som passer for den, og 
at man derfor med Fordel kan hente Avlsdyr fra en anden 
Bygd, som har et hoiere udviklet Kvaeg, naar dette kun er 
fostret under tilsvarende Forhold. Sikre Erfaringer viser 
<iog, at f. Ex. Telemarkskvaeg kan trives udmaerket paa flere 
andre Steder, hvor det er provet og gjennem Generationer 



Digitized by 



Google 



34 I^et norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

har opretholdt sine udmserkede Egenskaber. Et afgjorende 
Bevis i denne Reining findes i dette Kvaegslags Stilling paa 
Hedemarken, hvor der findes udmaerkede Dyr i stort Antal 
og indtil lo eller ii Generation af eget Opdraet. 

De fleste af vore Kvaegslag kan hvert for sig betragtes 
som skikket Grundlag for en Foraedling og vil ved rational 
Avl kunne udvikles, det kommer derfor mest an paa et 
planmsessigt og kyndigt Arbeide, hvilket nii synes at have 
gjort en god Begyndelse. — Et betydeligt Fremskridt ei^ 
kommet tilsyne i den storre Omhu, hvormed Avlsdyrene 
vaelges, navnlig vistes der tidligere megen Ligegyldighed i 
Valget af Oxe. Efter Kvaegavlsforeningernes Opkomst og^ 
Udbredelse er heri foregaaet en betydelig Forandring, de 
bedste Oxer soges nu ivrigt og betales villigt med tidligere 
ukjendte Priser. Hertil har Kvaegavlsforeningerne bidraget 
meget, saavel derved, at de har vakt Interessen, som ved 
den til Stotte af offentlige Midler knyttede Betingelse, at 
Oxen skal vaere godkjendt af Statens Konsulent i Husdyr- 
brug, for at Bidrag til Kjobesum og Underhold kan udbe^ 
tales. I det hele taget kan det med Ret siges, at Kvaeg- 
avlsforeningerne har stiftet stort Gavn. Saavel ved Kon- 
trollen med Oxerne, som ved sagkyndig Kaaring af Stamkjor,. 
er der ydet vserdifuld Veiledning til at bringe Avlen ind » 
et heldigt Spor. Erkjendelsen af Foreningernes Nytte synes- 
ogsaa at vaere vaagnet hos den store Maengde af Landmaend 
i de fleste Landsdele. 

For at lette Kontrolforeningers Oprettelse og Virksom- 
hed ydes af offentlige Midler, aarligt et Bidrag Kr. 150.00 
til Lonning af Kontrolassistent, ligesom der ved offentlig, 
Foranstaltning holdes Kurser til Uddannelse af Assistenter. 
Der er kun hengaaet et Par Aar siden de forste Foreninger 
oprettedes hos os, men deres Virksomhed har allerede vundet- 
Anerkjendelse, og der oprettes stadigt flere. 

Hestavlen har i 5-Aaret vaeret ledet paa samme Maade 
og har udviklet sig i samme Retning, som tidligere. Der 
findes som bekjendt her i Landet to udpraeget forskjellige 
Racer af Heste, nemlig den ostlandske, som hvis ypperste 
Repraesentant den gudbrandsdalske Hest altid har vaeret 
anseet og Fjord hesten i de vestlandske Amter, uden at 
noget enkelt eller mere begraendset Strog kan betragtes som 
dens Hjemsted. 

Under Hensyn til det Standpunkt, hvorpaa den ost- 
landske Hestavl for Tiden findes, har det Interesse at kaste 
et Blik paa den Udvikling, som har fundet Sted, siden de 
offentlige Myndigheder begyndte at tage Ledelsen af Avlen. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 35 

Bortseet fra Slutteriet paa Jerkind, oprettet 1844, ned- 
lagt ^7io 1856, blev Arbeidet for Hestavlens Opkomst op- 
taget af Statsmyndighederne i 1857, idet Storthinget bevil- 
gede 2000 Spd. aarlig i Budgetterminen til Forbedring af 
Landets Hestavl, navnlig Stationering af Stamhingster. Dette 
blev strax ivaerksat, idet man efter Lindequists Forslag 
forst og fremst S0gte »at fremme en for Jordbruget, Skov- 
driften og Skydsvaesenet tjenlig Hestrace.« »Hertil kraeves« 
siger Lindeqiiist (^Vii i^S^) »en Hest, som i hele sit Ydre 
baerer Praeg af Kraft, Haardfarhed og Udholdenhed, raed et 
foieligt Sind,« dygtig til Arbeide medens den tillige bor 
kunne holde ud i et jaevnt og rask Trav, »hertil udfordres i 
Saerdeleshed« — anforer ban — »en staerk Hals, muskulose 
Bover og bred Bringe, saa at Hesten, som man siger, fylder 
godt i Saelen. brede og kraftige Ben med korte Koder, tykke, 
haarde og seige Hover, samt i det hele en afrundet og taet- 
bygget Krop. Huden maa vaere tyk og forsynet med grove 
Haar, for at kunne modstaa Klimatets Haardhed og Ssele- 
toiets Indvirkning, hvorhos Foddeme maa vaere forsynede 
med et udviklet Hovskjaeg, for at kunne modstaa skadelig 
Paavirkning af dybe Veie og Skare.« Storrelsen onsker ban 
ikke over 10 Kvarter (157 cm.). Disse Egenskaber fandt 
ban i udpraeget Grad hos de bedste norske Heste. 

At Lindequist hermed bar sigtet til den gudbrands- 
dalske Hest fremgaar med Bestemthed af bans Beretning 
1858, Side 11: »For det forste er den gudbrandsdalske 
Hest, i sit Slags, det vil sige som Arbeidshest og Kjorehest 
meget god og staar i denne Henseende idetmindste blandt 
Norges Heststammer uovertruffen, og det bor bemaerkes, at i 
de Distrikter, som nu staar ved Siden af eller fremfor Gud- 
brandsdalen, er alle fremragende Dyr af gudbrandsdalsk Her- 
komst.« »Den gudbrandsdalske Hest bar et saa eiendom- 
meligt Praeg, at den er let at igjenkjende hvorsomhelst og 
iblandt nok saa mange Hestracer.« 

Et ganske afgjorende Udtryk for sin Opfatning af den 
Type, som burde danne Grundlaget for Udviklingen af en 
god norsk Hestrace giver Lindequist i Reglerne for Statens 
Hestudstilling paa Stav 1869 § 9: »Kun saadanne Heste^ 
som med Hensyn til passelig Storrelse, Legemsform, Form- 
fyldighed, Benforhed og ovrige Egenskaber ere saa beskafne, 
at de kunne stilses i Klasse med de solideste og bedste 
gudbrandsdalske Heste kunne tilkjendes Praemie.« Disse til 
forskjellige Tider, af den forste Leder for Statens Foreta- 
tagender til Hestavlens Opkomst givne Udtalelser viser med 
Bestemthed, at det var den staerkbyggede gudbrandsdalske 



Digitized by 



Google 



36 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

Hest ~- Dolehesten, som i en mere udviklet og formfuldendt 
Skikkelse stod for bans Syn, som Idealet af en norsk Hesl. 

Ledet med Ombu og Kraft i den saaledes antydede 
Retning, vilde der utvivlsomt vaere konimet Plan og Enhed 
i vor Hestavl, men denne stserkt udtalte Opfatning af den 
foreliggende Opgave, blev ikke saaledes fert ud i Livet, at 
noget dertil svarende Resultat kunde fremkomme. 

Der blev efter Storthingets Bevilgning af 1857 i Aa- 
rene indtil 1861 efterhaandien kj0bt 15 norske Hingster og 
en Blodshingst, Zarif fra Ottenby Slutteri i Sverige. Efter 
Bestyrerens ovenfor anforte Udtalelser skulde man ventet, 
at alle de norske Hingste var blevne valgte af den gud- 
brandsdalske Type, men dette blev ikke Tilfaeldet. Af de 
15 Hingster betegnes af kyndige og kjendte Maend de 8 
som tilhorende Doletypen, medens 7 henregnes til en lettere 
Form. 

Dette bar vel naermest havt sin Grund i, at Bestyreren 
ikke i alle Tilfselde atod belt fri i Valget af Hingst. Det 
var nemlig knyttet som Betingelse til Bevilgningen, at Hingst- 
bolder, som selv vilde bidrage til Kjobesummen for Hingst, 
fortrinsvis skulde komme i Betragtning, ved Stationering af 
Hingsterne, og det er selvsagt, at der da maatte tages Hen* 
syn til bidragydende Opdraetteres eller Distrikters 0nsker. 

Ved Statens Hestudstilling paa Stav blev heller ikke 
Bestemmelsen om den gud brandsdalske Types Eneberettigelse 
gjennemfort. Uagtet den ovenfor anforte Bestemmelse i Ud- 
stillingsreglernes § 9, blev ved Udstillingen de forskjellige 
Typer — Doletypen og de lettere Former, ja endog Kryds- 
ningsafkom efter udenlandske Hingster og norske Hopper, 
praemierede uden nogen Bemserkning eller Forklaring. 

En hertil medvirkende Aarsag var udentvivl, at der 
hyppig vexledes Frisdommere. Bestyreren ansaa dette hel- 
digt for at modvirke Misnoie med Bedemmelsen, der efter 
bans Mening maatte vinde mere Anseelse og Tillid, naar 
forskjellige Dommere kom til samme Resultat. Folgen af 
dette hyppige Skifte af Personer var naturligen, at Prisdom- 
men blev meget vexlende, ifolge den bos de fungerende 
Maend raadende Opfatning af, hvad der var praemievaerdigt. 
Prisdommerne synes ikke at have anseet sig bunden ved Reg- 
lernes § 9. Disse Forhold f0rte til, at snart Doletypen, 
snart de lettere Former kunde blive foretrukne og Usikker- 
heden i det hele System blev saa fremtraedende, at Opdraet- 
teme tilsidst ikke fandt nogen Veiledning i Prisdommen. 

For at raade Bod paa dette, blev der i Slutningen af 
Aarene 60, fra interesserede Maend reist Krav paa Foran- 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 37 

dring, man paaviste Forekomsten af forskjellige Hestformer 
og forlangte, at dertil skulde tages Hensyn ved Bed^mmelseo, 

Ved et Mode af Opdraettere paa Stav den 3ite Au- 
gust 187 1, under Ledelse af Amtmanden i Christians Amt, 
blev der vedtaget et Andragende om, at Hestene skulde be- 
dommes i to Klasser »Svaere« og »Lette«, men hertil blev 
der i 1872 ved Udarbeidelse af nye Regler ikke taget noget 
Hensyn. Den aeldre Kegel blev staaende ved Magt og den 
til van te Bedommelse ligesaa. 

Regelen i § 9 af 1869 havde i Praxis vist sig uhold- 
bar, den havde opstillet en Fordring, som de tilstedevaerende 
praktiske Livsforholds Krav havde afvist. Den hos Indre- 
departementet i 1874 ansatte Konsulent i Landbrugssager, 
fandt det derfor i 1875 ^igtigt at gjennemfore Delingen 
i to Klasser svaere og lette, idet den forbyggede Doletype 
svarende til Reglernes § 9 blev betegnet som »svaere« og de 
andre finere byggede Former som »lette«. For at gjore 
dette klart og undgaa Misforstaaelse, blev i 1876 til » svaere « 
foiet et forklarende Tillaeg: »Derved forstaaes Heste, som 
med Hensyn til passelig Storrelse, Legemsform, Formfyldig- 
hed, Benforhed og 0vrige Egenskaber ere saa beskafne, at 
de kunne henfores til, eller sammenstilles med den forbyg- 
gede gudbrandsdalske Race.« Herved sogte man altsaa at 
bringe Klarhed i Bedommelsen og at lede Opdraetternes Op- 
maerksomhed hen paa den virkelige Forskjel mellem de fore- 
kommende Hestformer. 

Dette kunde vaeret opnaaet ad to Veie. Man kunde 
ladet Regelen uforandet og med Straenghed gjennemfort den 
i Praxis, uden videre afvist fra Bedommelsen alle Dyr, som 
ikke havde det bestemte Bygningspraeg. Dette vilde utvivl- 
somt have bragt Klarhed, men tillige have fremkaldt beret- 
tiget Misnoie. Naar Opdraetterne var vante til at faa disse 
Dyr bedomte, og Overbevisningen om deres Vaerd, baade 
hos Opdraettere og Prisdommere, havde vist sig staerk nok, 
til at fore dem frem til Praemiedyrs Rang, tiltrods for alle 
Regler, vilde det sikkert vaeret et Misgreb at afvise dem. 

Den anden Udvei — den, som blev valgt — var at 
give de lettere Heste reglementsmaessig Adgang til Praemie- 
konkurrancen. Derved opnaaedes, uden Indgreb i haevd- 
vundne Udstillingsforhold, at vinde Klarhed og tillige at 
anvise de lettere Heste en Plads, som rettelig tilkom dem, 
idet disse Dyr ligesaa vel, som den svaere Hest, har sin Be- 
rettigelse i vort Lands 0konomi, 

Senere har begge Klasser modt ved Udstillingen og 
modtaget sine Prasmier; disse var fra forst af for den lettere 



Digitized by 



Google 



38 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

Klasse B sat noget lavere end for den svaere A, for skar- 
pere at fremhaeve Forskjellen, men fra 1901 er Forskjellen 
ophaevet og Praemierne sat lige. 

Uenne Ordning har bragt Opdraetternes Arbeide ind i 
rationelt Spor, Avlsdyrene vselges med et bestemt tilsigtet 
Formaal, hvilket har medfort, at vore Heste har gjort paa- 
tagelige Premskridt i Storrelse og kraftig, ensartet Bygning. 

Det af Lindequist opstillede Formaal for den offent- 
lige Ledelse af Hestavlen, var at udvikle en for Jordbrug og 
Skovdrift tjenlig Hest, som tillige om saa forlanges kunde 
holde ud i et jaevnt og rask Trav — altsaa en kraftig og 
udholdende Arbeidshest, som tillige havde »gode Bevaegelser«. 
Typen for saadant Dyr fandt han i »de solideste og bedste 
gudbrandsdalske Heste «. Det var derved hans Forudsaetning, 
at den staerkbyggede — senere som » svaere « — betegnede 
Bygning ikke udelukker Energi og Aktivitet i Bevaegelser. 
Erfaringen har ogsaa vist, at disse Egenskaber kan forenes, 
f. Ex. Hedemarkens Saeterhingst Tolstadbrunen, der med 
en meget svaer Bygning forbandt en betydelig Evne til Trav. 

Den norske Hest er forovrigt saerlig anlagt for denne 
Gangart og de fleste Individer vil ved dertil svarende Op- 
draet og Traening fra Ungdommen, vise sig at besidde Evne 
til »at holde ud i et jaevnt og raskt Trav« eller maa vise 
sig som en god Landveishest. Lidt mere eller mindre for- 
byggede Former har heri ikke afgjorende Betydning, iethvert- 
fald saalaenge Forheden ikke har naaet en staerkere Udvikling, 
end hos os endnu er Tilfaeldet. 

I den Tid, som er hengaaaet siden Udstillingsvaesenet 
blev bragt i en fastere, paa rationelle Principer grundlagt 
Ordning (1876) har Udviklingen afgjort gaaet i Retning af 
at frembringe storre Heste med kraftig Bygning. Der har, 
som Grund til, at de lettere Former ikke i samme Grad, 
som de svaere, har formaaet at tildrage sig Opdraetternes Op- 
maerksomhed og Interesse og derfor ikke har kunnet folge 
saaledes med i Udviklingen, som disse, vaeret anfort, at B- 
Klassen ved Udstillingerne har havt en saa I0S Ordning og 
et saa svaevende Program, »at den ikke kunde bidrage til 
B-Hestens Udvikling« *). Dette er imidlertid ikke andet end 
tom Tale, grundet i Ubekjendtskab med Sagens Historic, 
thi Klasserne A, svaere og B, lette Heste, har altid havt 
samme Ordning og samme Program. Dette har for A inde- 



*) Den departementale Komites Indstilling, Landbrugsdepartementets 
Cirkulaere af 6te Juli 1 901 (Prp. Landbr. & Husdyravlens Fremme 
1 90 1 — 02, Side 28). 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udkikling i den senere Tid. 39 

iioldt en Forklaring om, hvad der menes med Udtrykket 
»svaere« og for B er givet den ligesaa fyldestgjorende For- 
klaring, at deri indgaar alle Heste, som ikke har den under 
A betegnede Bygning. Nogen Tvivl om, hvor en Hest burde 
henregnes, kunde derfor hos kyndige Maend ikke opstaa. 
Herved maa selvfolgelig bortsees fra, at enkelte Individer, 
isaer i Begyndelsen, kunde vise Former — Mellemformer — 
hvorom endog gode Skjonnere kunde vaere uenige, hvorvidt 
<ie bor saettes i A eller B, men dette er noget, som under 
de dengang raadende Avlsforhold ikke kan undgaaes og vilde 
Jcommet tilsyne under enhver Ordning. 

Delingen i Klasser bar som anfort bevirket, at der er 
kommet Orden og bevidst Avlsvalg ind i vor Hestavl, hvilket 
-er af grundlaeggende Betydning for Fremskridt. At B Klassen 
«ller Delingen i Klasser ikke har kunnet fremkalde en lig- 
nende Udvikling i Avlen af lette Heste, som den der er 
kommen tilsyne for de svsere, har Aarsager, som ligger uden- 
for de offentlige Foranstaltningers Omraade. 

Vort Landbrug begyndte omtrent fra Aaret 1870 at 
tage en staerkere Udvikling end tidligere, navnlig blev der 
•under Indflydelse af de i Aarene 1870/75 staerkt stigende 
Arbeidspriser, en tidligere ukjendt Anvendelse af Maskiner. 
For 1870 var Hostemaskinerne naesten ukjendte, Hestriven 
var lidet brugt, og Radsaamaskinen naermest kun kjendt af 
Navn. I Aarene 1870/75 foregik heri en stor Forandring. 
Ved Udstillingen i Drammen 1873 var udstillet flere Maskiner, 
end nogensinde for. Platts, Johnstones, Brighams og Samuel- 
sens Hostemaskiner gjorde deres Indtraedelse hos os, Hornsbys 
var allerede kjendt, og Woods kom senere samme Host. 
Exempelvis kan naevnes, at i 1874 solgte et Firma her i 
•Christiania, alene til et Amt, over 200 Hostemaskiner. 

Denne staerke Udvikling af Landbruget medforte tillige 
Brug af svaerere Redskaber og fuldstaendigere Arbeidning af 
Jorden. 

Alt dette medforte stigende Krav til Arbeidsdyrenes 
Antal og Ydeevne, hvilket selvsagt ledede til storre Efter- 
-sporgsel og stigende Priser paa kraftige Arbeidsheste. 

Samtidigt foregik der en lignende Udvikling af Land- 
brugsforholdene i vort Naboland Sverige, og ledede selvfolge- 
lig til, at ogsaa der fordrede Landbruget storre og staerkere 
Arbeidsdyr. Opmaerksomheden var paa den Tid i Sverige 
vakt for den norske Hests gode Egenskaber, og svenske 
Kjobere sogte hid til vore Udstillinger for at erhverve skik- 
kede Avlsdyr. Disse betaltes godt, men Betingelserne var, 
^t der fandtes Dyr med tilstraekkelig Storrelse og staerk Byg- 



Digitized by 



Google 



40 Bet norske Landbrugs Udvikliag i den senere Tid. 

ning. Mange Hingster blev i Aarene 70 fordelagtigt afsatte 
til Sverige. 

Undet" disse Forhold siger det sig selv, at Opdraet af 
stserkt byggede Arbeidsheste maatte blive det mest lonnende 
i Hestavlen, og at Fremskridt i denne Retning blev betragtet 
som Opgaven, f alder af sig selv. Offentlige Foranstaltninger^ 
Udstillinger, Veiledning i Valg af Avlsdyrene og i Opdraet 
kan yde vaerdifulde Bidrag i Fremskridtets Tjeneste, men 
Markedets Krav, sora er et Udtryk for det praktiske Livs^ 
Behov, er bestemmende for Avlens Retning. Hvad der for- 
trinsvis S0ges paa Markedet og betales med de hoieste Priser^ 
ville Opdrsetteme producere. Sporgsmaalet : Hvad er det 
som fortrinsvis lanner sig? er her afgjorende. 

Det nytter ikke ved administrative Foranstaltninger at 
fors0ge paa at vende denne Strem i en anden Retning, den 
okonomiske Lov, som regulerer dette Forhold, er i sin Virk- 
ning ligesaa sikker som Tyngdeloven, ligesaa sikkert, som 
en Sten, kastet i Luften, falder til Jorden, vil den menneske- 
lige Dygtighed laegge sit Arbeide i den Retning, hvor det 
finder den hoieste Lon. Den eneste Maade, hvorpaa Stats- 
foranstaltninger kan vinde afgjorende Indflydelse paa Avlens^ 
Retning, er ved okonomisk Stotte, Subsidier, eller Tilskud i 
en eller anden Form, at gjore den onskede Avlsretning lon- 
nende, og da mindst i samme Grad, som den, der fortrinsvis- 
begunstiges af de forhaandenvaerende praktiske Livsforhold. 
Men dette vil under alle Omstsendigheder blive et kostbart 
Foretagende. 

Ved Praemier, eller Understottelse af offentlige Midler 
at fremkalde og i Laengden opretholde Produktion af Heste, 
som mindre eftersporges og betales med lavere Priser, altsaa 
ved kunstige Midler at gjore denne Produktion ligesaa l^n- 
nende, som den der baeres af Markedets naturlige Krav, er 
et Foretagende, som vil kraeve betydelige Summer og dog 
sandsynligvis komme til at vise sig tvivlsomt. 

Dette kan alene forsvares, om det findes nodvendigt 
paa denne Maade at fyldestgjore et Statsformaal f. Ex. at. 
tilfredsstille Behovet for Militaerheste. At tilveiebringe for- 
skjellige Slags Heste for almindeligt Brug faar overlades den 
private Spekulation. Bliver Behovet staerkt, vil Eftersporgsel 
fremkalde Tilbud, Priserne ville stige, og Produktionen regu- 
leres efter Forholdenes Krav. 

Under de i 5-Aaret gjaeldende gode Hestpriser, har der 
vaeret livlig Virksomhed i Hestavlen og vaerdifulde Avlsdyr 
har vaeret staerkt sogte. For Hingster af den ostlandske Race, 
fornemlig fra Gudbrandsdalen, har der vaeret betalt indtil 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 41 

8^10 000 Kr. Hestenes Antal i Landet er steget med ca. 
22 000 eller 14,6 %, og Heatavl har vaeret anseet som en 
lonnende Bedrift. Kommuner eller Interessentselskaber har 
erholdt Bidrag af Statsmidler til Kjob af Hingster, beregnet 
efter Praerniegraden Kr. 3000, 2500 eller 2000 for iste, 
2den eller 3die Praemies Dyr,, men dog ikke over Halvdelen 
af Kjobesummen. Hestavlsforeninger er oprettet i stort Antal 
og har ved offentlig Bistand erhvervet vaerdifuilde Avlsdyx*). 

1 5-Aaret er der saaledes bevilget som Bidrag til Kjob af 
0Stlandske Hingster Kr. 135 015 og Fjordhingster Kr. 13 385, 
alt paa Betingelse, at de interesserede Kommuner ^ller For- 
eninger^ selv udreder et Belab lige stort, som Stalsbidraget. 

I 1900 var saaledes stationeret Hingster kjobte med 
Statsbidrag Sondenfjelds 39, Vestenfjelds 7, Nordenfjelds 18 
og i Nordland i, tilsammen ostlandske Hingster 65 og Fjord- 
hingster, Vestenfjelds 16, Nordenfjelds i, Nordland 5 og 
Tromso 2, tilsammen 24, hertil kommer Statens egne Hing- 
ster 5 og private Interessentskabshingster 10 eller tilsammen 
104 praemierede Stamhingster. I 1900 kjobte desuden Staten 

2 lovende Unghingster i 2-Aars Alder, Kong Dag og Kaare 
efter Dale-Gudbrand. Disse har senere staaet hos en 
anseet Opdraetter i Gudbrandsdalen, Simon Lene, og har 
udviklet sig til forste Rangs Dyr, var i 1901 slupne i Havn 
med nogle faa Hopper og skulde iaar (1902) gjore ordineer 
Tjeneste som Saeterhingster, hver med 30 Hopper. 

AUe de udstationerede Stamhingster har havt god Sogning. 

Statens Hestudstillinger, 3 Sondenfjelds, 4 for 
Fjordheste og i for 0stlandsheste vestenfjelds, 2 for 0stlands- 
heste nordenfjelds og 1 for Fjordheste i Nordland have alle 
vaeret godt besogte og viser jaevn Fremgang i Avlen. Det 
samme gjaelder om et Par Hestudstillinger, som holdes med 
lige Bidrag af Stat og Amt. 

I Statens Hestavlssaeteri Sikkilsdalen, har hvert 
Aar vaeret sluppet 3 Hingster, hver med 40 a 50 Hopper. 
Sogningen har vaeret saa staerk, at der tillige har vaeret leiet 
en anden Havnegang Heimdalen, hvor en Hingst har 
gaaet med et lignende Antal Hopper. Ligeledes har Hede- 
markens, Nordre Bergenhus og de trondhjemske Amters Saetre 
vaeret staerkt sQgte. 

Et Fremskridt i Opdraettet maa det ansees at vaere, at 
de unge i og 2 Aars Hingster meget almindeligt slippes lose 
i Fjeldhavn, saaledes var der paa Christians Amts Saeter 1 



•) Ved Udslillingen ved Lillehammer 1902 blev endog Hingsteu 
»Draupner« af »Dale-Gudbrand« betalt med Kr. 11 000. 



Digitized by 



Google 



42 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

1900 sluppet ca. 100 Unghingster. Ved dette fri Liv paa 
Fjeldhavnen vinde de unge Dyr en Udvikling i Muskelkraft, 
Nerveliv og Energi, som neppe opnaaes ved nogen anden 
Behandling, under de hos os forhaandenvaerende Opdraetnings- 
forhold. 

I den senere Tid har som et nyt Hjselpemiddel i Avls- 
valgets Tjeneste Unghest- og Hoppeskuer, der holdes omkring 
i Bygderne, fundet staerk Udbredelse. Ved disse Skuer, som 
istandbringes af Landbrugsforeningerne og ledes af Distriktets 
Statskonsulent i Husdyrbrug, blive de unge i og 2 Aars 
Foler monstrede og Opdraetterne faar ved Bedommelsen Vei- 
iedning om, hvorvidt Ungdyret giver Haab om ved omhyggelig 
Behandling at kunne udvikles til et vaerdifuldt Avlsdyr. Alt i 
alt arbeides der nu ivrigt, saavel fra Statens som privat Side 
for Fremskridt og at laegge den hele Virksomhed i et ratio- 
nelt Spor. Det er ogsaa en Kjendsgjeming, at vor Hest- 
bestand stadigt gaar frem i Storrelse og i kraftig og harmo- 
nisk Bygning. 

x\rbeidet for Faareavlens Opkomst har vaeret drevet 

omtrent paa samrae Maade som tidligere. Cheviotfaaret spre- 

des stadigt mere, saaledes, at det tidligere almindelige norske 

Faar nu kan siges naesten at vaere forsvundet. Fra Statens 

Side ydes Veiledning ved Udstillingerne, dels tor Faar alene, 

som i Stavanger, dels udstilles Faar sammen med Homkvaeg 

ved de storre Udstillinger. Statens Slamschaeferi paa H o d n e 

i Ryfylke trives fremdeles godt, i 5-Aaret har derfra vaeret 

solgt som Avlsdyr: 

Aar 

1896 

1897 

1898 

1899 

1900 

I 5-Aaret 

Prisen paa 
til gjennemsnitl. 
Voxne Sauer 2 5 

Der findes nu tillige Here private Opdraettere, som har 
udmaerkede Stammer, saaledes, at Tilgangen paa gode Avls- 
dyr ikke er vanskelig. 

Antallet af Faar her i Landet er som ovenstaaende 
Tabel viser gaaet ikke saa lidet ned. Om dette er fremkaldt 
ved et Omslag i Driften, i Retning af Kvaeghold og Melk- 



Vaedere*) 


Faar' 


.) 


tilsammen 


43 


44 






87 


58 


77 






135 


71 


71 






142 


88 


48 






136 


71 


76 






M7 


331 


316 






647 


voxne Vaedere 


har i 


enkelte 


Aar gaaet op 


:a. 67 Kr. og 


for Vaederlam 


30 k 35 Kr. 


k 30 og Lam 


16 k 


20, 


eller noget mere. 



•) Voxne og Lam. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 43 

produktionen, eller det kan vaere en Folge af et Par mindre 
gode Foderaar, hvorved en midlertidig Reduktion af Besaet- 
ningerne er bleven nodvehdig, er et Sporgsmaal til hvis Los- 
ning der ikke foreligger tilstraekkelige Oplysninger. 

Svinavlen har i Tidsrummet gaaet staerkere frem end 
nogen anden Gren af vort Husdyrbrug, idet Dyrenes Antal 
er 0get med 36 %. Som ovenfor bemaerket kan dette maaske 
for nogen Del vaere grundet i, at Undersogelsen var foretagen 
for Juleslagtningen, men det er tillige sandsynligt, at Svin- 
avlen eller Svinholdet er udvidet, idet de hoiere Priser paa 
Svinekjod har gjort denne Produktion mere lonnende. 

Der er paa flere Steder oprettet Avlsstationer, hvortil 
Staten yder Bid rag. For at frembringe Brugsdyr findes det 
fordelagtigt at krydse stor Yorkshires med norske Man har 
der giver et hurtigt voxende og triveligt Afkora. Landsvin, 
derfor paa nogle Steder Avlsstationer saerskilt for hver af de 
naevnte Racer, for Opdraet af Avlsdyr. Der indfores tillige 
af og til Yorkshire Avlsdyr fra England, for Blodopfriskning 
i de her vaerende Stammer. 

Blandt fremragende Opdraettere af Svin kan naevnes 
S. Berg, Hof i Solor, som med Kyndighed og Omhu driver 
det storste Svinhold og Opdraet i vort Land, udelukkende 
med Yorkshire, men er meget omhyggelig for ved Tilforsel 
af nyt Blod og godt Opdraet at holde Stammen sund og 
kraftig. 

Det har dog hid til i Almindelighed ikke gaaet saa 
hurtigt med Svinholdets Udvidelse, som det efter de stigende 
Priser paa Svinekjod har vaeret ventet, men denne Bedrift 
synes nu i den sidste Tid at tage mere Fart. Der har tildels 
vaeret klaget over Mangel paa Kyndighed, hvorfor der af 
dette Aars (1902) Storthing er givet en Bevilgning til Ansaet- 
telse af Vandrelaerere i Svinavl. 

Det eneste Husdyr for hvis videre Udvikling fremdeles 
intet er foretaget er Gjeten. I den senere Tid har Gjeter 
havt Adgang til nogle Udstillinger og Praemiekonkurransen i 
nogle Landsdele, hvor dette Husdyr holdes i storre Antal, 
men nogen Interesse for kyndigere Avl og bedre Opdraet og 
Behandling er ikke kommen tilsyne. Gjeten er dog paa dertil 
egnede Steder et meget nyttigt Dyr, der ved sin Noisomhed 
og Haardforhed kan finde sin Fode og trives ved Havnegange, 
Fodring og Behandling, som ikke tilfredsstiller nogen af de 
andre Drovtyggere. Gjeten er dog paa den anden Side mindre 
yndet, fordi den ved sin urolige Natur og omstreifende Vaesen, 
forbinder en stor Lyst og Evne til at angribe mangehaande 
Plantevaext, som Eieren heist vil have fredet. Det kan af 



Digitized by 



Google 



44 Oct norskfi Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

denne Grund vaere sandsynligt, at i de Egne, hvor Interessen 
for Skovplantning er staerkt oppe, vil Gjetholdet snart blive 
endnu mere indskraenket. Dette Husdyr er imidlertid under 
Forhold, som egner sig for det saa fordelagtigt, at det burde 
vist behandles med mere Omhu end hidtil er skeet. 

Meieriveesenef^) har i 5-Aaret vaeret omfattet med 
Interesse, og der er arbeidet godt paa Oprettelse af nye Meie- 
rier, ligesom Driften i det hele er betydelig udvidet. Meie- 
riemes Antal og Meengden af indveiet Melk sees af folgende 
Tal. 

Antal Modtagen Antal Modtagen 

Amter Meierier Melk 1000 kg. Meierier Melk 1000 kg. 





1896 


1896 


1900 


1900 


Smaalenene . . 


35 


— 


25 


— 


Akershus . 


45 


— 


42 


— 


Hedemarken . 


38 


— 


31 


— 


Christians . . 


59 


— 


37 


— 


Buskerud . . . , 


42 


- 


45 


— 


Jarlsberg & Larvik 


62 


— 


53 


— 


Bratsberg . 


22 


5 138 


25 


7 051 


Nedenes . . . 


7 


724 


12 


I 464 


Lister & Mandal 


14 


I 735 


20 


12 956 


Stavanger . . 


20 


8 106 


27 


13304 


Sondre Bergenhus 


45 


5 118 


72 


8350 


Nordre Bergenhus 


29 


2 130 


64 


5 771 


Romsdal . 


98 


13 07J 


170 


17 275 


Sondre Trondhjem 


30 


IT 217 


51 


19 141 


Nordre Trondhjem 


52 


10 951 


71 


16 615 


Nordland . 


16 





64 


— 


Troms0 . . . 


3 





5 


— 


Tilsammen 


607 


— 


724 


— 



For de to trondhjemske Amter gjaelder ovenstaaende 
Opgave over modtagen Melk for Aaret 1899, for 1900 fore- 
ligger ikke Opgave. For de Amter hvor modtagen Melk 
ikke er opfort haves ingen Opgave. 

At Meieriernes Antal i de sondenfjeldske Amter er 
gaaet ned, antages ialfald for en Del at vaere grundet i den 
staerke Tilvaext i Byernes Folkemaengde, som fandt Sted i 
5-Aaret og foranledigede en betydelig Stigen i Forbrug af 
Melk. Navnlig har Hovedstadens Forsyning kraevet store 
Maengder, saaledes, at endog temmelig bortliggende Distrik- 
ter har havt Afsaetning her. Jernbanernes Fragtlister viser 
f. Ex. Tilforsel fra 0sterdalen (Rena og Stai), den nordligste 
Del af Hedemarken (Brottum), fra Distrikterne ovenfor Dram- 

•) I det vaesentlige efter Meddelelse af Meierimester Benterud 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 45 

men og en Del af Jarlsberg, medens den ataerkeste Tilforsel 
selvfelgelig kommer fra Smaalenene og Akershus. Stigningen 
er i 5-Aaret ret betydelig for de fleste Jernbanelinjer, som 
det sees af folgende Tal, der angiver 1000 Litier. 

Jembane 1896 — 97 1900 — 01. 

Smaalens 7649 8708 



Christiania — GJ0vik 
Kongsvinger . . 

Flisen 

Christiania — Drammen 
Drammen — Skien . 
Randsfjord . . . 
Eidsvold— Qua . . 
Hamar — Roros . . 
Hovedbanen 

Sum .... 

Stigning . . . 



— 233 

2 923 4 821 

3 148 

3 306 3 562 
521 975 

I 059 I 530 

3732 4148 

380 229 

5 766 7 735 



25 339 32 089 

4- 6 750 = 22,770. 

Samtidigt bar tillige de andre Byers Forsyning kraevet 
stoire Maengder af Melk. For Smaalenene bar vistnok tillige 
Kondenseringsfabriken i Sannesund og for Oplandene den 
udvidede Drift ved Fabrikerne i Hamar*) og ved Kap, optaget 
betydelige Melkmaengder og medvirket til Indskraenkning af 
Meieriernes Antal. Tilvaexten af Meierier er storst i de 
vestlandske, foraemlig Bergenhus Amterae og Romsdal, saa- 
velsom i de trondhjemske Amter og Nordland. 

Resultaterne saavel af Anlaeg af Here Meierier, som af 
den udvidede Virksomhed ved Kondenseringsfabrikerne, kom- 
mer tilsyne i den aftagende Indforsel af Smor og stigende 
Udforsel af kondenseret Melk. Derimod viser det sig vanske- 
ligere at producere tilstraekkeligt af Ost til Landets Forsyning. 
Se omstaaende Tabel, der viser Import og Export i 1000 kg. 
og Vaerdien i 1000 Kr. 

Disse Tal viser for 1891 — 95 Importvaerdi for Smor 
og Ost Kr. 2,593 000, for 1896 Kr. 2,153 000 og for 1900 
Kr. 847000 altsaa Nedgang fra 1896 Kr. 1,306000. Hertil 
kommer for Aaret 1900 Exportvaerdien for kondenseret og 
steriliseret Melk Kr. 4,662 000. Exportvaerdiens Overskud 
over Importvaerdien bliver derefter i 1900 Kr. 5,968 000. 

Der viser sig heraf en betydelig Fremgang i Melk- 
produktionen, om der end er langt frem til det Maal, vi bor 
stille OS for 0ie. 

De gjennemgaaende gode Priser paa Meieriprodukter 
og let Afsaetning, bar vistnok bidraget til at oge Interessen 

*) Fabriken udbetalte for Melk i 1896 Kr. 292 000, i 1900 Kr, 674 000 
(^ i 1901 Kr. 778 000. 



Digitized by 



Google 



46 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 



^ 

o 

» 



I 



o 

& 

o 
o 

I 



X! 










^ 


to 


to 


N 


t^ 


to 


c< 


00 


to 






VO 


ro 


-^ 


M 


to 


VO 


0^ 


to 


M 







M 


10 


'^ 


VO 


t^ 


VO 


M 





a 




5 


N 


N 


"i- 


"if 


"+ 


-^ 


^ 


c< 






0) 0) 


M 














































N 


CO 


rO 


"i- 


00 


o^ 


to 


M 






bio 


M 


^ 


00 


N 


00 


t^ 


C< 


M 






c 'i: 


M 


00 


to 


M 


Tf 


t^ 


VO 


O^ 


H4 


M 




q <u 


1 


w 


CO 


VO 


VO 


VO 


VO 


to 


to 

+ 


M 




t-T 
























W 





10 


ro 


t^ 


00 


'^ 


IH 


0^ 


t^ 






Q 


r^ 


to 





w 


to 


to 


to 


M 


M 


t, 




8 






M 







































g- 













































M 




bio 


00 


M 


^ 








VO 


VO 


N 


^ 






^ 


r- 


VO 




to 


Tf 


to 


to 


C< 


t>» 






§ 






M 










I 


M 






•^ 
























VO 


O^ 


N 


o^ 





w 


Tf 


00 








VO 


to 


0^ 


VO 


to 


r^ 


^ 


t^ 


VO 












10 


10 


N 


VO 


VO 


to 


c< 


•^ 




tn 


§ 


M 


H4 


<A 


N 


w 


N 


c< 


M 


*^ 




SI 


i-« 






















£ 












































'Ji 


bb 





to 


r^ 


0^ 


N 


N 


to 


to 








M 


0^ 





00 


r^ 


to 


w 


M 








VO 


00 


to 


W 


'i- 


^ 


to 


r^ 






Q 






p-i 


M 


M 


M 


M 










2 
















+ 








."i 


SO 


M 


^ 


VO 


t^ 








VO 








)4 


to 


CO 




M 








to 


c< 








_ 


to 


r^ 


10 


"i- 


'^ 


"t 


10 




'i- 























1 

























• • 






^_, 


I-* 






















(A 























bib 


CO 


to 


'i- 


M 


N 


VO 


'i- 


O^ 








^ 


00 


VO 


00 


VO 


to 


w 


r^ 










Q 


'^ 


VO 


•^ 


to 


^ 


'^ 


-^ 




w 


t: 





















•|. 




s 


























>h' 


r^ 


N 


r- 





^ 


t^ 





00 








W 


ro 


N 


N 





10 


to 


VO 


VO 













'i- 





VO 


^ 


to 


r^ 


N 


to 

VO 






i 


w 


M 












M 

•1- 




bi 


00 


-^ 


CO 





M 


00 


to 


VO 








'i- 


10 


M 


VO 





to 


to 


vO 








M 





t^ 


^ 


to 


*N 


10 


VO 


00 









M 


M 














to 






*^ 




-- 







-- 







^1^ 

















































to 






































0^ 


VO 










1 


VO 


r^ 


00 


0^ 





M 


0- 






1 




1 

















1 


1 











00 


00 


00 


00 





1 


1 














M 


M 


IH 


M 


VO 


to 










00 


























M 












00 


M 






Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 47 

for Meieridriften og derved ogsaa Produktionen. Det tor 
antages, at den forholdsvis hole Indforselstold paa Ost har 
bidraget adskilligt til, at Ostepriserae har kunnet holdes saa- 
vidt gode, medens Tolden paa Smor, hvor^f der er et ikke 
ringe Overskud, neppe i naevnevaerdig Grad haever Smorpri- 
serne, om det end kan antages, at Tolden hindrer Indforsel 
af billigere udenlandsk Smor. 

Nedenstaaende giver en Oversigt over 

Tabel XII. 
De i Kristiania noterede Priser for Meieriprodukter. 





1896 


1897 


1898 


1899 


1900 


Smor iste Klasse Kr. 


180,0 


172,0 


181,0 


185.7 


183,4 


Do. 2 den » » 


160,0 


153.0 


160,9 


— 


167,4 


Schweizerost (imit) » 


110,0 


110,0 


110,7 


121,4 


124,0 


Jarlsbergost, prima » 


— 


— 


86,5 


P4,o 


88,8 


Nogelost, secunda » 


40,0 


44,0 


52,5 


58,7 


55»3 


Gjedmysost . , . » 


I20,0 


ii3>o 


111,7 


123,7 


121,0 


Fed Komysost . . » 


44,0 


39,0 


43»3 


49,8 


46,2 


Mager Do. . . » 


24,0 


25,0 


26,7 


31.8 


29,8 



Alle Tal er pr. 100 kg. og angiver Gjennemsnittet af 
Noteringernes Top. 

Foruden den Freragang, som saaledes statistisk kan 
paavises, er der tillige tekniske Fremskridt i Meieridriften. 
Saaledes er Pasteurisering af Floden og Anvendelse af ren- 
kultiveret Syrevaekker bleven almindelig, ligesom Maskiner og 
Apparater for Smorets Fremstilling stadig forbedres. 

Inden Osteproduktionen synes isser Magerosten at vaere 
meget forbedret. 

Betaling af Melken efter Fedtindholdet er saerlig paa 
Vestlandet og i de trondhjemske Amtcr almindelig. Melken 
kontrolleres dels ved Statens Kontrolanstalter og dels paa 
Meierierne ved Hjaelp af egne Apparater. 

De i den senere Tid i flere Bygder oprettede Kontrol- 
foreninger tor ogsaa antages i betydelig Grad at ville virke 
til Meieridriftens Fremgang. 

De offentlige Foranstaltninger til Fremme af Meieri- 
vsesenet har ikke undergaaet nogen storre Forandring i det 
her angivne Tidsrum, naar undtages Ansaettelse af flere 
Meierister for at give Veiledning. 

Der er fremdeles igang 2 Meieriskoler og i Ysteriskole 
for mandlige Elever samt 7 Meieriskoler for Kvinder. I 



Digitized by 



Google 



48 Det norske Landbnigs Udvikling i den senere Tid. 

indevaerende Aar (1902) vH derhos blive sat igang en ny 
Ysteriskole i Jarlsberg for kvindelige Elever. 

Der uddeles aarlig ca. Kr. 8000,00 i Stipendier for 
Meiersker eg Meierister for videre praktisk Uddannelsc, dels 
ved Ophold ved indenlandske, dels ved danske og svenske 
Meierier. 

De 3 Melkkontrolanstalter i Kristiania, Bergen og 
Trondhjem bar vaeret fuldt optagne. 

Dr. O. Johan-Olsen bar med offentligt Bidrag fortsat 
sine Undersogelser over Ostgjaer, og ban angiver, at disse 
Arbeider nu er afsluttet med det Resultat, at der er fundet 
en for den praktiske Ysteridrift brugbar Gjaer. Der er i 
Lobet af et Aars Tid efter ofFentlig Foranstaltning udfort 
Fors0g med denne Gjaer, og Resultaterae heraf ofFentliggJ0res 
i naer Fremtid. Efterat der videre er afsluttet Kontrakt mel- 
lem Landbrugsdepartementet og Aktieselskabet Kultur, om 
Udlevering af Gjaer til Meierierne, faar den praktiske Meieri- 
drift afgjore, ora denne Gjaer vil kunne bringe vor Ystning 
nye Fordele. 

Vort Meierivaesen bar utvivlsomt gjort Fremskridt ogsaa 
i teknisk Henseende, om der end er adskilligt tilbage at 
€fnske. Det bliver efterhaanden mere almindeligt, at Meie- 
rierne antager Bestyrere og Meiersker, som er uddannede ved 
Skolerne, ligesom der ved Stipendier af ofFentlige Midler gives 
dem Anledning til videre Uddannelse. De nye Meierier, som 
i stort Antal anlaegges i forskjellige Landsdele, indrettes efter 
Tidens "Fordringer med Hensyn til Lokaler og Drivkraft og 
udstyres almindeligvis med Nutidens fuldkomneste Maskiner 
og Apparater, saaledes, at der ikke mangier dem de nodven- 
dige Hjaelpemidler, for at fremstille en Vare svarende til 
Nutidens Krav. 

Den storste Vanskelighed er nu som tidligere, at de 
maa samle Melken fra et stort Antal smaa Leverandorer, 
hvorved de ere meget udsatte for at maatte arbeide med 
uensartet Melk. Denne Vanskeligbed lader sig ikke heller 
bortrydde i et Land med en saa staerkt Udstykning af Grund- 
eiendommen, som hos os finder Sted, og Besaetningerne altsaa 
er smaa. 

Den storste Indtaegt af Husdyrbruget kommer i Form 
af Melk og deraf fremstillede Produkter. Kjodproduktionen 
bar altid indtaget en underordnet Plads. 

Landets Forsyning med Kj0d og Fleak maa derfor 
vaesentlig ske ved Indforsel udenfra. Denne Import bar i 
5-Aaret ikke undergaaet betydelige Forandringer. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 49 



■1—1 
o 



C9 






C/2 


•j^ 0001 

ipjaeA 


£> :: ;r " 


Tt 


•S>i 0001 


1 00 M ^-^ 

1 VO SO ° 




00 CO 1 


IBiuv 


rO Tt* VO SO "^ 
t^ QSVO 00 Tt 
VO M CO "-I 
CO M M 


00 10 

10 M r- 


Ih 

% 

K3h 


a;>I 0001 
ipj^A 


r^ -^ w M 

CO lO N •-• M Tt 


M VO VO 

- -I- »- 


'3^ 0001 


, VO ^ CO M CO 
N VO M t^ 00 


-! 1 


piuy 


t- CO l^ vO N CO 
CO 0^ CO r^ 0^ 10 
^ t^ CO t^ 
CO "^ W N N 




CO 1 1 


bX) 

1 


i^ 0001 
ipjKA 


c» CO 00 VO r- M 

M CC CO -^ CO '^ 

0^ 0^ w 00 

M H- M M N 


VO t^ 0^ 


S^i 0001 
iSasA 


00 CO ^ CO 10 

1 ""t M to OVO 

1 M CO lO r- 

10 CO CO -^ -^ 


to 1 1 

CO 1 1 


Fluv 


VO 10 10 N CO 
00 N t-» r^ N IH 
t^ 00 CO VO M VO 
O^ CO ^0 


N 

CO to CO 
fO w ^ 




MX 0001 

ipjasA 


O^ Tt CO o^ 
r-* 0^ 0^ CO 00 CO 
M CO M VO VO N 


t-^ 00 
r^vo ^ 


Fluv 


VO 00 t^ 
r^ 10 Tt »-" 00 
CO VO Tt 0^ 0^ c< 


"^ *^00 




•J^ 0001 
ipj^A 


VO Tt Tt w CO 
00 00 00 CO CO CO 
cooo w 00 "^ r- 

Tt Tt CO T}- lO 10 


•-• VO "^^ 

CO Tt 

00 ^ "^ 


•S>i 0001 
apSuaej^ 


M Qs 0^ 
t^ CO M N 

00 0^ M VO 10 CO 
VO t^ 00 00 


O^ N 

CO C^ ^ 

CO 

+ + 


1 

i? 


•j:^ 000 1 

ipjaeA 


"Tf VO VO CO 0^ VO 
W CO t^ t-i 
Tt 00 W VO t^ 00 
N N N C< N M 


N 00 CO 


•S^i 0001 
apSuaej\[ 


VOQsO^OO C^VOICOOO VO 

TtOvO vovo ^ \ ^ S 
Tj-oo o^co'i-wio'j^ 

VO t-.vovovovO|Von r 




(.1 

el 

< 


to 

ON 

vO r^ 00 O^ 

o^ o^ o^ 

M 00 00 00 00 0^ 

a- ^ M HH M HH 

00 




VO ^ GO 

<>> J? 

^ 00 



N 



Digitized by 



Google 



50 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid- 

Laegges til Importen af Kjod, Slagtvaerdien af de ind- 
forte Hornkvaeg og Faar beregnet efter Vaegt 200 kg. for 
Kvaeg og 25 kg. for Faar, findes et Tillaeg 2,721 000 + 60 750^ 
tilsammen Sum indfort Kjod 9,264 000 kg. = 4,63 kg pr. 
Individ af Landets Betolkning. 

Importen af levende Svin er saa ubetydeligt, at dei> 
neppe spiiler nogen naevnevaerdig Rolle i Landets Forsyning 
med Flesk. Disse 558 indforte Svin, der for en stor Del 
er Smaagrise, kan neppe regnes mere end 30 kg. Slagtkvaeg *)- 
derved findes 16 740 kg. der tillagt Importen af Flesk udgjor 
tilsammen 9,147 000 kg = ca. 4,75 kg. for hvert Menneske. 

En Beregning over Landets egen Kjodproduktion vil- 
selvfolgelig vaere meget uvilkaarlig, men da ogsaa en kui> 
skjonsmaessig Opgave ikke er uden Interesse skulle vi her 
opstille folgende. 
Antal Hornkvaeg 950201 deraf 14% Slagt giver 133 02S 

a 120 kg Slagtsvaegt = kg. 15,96336a 

998822 Faar deraf Vs Slagt = 332 940 k 

15 ^g- = » 4,994 ioc> 

214 594 Gjeter deraf Vs Slagt = 71 531 k 

•15 kg. = » 1,072 965 

Tilsammen Kjod kg. 22,030425 

Aarlig Import i 5-Aaret . . . » 9,264 000 

Tilsammen kg. 31,294000 

altsaa egen Produktion ca. 2,3 Gange Importen eller= 70,4 ^/o 
og Import 22,6 % af det samlede Forbrug. Det siger sig 
selv, at en skjonsmaessig Beregning, som denne, ikke har 
Krav paa at ansees som paalidelig, men den antages dog at 
naerme sig saavidt til det Rette, at den kan give et Begreb 
om Forholdet. Til det her angivne Totalforbrug kommer 
forovrigt en Del Kalve, Lam, Renkjod, Fjaerkrae og Vildt, 
som her ikke er taget med i Beregningen, 

Export af Kjod af indenlandsk Produktion, saavelsom^ 
af levende Dyr er saa ringe, at den kan udelades af en 
Oversigt som naervaerende. Den i tidligere Tid tildels noksaa. 
betydelige Export af Faar, ophorte i 1896, med en Udforsel 
^^ 13 359- Disse Faar gik til England, men efterat Lov- 
forandring havde gjort Indforsel af levende Dyr til dette Land 
vanskelig, for ikke at sige umulig, ophorte denne Export, i 
1897 var Exporten kun 32 Dyr. De vestlandske Landmaend,. 
som havde drevet denne Forretning, ansaa det meget uheldigt 
at maatte standse, men har nu senere, i Christiania, fundet 



*) I den off Stat. Norges Handel regnes med 50 kg. levende Vsegt^ 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 51 

et bedre og mindre vanskeligt Marked for sin Overproduk- 
tion af Faarekjod. 

Heste udfortes aarlig i 5-Aaret ifalge den off. Stat, 
(Norges Handel) gjennemsnitlig 826 til samlet Vserdi Kr. 
334 000. Der er dog maaske nogen Grund til at antage, 
at dette Tal er for lavt. Den storste Maengde af disse Dyr 
gaar. til Sverige, og der er neppe her ordnet noget Opsyn, 
som kan give paalidelige Oplysninger. Hestdriften gaar over 
Graendsen paa mange Steder og Exportorerne, norske og 
svenske Hesthandlere, har saavidt vides ikke her nogen 
Anmeldelsespligt. Derimod vil maaske den svenske Import- 
statistik kunne give Oplysning, da der i Sverige betales Told. 
I ethvertfald er det bekjendt, at der gaar et betydeligt -Antal 
Heste over Graendsen fra de forskjellige Hestmarkeder, som 
Stav, Lillehammer 2 Gange aarlig, Hamar, Grundset o. ft, 
Saavel Fjordheste som ostlandske Heste saelges i stort Antal. 

I 189Q og 1900 udfortes 2085 og 298 Hons, til Vgerdi 
Kr. 2 500 og 400. For tidligere Aar foreligger ikke Opgave. 

Gaardsbrugets Ordning har i 5 Aaret ikke undergaaet 
nogen naevnevaerdig Forandring. Den Retning hvori Land- 
bruget i lang Tid har arbeidet — Indskraenkning af Korn* 
dyrkning og Udvidelse i Dyrkning af Fodervaexter, Eng og 
Rodfrugter — er fortsat og som ovenfor antydet maaske 
ifaerd med at gaa videre end onskeligt. Nye Kulturplanter 
er ikke optagne i Bruget, 

Den Interesse, som en Tid var oppe for Dyrkning af 
Sukkerroer er efterhaanden forsvunden. Der var vistnok 
enkelte, som knyttede Forhaabninger til denne Plante, at 
dens Dyrkning skulde bringe vort Landbrug betydelige For- 
dele, men nogle Fors0g, som blev anstillede paa forskjellige 
Steder, viste snart, at denne Plante med tilhorende Industri 
ikke egnede sig for Forholdene her i Landet. 

Brugsforholdene i det hele her i Landet stiller store 
Krav til det landokonomiske Bygningsvaesen. Vort Lands 
Klima med lang og straeng Vinter kraever et lunt og velbyg- 
get Opholdssted for Husdyrene, ligesom den korte Arbeidstid 
og tildels hoie Arbeidslon, paabyder at konstruere Landbrugets 
0konomibygninger saa bekvemme og arbeidssparende som 
muligt. Opgaven er derfor at anbringe de forskjellige Loka- 
ler bekvemt for den Virksomhed, som deri skal finde Plads, 
hvorunder tillige maa erindres let Anledning til at anbringe 
Gaardens Avling i de for denne bestemte Rum. 

Bygningsvaesenet er i det hele i god Gjaenge, efterhvert 
som de gamle Udhuse afloses af nye, tages der ved Kon- 
struktion af disse ethvert rimeligt Hensyn til de praktiske 

4* 



Digitized by 



Google 



52 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

Krav og talrige Bygvaerker af dette Slags fra den senere Tid, 
kan betegnes, som ligefrem monstergyldige. Karakteristisk 
for Bygningsskikken hos os er den Maade, hvorpaa Indkjor- 
selsbroen anordnes, saa hoit op i Bygningen, at ethvert Laes 
H0 eller Korn, som bringes ind, fra Vognen let kan veltes 
eller kastes ned i Rummet. De forskjellige Lokaler bygges 
forovrigt rummelige og lyse. Er alt forsaavidt godt, bar vi 
paa den anden Side en Vanskelighed, som i de geografisk 
heldigere beliggende Lande kun forekommer i ringere Grad, 
nemlig, at vore Bygninger blive kostbare, men dette er 
ikke til at undgaa under de i vort Land givne Forhold. 
Veiledning i Bygningsvaesen ydes gratis af Statens Landbnigs- 
ingeniorer, til hvem enhver Landmand kan henvende sig. 

Om Bygningsvsdrdieme haves saerskilt for Landbrugets 
Vedkommende ingen sikker Opgave, imidlertid kan Assurance- 
vaerdsaettelserne yde nogen Oplysning. 
I 1894 var den samlede Sum for assurerede 

Bygninger Kr. 620,123 155 

I 1900 den almindelige Brandforsikringsind- 

retning Landsafdelingen Kr. 379,899 340*) 
Akershns Brand forsikring 

Bygningsafdeling . » 146,048650 

Forskjellige mindre Selskaber 

i Landdistrikterne . . » 190,639 000 



Tilsammen » 716,586990 



Stigning fra 1894 Kr. 96,463 835 

= 13,5 %. Fra den her angivne Sum maa dog gjores et 
Fradrag for Bygninger, som vel er opforte i Landafdelingerne, 
men ikke vedkommer Landbruget, ligesom Akershus Brandfor- 
sikring ikke opforer saerskilt for By og Land, men det sidst- 
naevnte antages at vaere det overveiende. Paa den anden 
Side maa gjores et Tillaeg for ikke assurerede Bygninger, 
maaske 20 % af den samlede Bygningsvaerdi, der efter dette 
skulde udgjore ca. Kr. 895,733 738. Regnes heraf 3 % til 
Vedligehold og Assortisation, findes Kr. 26,872 001 og til 
Assuranseafgift Viooo af den forsikrede Vaerdi Kr. 716 587 
lilsammen Kr. 27,588 588, som efter dette skulde vsere 
Landbrugets aarlige Udgift til Huse, hvortil kommer Nybyg- 
ninger, som fra og til viser sig nodvendige, dels fordi intet 
Vedligehold kan hindre, at Bygningen efterhaanden forseldes, 
dels fordi Forandringer i BrUgsmaade, den dyrkede Jords 



*) Stat. Aarbog 1901 Side 78. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 53 

Udvidelse m. V. har til Folge, at nye 0konomibygninger 
findes nodvendigt. 

Eiendomspriseme har i 5-Aaret ikke undergaae store 
^ndringer, 

Amter '^^6 1900 

Amter j^ ^^ Skyldmark. Kr. pr. Skyldraark. 

Smaalenene .... 2016 1927 

Akershus 2049 iQ97 

Hedemarken .... i545 1582 

Christians 1376 1565 

Buskerud 1920 1873 

Jarlsberg & Larvik .. 2097 2125 

Bratsberg '954 1910 

Nedenaes 1765 2013 

Lister & Mandal. . . 2499 2371 

Stavanger 1833 181 1 

Sondre Bergenhus . . 1644 161 2 

Nordre Bergenhus . . 1585 1596 

Romsdal 1267 i459 

Sondre Trondhjem . . 1557 1406 

Nordre Trondhjem .. 1153 1363 

Nordland 1035 1013 

Tromso 1250 1483 

Riget 1676 1707 

For de fleste Amter kommer tilsyne saa ubetydelige 
Forandringer, at de ikke kan betragtes som Grundlag for 
sikkre Slutninger om Stigen eller Fald i Eiendomspriser. Der 
er dog enkelte Amter, som Buskerud med + 189 Kr , Nede- 
naes med -]- 248, Romsdal med 192, Nordre Trondhjem med 
210 Kr. og Tromso med -f 233 Kr. hvor Stigningen er 
kjendelig. medens Smaalenene har ^- Kr. 89, Akershus -^- 5 2 , 
Lister & Mandal-^128, Sondre Trondhjem -^- 1 5 1 Kr. De 
fleste Amter har gaaet lidt op eller ned, uden at det kan 
tillaegges storre Betydning. Riget har +31 Kr. vistnok en 
Stigen, men som naermest kun maa tillaegges ringe Betydning^ 

I det hele taget er Tendensen dog stigende Priser, 
hvilket er et godt Tegn for vort Landbrugs Stilling og oko- 
nomiske Fremtid, det betyder stigende Vaerdier og altsaa 
naermest voxende okonomisk Kraft. Vistnok er en liden 
Stigen i Eiendoms vaerdier ikke noget Bevis paa foroget Vel- 
stand hos Besidderne, thi denne er afhaengig af mange Fak- 
torer, som tildels ikke staar i Forbindelse med Eiendomspri 
serne, men Stigning tyder dog paa, at denne Virksomhed 
lokker virkelystne Maend til der at anbringe sin Formue og 
nedlaegge sit Arbeide, m. a. O. Landbruget ansees som en 



Digitized by 



Google 



54 ^et norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

sikker og lonnende Naeringsvei, men saaledes betragtes ikke 
en Virksomhed, som er i Nedgang, den lokker ingen, tvert- 
imod, de som sysler med den ville soge at forlade den, og 
andre bar neppe Lyst til at traede ind istedet, medmindre 
de kunne erhverve Jorden for godt Kjed, men derved frem- 
kommer synkende Priser, som det sikre Tegn paa Ned- 
gangen. Men dette er hos os ikke kommet tilsyne. 

Vaerdien af Rigets samtlige Jordeiendomrae var i 1896 
beregnet til Kr. 806,062 144 og ved Udgangen af 1900 til 
Kr. 853,776000 eller en Stigen Kr. 47,113856 = 6%. 

Landssparebankemes Virksomhed tyder ligeledes paa 
stigende Formue. 

'Vi« 1895 ^9^0 Stigning 

Ban kernes Antal ... 286 350 64 

Indskud 31. Decbr. 1895 

eller Vi 96 .... Kr. 103,600939 147,187235+43,586296 
Forvaltningskapital 31. 

Decbr. 95 » 118,724802 166,334968 + 48,610166 

Bankernes Formue . . . » 14,625829 18,518518+ 3,892689 

Forvaltningskapitalen er i disse 5-Aar stegen med Kr. 
48,6 og Formuen med Kr. 3,893 Millioner. Hvor stor Del 
af Tilvaexten i Forvaltningskapital er Penge, som er opspa- 
rede eller eies af Landbefolkningen, er det neppe miiligt at 
afgj0re. Byfolk saetter gjerne sine Penge i Byernes Banker, 
forsaavidt de ikke anbringer dem i Forretningsvirksomhed, 
eller i Vaerdipapirer. Snarere er der Grund til at antage, at 
en Del Landsfolk bar deponeret Penge i Byernes Sparebanker, 
dette sker meget hyppigere og af forskjellige Grunde, almin- 
delig — siges der — fordi man onsker at holde sine okono- 
miske Anliggender for sig selv og tror med storre Sikkerhed 
at opnaa dette, ved at anbringe sine disponible Midler uden- 
for Bygden. Tilvaexten i Forvaltningskapital kan for en Del 
hidrore fra Laan i andre Banker og fra Umyndiges Midler, 
og tilh0rer vistnok kim for en Del Landbefolkningen. 

Det lader sig tillige ikke heller paavise, hvilke Sam- 
fundsklasser disse Penge fortrinsvis tilkommer. Det er dog 
sandsynligt, at Gaardbrugerstanden bar en Del deri, da de 
andre Klasser — Embeds- og Bestillingsmaend eller Naerings- 
drivende af forskjellige Slags oftest ikke bar storre Indtaegter, 
end tilstraekkeligt for at daekke Aarets Behov, Handelsmaend 
paa Landet bruger hellere Pengene i Forretningen, end at 
saette dem i en Bank. 

I den senere Tid er det forovrigt vistnok mere end 
tidligere almindeligt, at Penge midlertidigt indsaettes i Banken, 
indtil der bliver Behov for dem, for at bestride Gaardsdriftens 
eller andre Udlaeg og altsaa er at betragte som Driftskapital 
og ikke som ren Tilvaext i Formue. 



Digitized by 



Google 



l)et norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 55 

Da Bankernes Opgjor er dateret 31 December, er dette 
tillige en Aarstid, da der ved Salg af Produkter fra Gaards- 
bruget kan antages at vaere kommet Penge ind, medens de 
lobende Udgifter da er forholdsvis smaa. Der kan altsaa 
taenkes paa den Tid at vaere disponible^ Penge, medens For- 
lioldet maaske vilde arte sig noget anderledes, om Opgjoret 
f. Ex. blev foretaget 30. Juni, efterat en Del af den travle 
Aarstids Udgifter ere udredede. Det vaere nu hermed 
som det vil, nogen Stigning, som betegner opsparet Formue 
maa der vel vaere, hvorvel en Del deraf vistnok tilhorer 
Naeringsdrivende af forskjeilige Slags ~ Haandvaerkere o. a. 
falder dog velen Del ogsaa paa Gaardbrugerstanden. Nogen 
betydelig Formuestilvaext ligger dog neppe heri. 

Skatteligningen i 5-Aaret synes tillige at vise, at 
Forrauen i Landsbygderne er gaaet jaevnt fremover. Dette 
Forhold stiller sig efter Ligningens Ansaettelse saaledes i 
-looo Kroner. 

Formue Indtaegt 

1896 1,053 142 — 200 215 

1897 1,069 728 — 206 448 

1898 1,101 336 — 212 999 

1899 1,172 523 — 222 163 

1900 1,224 200 — 232 020 
I 5-Aaret+ 171 058 H 31 605 

Disse Tal viser altsaa en Fremgang i Formue af Kr. 
T7I og i Indtaegt af 31,6 Millioner. Samtidigt er ogsaa 
*Skatterne steget ikke ubetydeligt. I 1896 var i Landdistrik- 
terne Summen af kommunale Skatter Kr. 11,974033 og i 
T900 Kr. 14,301504 eller -J- ^r. 2,327471 = 19%. Hertil 
Jcommer direkte Skat til Staten, som i 1895 — 9^ ^^^ ^r- 
1,149 717. men i 1900 Kr. 1,542 358, Stigning Kr. 393 641 
=z 34,2 ^/o. Sum af Skatter var altsaa i 1896 Kr. 13,123 750 
-og i T900 Kr. 15,843 863 eller + 2,720 113 = 20,7 %. 
Samtidigt var Herreds- og Amtskassernes Gjaeld i Aarene 
1895 — 98 steget saaledes: 

Herredskasser Amtskasser 

1895 Kr. 12,360 290 Kr. 2,217 743 

1898 » 15,027 661 » 2,647 004 

Stigning Kr. 3,667371 = 29,7% Kr. 429261 = 19,0%. 
Den kommunale Gjaeld i Landdistrikterne sees at 
vaere stegen paa en Maade, som er ligefrem skikket til at 
vaekke Opmaerksomhed, og en Fortsaettelse paa samme Maade 
maa vistnok ansees utilraadelig. En Undersogelse af Aar- 



Digitized by 



Google 



56 Det ncM-ske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

sageme til den stigende Gjaeldsstiftelse og dens Betydning; 
for Bygdemes Okonomi vilde vsere af betydelig Interesse, 
men vilde i en kort Oversigt som naervaerende, fore for vidt. 
Vi skuUe derfor kun bemaerke, at det vistnok er paatide at 
beg)aide en mere varsom Finantsstyrelse, da Skatteevnen 
allerede nu er meget staerkt belastet. Fornemlig i de Byg- 
der, hvor Jordbrug er omtrent eneste Indtaegtskilde, kan den 
befrygtes at blive ligefrem overbebyrdet. I Forbindelse med 
Oplysninger ora den kommunale Gjaeldsstiftelse er det tillige 
betegnende, at Statsgjaelden i Aarene 3ote Juni 1897 til 3ite 
Marts 1 90 1 er steget fra Kr. 181,3 Millioner = 85,94 pr. 
Indbygger, til Kr. 228,7 Millioner zi 102,97 pr. Indbygger**). 
Stigning Kr. 47,4 Mill. = 17,03 pr. Indbygger. Hertil kom- 
mer endnu det sidste Statslaan af 1902 paa Kr. 36,43 Mill., 
hvorved den saralede Statsgjaeld for 0ieblikket er kommen 
op til ca. 265,13 Mill. = 132,55 pr. Indbygger. Naar disse 
Tal sees i Belysningen af de Betingelser, som hos os er raa- 
dende med Hensyn til Naeringsveienes Trivsel og Skatteevne,. 
er der vist Opfordring til Varsomhed, saavel i Finantsstyrelse, 
som Lovgivning og okonomisk Politik i det hele, om ikke 
en ligefrem Overbelastning skal indtraede. 

Findes det paa den ene Side sandsynligt, at Formuen i 
Landdistrikterne paa nogle Hold er gaaet frem, maa det til- 
lige tages i Betragtning, at Pantegjaelden og dermed Ud- 
gifterne til Renter og Afdrag vistnok er oget. Pantegjaeldens 
absolute Belob vides ikke og unddrager sig fra nogen sikker 
Undersogelse. Rigets Panteboger viser altid en adskilligt 
hoiere Sum af Pantegjaeld, end den, som i Virkeligheden fin-, 
des, fordi der almindeligvis betales Afdrag, soni ikke aflaeses^ 
f0r den hele Obligation er indfriet til Aflaesning, og ikke 
heller altid da, far andre Laaneoperationer eller anden Rets- 
handling (Salg?) gjor det nodvendigt. Enhver Beregning 
over Pantegjaeldens Storrelse er derfor usikker og tildels byg- 
get paa Skjon. 

Nogen Oplysning med Hensyn til Pantegjaeldens Be- 
vaegelse kan dog findes i Hypothekbankens Virksomhed i 
5-Aaret, forsaavidt Landdistrikterne vedkommer, saaledes som 
folgende Tal viser. 

I Landdistrikterne: I det hele 

Udbetalte Indfriede Overskud ^^disttikl'e^^'^^ 

Laan Laan udbetalt ^^^l^^^ ^^^^ 

Aar. Kr. Kr. Kr. Kr. 

r89I — 95 46 131 900 18 722 624 27 409 276 

1896 6566200 3295217 3270983 7727400 



*) Stat. Aarbog 1 90 1. 
**) Stat. Aarbog 1 90 1 Side 125. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 57 

I Landdistrikterae : I det hele 

Udbetalte Indfriede Overskud ^'^disttikter^^' 

Laan Laan udbetalt jr . , r 

udDetalt Laan 

Aar. Kr. Kr. Kr. Kr. 

1897 4427500 3330715 1096785 530220a 

1898 7448300 3635065 3813235 925520a 

1899 5352900 3210386 2142514 668370a 

1900 5477300 2650981 2826319 718290a 

1896 00 29 272 200 16 122 364 13 T49 836 36 151 40a 

Ved Anvendelsen af disse Tal er at maerke, at Op- 
gaven gjaelder Bankens samlede Omsaetning. De i Land- 
distrikterne i Aarene 1891 — 95 udbetalte Laan udgjorde til- 
sammen Kr. 33 383 100 eller ca. 75 % ^^ ^^^ samlede ud- 
betalte Sum. Over indfriede Laan haves for Landsbygderne 
ingen saerskilt opgave, men cm her ligeledes 75 ^/^^ regnes 
paa Landsbygderne, skulde der 1891 — 95 vaere afbetalt ca. 
Kr. 14 041 968, hvorefter Bygdernes Pantegjaeld i Hypothek- 
banken i disse Aslt er stegen med Kr. 19341 132. Opga- 
ven for 1896 — 1900 viser i 5-Aaret Sum Kr. 36 151 400. 
Til Landsbygden er i 5-Aaret udbetalt Kr. 29 272 200 m 
ca. 80 7o = ^/5 af det hele. 

I 5-Aaret er indbetalt i Banken Kr. 16 122 364, reg- 
nes heraf ligseom for Bankens Udbetalinger 80 Vq paa 
Landsbygden. findes Kr. 12 897 888, altsaa Bygdernes Gjaeld 
til Banken 0get med Kr. 16374312. 

Beregning paa Grundlag af Bankens udestaaende Laan 
giver et meget naer liggende Resultat. Udestaaende Laan 
var ved Udgangen af 1896 Kr. 115 213 965, deraf i Land- 
distrikterne 75 % (V*) = Kr. 86410474. 

Ved Udgangen af 1900 Kr. 130 851 711, deraf i Lands- 
bygderne 80 % (Vs) = Kr. 104 681 368 =: For0gelse af 
Landsbygdernes Gjaeld til Banken Kr, 18 270 894. Disse 
Tal peger i Retning af Pantegjaeldens Stigen, de ere vel ikke 
paa nogen Maade fuldstaendige, som Grundlag for en Dom 
cm Gjaeldsforholdenes Udvikling, men anviser ganske vist 
den Retning, hvori denne gaar. 

Dette betyder imidlertid ikke en ringere Formuesfor- 
fatning, thi Laan kan vaere et Hjaelpemiddel til Forbedringer 
i Gaardsdriften eg bidrage til foroget okonomisk Vel vaere, 
men derom d. v. s. cm Laanenes Anvendelse haves ingen. 
Kundskab. 

Hvordan nu dette staar, er det dog ikke uden Betaen- 
kelighed, at Landets Grundeiendom saaledes stadigt bliver 
mere beheftet og Eiendomsretten i egentlig Forstand mere 
og mere glider ud af de nuvaerende Besidderes Haender. 



Digitized by 



Google 



58 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

Disse bliver i stigende Grad skatskyldige til Obliga- 
tionseierne og ville omsider vaere udsatte for at komme i en 
Afhaengighedsstilling, som ikke er onskelig. 

Grundeiendommens Udstykning har saavidt derom 
haves Oplysninger vedblevet at gaa fremad og udgjor nu 
som far en af de mindst heldige Sider af den okonomiske 
Udvikling. Der foreligger ingen Oplysninger fra den seneste 
Tid. Amtmgendenes Beretninger om Amtemes okonomiske 
Forhold i 5-Aaret 1891 — 95 peger med Bestemthed paa en 
tildels staerkt fremadskridende Udstykning, men Beretningerne 
for Aarene 1896 — 1900 foreligger ikke endnu. Der er dog 
i den senere Tid ikke kommet tilsyne noget, som skulde 
antyde en Forandring i dette Forhold. Tvertimod kan det 
antages, at den ved Jordindkjobsfondets Oprettelse givne An- 
ledning til Laan for Ubemidlede, som onsker at erhverve 
smaa Jordlodder, har bidraget til at skabe en Del Smaabrug, 
idet storre Eiendomme er udstykkede til smaa Selveiere. 

Hvorvidt dette er statsokonomisk heldigt er en Sag, 
hvorom der vist har vaeret og er forskjellige Meninger. Saa- 
ledes at fremhjaelpe Tilblivelsen af et Jordbrugsproletoriat, 
som nedsunket i Gjaeld maa kjaempe en haard Kamp for 
Tilvserelsen, og desuagtet alene kan bestaa ved Samfundets 
Hjaelp — Gaver af Medborgere i Form af lavere Renter 
end det almindelige Laanemarked betinger, maa vel heist 
betragtes som et tvivlsomt Gode. 

Imidlertid har Statsmagterne for Tiden (1902) under 
Overveielse at gaa endnn et Skridt videre, idet der foreligger 
Forslag fra Regjeringen *) om Oprettelse af en sseregen Bank, 
med det Formaal at formidle billige Laan til Kjob og Be- 
byggelse af Arbeiderbrug. Dette Forslag er endnu ikke 
behandlet af Storthinget, og det er fortidligt at udtale sig otn 
■det, ligesom her ikke heller er Tid og Sted til en naermere 
Udredning af denne Sag. 

Bedre end denne Udvei havde det vistnok vaeret at 
ophaeve Husmandsloven, og derved give Anledning til Op- 
rettelse af en Forpagtningsordning paa smaa Jordlodder. 
Disse vilde Arbeiderne kunne erholde til Brug mod en billig 
Afgift og paa Vilkaar, som med langt storre Sikkerhed vilde 
^jore ham til en okonomisk selvstaendig Mand, end ved at 
5idde som haardt gjaeldbunden Eiendomsmand og have Van- 
skeligheder med Renter og Afdrag, der sluger saameget af 



*) Oth. Prp. No. 24 (190 1 — 1902) Lov om Arbeiderbrug og Bolig- 
laan. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 59 

bans Fortjeneste, at der bliver lidet tilovers til Underhold 
for ham og bans Familie. 

HusmandsVsesenets Tilbagegang er ganske vist uheldig 
baade for Arbeider og Arbeidsgiver, men Landbrugets Ar- 
beiderforhold kan ordnes i andre Former, som ville fyldest- 
gjore begge Parters Interesser og blive til gjensidigt Gavn. 
Herved taenker vi os et ordnet Forpagtningssystem, hvorved 
Betingelseme i Et og Alt overlades til fri Overenskomst, og 
Enhver saaledes kan ordne sig paa den Maade, som efter 
bans eget Skjon passer for bans Stilling. Der vil antagelig 
ad denne Vei kunne findes en Ordning, som vil berede Ar- 
beiderne en lykkeligere okonomisk Tilvaerelse, end den lose 
Dagarbeiders og bedre end den baardt gjaeldbundne Smaa- 
brugers. 

Arbeidspriseme bar under bele 5-Aaret boldt sig 
hoie, og Gaardbrugerne bar bavt vanskeligt at faa den for 
Gaardsdriften nodvendige Arbeidsbjselp. Der bar bele Tiden 
vist sig en stserk Tilstromning af Arbeidere til Byerne, navn- 
lig til Kristiania. I de storre Byer var der under de saa- 
kaldte »gode Tider«, fornemlig i Aarene 1898 og 99 en 
meget betydelig Virksombed i mange Retninger. Forretnings- 
livet arbeidede under gode Vilkaar, Industrien bavde fuldt 
op at gjore, aeldre Forretninger udvidedes og nye Anlaeg blev 
ivaerksatte, Bygningsvaesenet florerede. Selvfolgelig var der 
under disse Forbold Brug for megen Arbeidskraft. Dertil 
kom, at Opboldet i Byen med sit raskere pulserende Liv og 
storre Anledning til Afvexling bavde Tillokkelse for mange. 

Da Arbeidslonnen i Byen under denne opdrevne Virk- 
sombed var boiere end vanligt, var det ganske ligetil, at 
Landdistrikternes Arbeidere troede at kunne gjore Lykke 
ved at flytte til Byen, og saa flyttede man, i mange, maaske 
de fleste Tilfaelde uden nogen egentlig Beregning om, bvor- 
vidt de forventede Fordele virkeHg er paa Byopboldets Side. 
Man var oftest neppe tilstrgekkelig opmaerksom paa, at By- 
livet medforer saa mange Udgifter, som Landlivet ikke kjen- 
der, at naar Aaret er omme, vil Byarbeidernes okonomiske 
Opgj0r oftest stille sig mindre gunstigt end for bans KoUega 
paa Landet. 

Ved siden af denne Flytning til Byerne bar ogsaa 
andre Omstaendigbeder, som oftentlige Arbeider o. s. v. bi- 
draget til boie Arbeidspriser. 

Storre Ulempe end de boie Priser bar der dog ligget 
i Vanskeligbeden ved overbovedet at faa fat paa den nod- 
vendige Arbeidsbjaelp. Der bortes fra flere Bygder, navnlig 
i 1898 og 99, at mange Landmaend ikke kunde faa Gaar- 



Digitized by 



Google 



6o Det norske Landbnigs Udvikling i den senere Tid. 

den saaledes dreven, som de enskede, alene af Mangel paa 
Arbeidere. Enkelte Slags Arbeide syntes ogsaa vanskeligt 
at faa udfort f. Ex. Kvaegrogt. Der hortes, at enkelte Gaard- 
bnigere omlagde sin Bedrift, holdt ikke Besaetning, men 
solgte Hoavlingen og kjobte Gjodsel, alene fordi en Budeie 
ikke var at erholde. Under disse Omstaendigheder var de 
fleste nodt til at begraendse Driften til det ordinaere, Extra- 
arbeider som Nydyrkning og Grundforbedringer blev kun ud- 
ferte i ringe Udstraekning. 

Om Priseme paa Landbragets Frembringelser fore- 
ligger ikke Oplysninger fra de forskjellige Landsdele. Der- 
imod haves Opgave over Priseme paa Kristiania Markedet. 
Disse skiller sig vist noget fra Lokalpriserne, men Byen 
er dog Hovedafsaetningsstedet for den salgbare Overproduk- 
tion fra saa betydelige Landsdele, at dens Priser antage- 
lig bar en ikke ringe regulerende Evne, ogsaa for mange 
Landsbygder. Vi hidsaetter Kristianiapriser for de alminde- 
lige Salgsvarer i 

1896 og 1900. 

/Timothei 8,47 ti,6o 
Ho (160 kg. = i bkp.). . . . Ivold 6,49 9,70 

|S.ug 3,75 4,87 

Halm (160 kg. = i Skp.) . . \Byg 4,30 7,36 

(Havre 3,30 5,73 

(2 Raders 8,86 10,85 

^y^ ^^^ ^g \6 Raders 7,68 9,95 

Havre 7,95 10,53 

Poteter 100 kg 4,36 4,95 

(Meieri 1,73 1,80- 

^^^^^ P^- ^g Undet 1,54 1,63 

Flesk 0,54 0,89 

jOxe 0,46 0,63 

Kjod * . jKalv 0,63 0,83 

f Faar 0,62 0,79 

yEg pr. Snes 0,91 i,i6- 

XT 1 , 1 (Prima 0,35 0,51 

Nogelost pr. kg. \Secunda 0,23 0,25 

, , . , rimit. 1,05 1,12 

Schweitzerost pr. kg y^^^ ^ g^ ^ g^. 

Chedarost pr. kg 1,05 0,95 

!Gjet 1,00 0,96 

Ko, fed 0,41 0,44 

Ko, mager 0,23 0.29 

(Prima 0,46 0,49 

Pultost pr. kg iSecunda 0,27 0,25 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 6i 

Disse Tal viser en jaevn Stigen paa alle Landbrugets 
Frembringelser. Den meget staerke Stigen paa Ho og Halm 
tillsegge vi ikke nogen saa stor Betydning, thi denne Vare 
er mere udsat for Prissvingninger efter Aarets Avling, end 
Tioget andet. Korn, Smor og Kjod paavirkes eller reguleres 
af Priserne paa Verdensmarkedet, men Straafoderets Priser 
er belt afhaengige af Hjemmemarkedets Stilling. 

Ogsaa Priserne paa levende Dyr bar i disse Aar 
vaeret jaevnt gode. Arbeidsbeste bar Sondentjelds og i det 
Trondbjemske vaeret betalte med 4 a 500 Kr. og derover, 
medens bedre Dyr skikkede til militaert Bnig »Tjenestebeste« 
bar kostet 6 k 700 og udmaerkede Avlsdyr Hingster med 
lige op til Kr. 8 k i o 000, og Hopper bar vaeret betalt med 
800 a 1000 og noget derover. Fjordbesten staar altid noget 
lavere i Pris, Arbeidsdyr 3 a 400, Avlsdyr Hingster 1000 
a 1500 og Hopper 4 ^ 500 Kr. Hestopdraet bar vaeret 
anseet som meget lonnende, og fornemlig de anseete Op- 
<ir3etsdistrikter, navnlig Gudbrandsdalen, bar i disse Aar taget 
ind mange Penge for Heste. 

Hornkvaeg bar ligeledes vaeret bedre betalt end far, 
Slagtekvaeg med 100 — 130 og Avlsdyr, KJ0r, med 120 a 
160. Oxer med Kr. 2 til 400. Navnlig efterat Staten be- 
gyndte at yde Bidrag til Kjob og Underbold af Avlsoxer 
(Kvaegavlsforeningerne), er der bleveh staerk Sogning efter 
udmaerkede Avlsdyr. 

Hvorvidt den almindelige Prisstigning er paavirket af 
■den i 1897 og 98 indforte Forandring i Toldtarifen, eller 
er fremkaldt ved stigende Konjunkturer paa Verdensmarkedet 
er ikke let at afgjore, men i etbvertfald bar den bidraget til, 
at Landmanden i de senere Aar bar kunnet arbeide under 
gunstigere okonomiske Vilkaar end tidligere. Der viser sig 
ogsaa inden Landmaendenes Kreds storre Tilfredsbed og Til- 
lid til Fremtiden. Medens der i 1885 — 90 og ben igjennem 
den forste Halvdel af Aarene 90 (se Stortb. Dok. 47 for 
1887 og Ref. St. Hansmodet 1888, Aarrestads Interpellation, 
Stortbinget 1893) ret jaevnlig bortes Klager og staerke Udta- 
lelser om Landbrugets trykkede Stilling, og de morke Ud- 
sigter for Fremtiden, bar Stemningen i de senere Aar vaeret 
betydeligt lysere og mere tillidsfuld. Dette er ganske natur- 
ligt, da Prisstigningen paa de fleste af Landbrugets Frembrin- 
gelser er temmelig betydelig. 

Om Vaerdien ai Aarets Avling under Landbrugets 
nuvaerende Stilling og de senere Aars Priser baves ingen 
officiel Opgave, men Vaerdien kan antagelig beregnes saaledes : 



Digitized by 



Google 



62 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

6^9 563 Melkekj0r k 1 250 Liter 851 953 750 Liter k 

Kr. 0,10 Kr.85 195 375 

137 900 Ungdyr under i Aar 

k Kr. 50,00 . ...» 6 895 000 
109 974 Ungdyr i 2 det Aar, 

Tilvaext i Vaerdi k Kr. 3 0,00 » 3299220 
551 663 Kalve til Slagt k 

Kr. 5,00 » 2 758 315 

Slagt, 14 Vo ^f ^^^ samlede 

Bessetning zz 133028 k 

Kr. 80,00 » 10642 240 

Kr. 108 790 150- 

998 819 Faar. Indtsegt i Lam ^3 af 

Bessetningen : 
665 880. Vaerdi cm H0sten 

k Kr. 12,00, . . Kr. 7990560 

Uld af Vinterbessetningen k 

Kr. 3,00 » 2 996 457 

Slagt ^/ 5 af Vinterbesaetningen 

k Kr. 14,00 » 2 796 696 

* 1378371S 

214 594' Gjeter. Indtaegt k 

Kr. 12,00 » 2 575 128 

165 348 Svin. Indtaegt k Kr. 50,00 . . » 8 267 40a 

Tilsammen Kr. 133 416 391 
Hertil kommer Vaerdien af Hestenes 
Arbeide udenfor I^andbruget, Vaerdien af 
x\arets F0I (Ungheste under i Aar) og Til- 
vaextvaerdien for Ungheste i Alder i — 2 og 
2 — 3 Aar. Dette kan beregnes saaledes: 
137 232 Heste over 3 Aar* 

^ 3oArbeidsdagekKr. 2,ooKr. 8 233 920 
12 441 Heste under 1 Aar. 

Vaerdi k Kr. 100,00 . . » i 244 100 
23 326 Heste, Alder i — 3 

Aar, Tilvaext k Kr. 100,00 » 2 332 600 

» 11810620 

Samlet Indtaegt af det almindelige Husdyrbrug Kr. 145 227 on 
Af 93 575 ^6^ k^^ antagelig regnes en 

Indtaegt a Kr. 40,00. » 3 743 ^00 

I 658 184 Fjaerkrae a Kr. 2,00. Indtaegt . » 3 316 368 

Samlet Indtaegt af Husdyrbrug . . Kr. 152 286379 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbnigs Udvikling i den senere Tid. 65 

Aarets Avling af Korn og Poteter vil beregnet i hi. 
efter Gjennemsnits Fold for 5-Aaret 1886 — 90 (Off. Stat, 
3die Raekke, Norges Jordbruor og Faedrift 1886 — 90, Side X) 
stille sig saaledes: Fold: Hvede 7,5, Rug 12,2, Byg 8,8, 
Blandkorn 8,3, Havre 7,1, Erter 7,2, Poteter 7,1. Beregnet 
pr. hi. efter samme Off. Stat., Side XV, Priserne for Aaret 
1890: Hvede Kr. 13, Rug 10, Byg 8,7, Blandkorn 7, 
Havre 6,6, Erter 14 og Poteter 3, findes x\vlingens Maengde 
oof Vaerdi: 



Ssedart 



1890 
HI. 



1900 
HI. 



Forskjel 
HI. 



Bygvaerdi 
1900 
Hi. 



Vserdi 
1900 
Kr. 



Hvede . . 
Rug . . 
Byg . . 
Blandkorn 
Havre . . 
Erter . . 



92985 

333 936 
I 488 276 

507 926 

3 458 876 

80354 



no 190 

325 825 

I 14T 729 

268 190 

3243415 
64368 



+ 



17 205 

8 III 

346 547 

239 736 

215 461 

15986 



146 920 

434 433 
I 141 729 

178793 
I 621 708 

85824 



I 432 470 
325825a 

10047 215 
I 877 330 

21 406539 
901 152 



Sura af Korn 
Poteter . . 



5 962 353 
8441403 



5 153 717 
7875327 



-^ 808 636 

» 566076 



3 609 407 
2 625 109 



38 922 956 
23625981 



Bygvaerdi: i Byg 
2 Havre, 3 Poteter. 

Vgegt I hi. i kg. af: Hvede 77 
57, Havre 48, Erter 80, Poteter 62,5. 



V4 Hvede, Rug eller 
Rug 72 



Erter, 1V2 

, Byg 65, 



Blandkorn, 
Blandkorn. 



Bygvaerdi af Korn 1890 
— » — 1000 



— » — Poteter 1890 
— » — 1900 

Sum af Bygvaerdi 1890 
— » — 1900 



hi. 4 232 691 
» 3 609 407 



Forskjel hi. -^- 623 184 = 14,73 Vo- 
hi. 2 813 ><oi 
» 2 625 T 09 



Forskjel hi. -f- 188 692 ; 
hi. 7 046 492 
» 6 234 516 



6,71 



Forskjel hi. 



811 976= 11,52 



De offentlige Foranstaltninger til Landbrugets Opkomst 

har i 5-Aaret vaeret ledede paa samme Maade, som hidtil. 
Der er tildels optaget nogle nye Foretagender, og Budgettet 
er 0get, idet den bevilgende Statsmyndighed har vist megen 
Beredvillighed til at yde Bistand. 

Budgettets Stigen sees af folgende Tal: 



Digitized by 



Google 



^4 I^ct norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 



r 



X 



a 















^ ^ 


-X- 












^,,^^ 


* 


* 












«■ 


* 


* 


r 


M 


o 


o 


o 


o 


to 


o 


oo 


o^ 


o 


o 


o 


00 


q 


f 
















M 


to 


M 


VO 


o 


o 


lO 


o 


M 


to 


VO 


00 




N 


vr. 


C/2 


o 


to 


to 


o 


o^ 


to 


to 




XTi 


o 


o^ 


!>. 


'^ 


'^ 


M 




^ 


to 


VO 


to 


M 


VO 


00 




ro 


to 


to 


CO 


lO 


m 


VO 




r- 


o , 


M 


o 


lO 


o 


o 


(I, 


00 


o^ 


'^ 


o^ 


M 


0^ 


o 


Is 
















<> 


o" 


M 


in 


M 


o" 


o 


'^ 


o 


lO 


M 


VO 


o 


o 




N 


VO 


00 


'^ 


r^ 


lO 


o 


« > 


fO 


H^ 


to 


00 


VO 


M 


VO 


> 


o 


o 


M 


o 


to 


to 


to 






M 


M 




M 


»^ 


M 




o 





o 





o 


o 


o 




o 


o 





o 





o^ 


o^ 
















'S 


o 


6 


o" 


o" 


o" 


o" 


o" 


<^ 


o 


o 


o 


lO 


o 


o 


VO 


^ 


vO 


VO 


''t 


to 


N 


00 


lO 


3 


c^ 


VO 


M 


'^ 


o 


^ 


^ 


to 


'^ 


VO 


t^ 


VO 


lO 


'^ 


w 


N 


N 


H^ 


M 


N 


N 




^ 


o^ 


lO 


Cvi 


o 


t^ 


O 


£j « 


ro 


On 


to 


'^ 


t^ 


VO 


o 


S to 
















M 


t^ 


oo" 


VO 


M 


w 


N 


i^3 


VO 


r- 


lO 


o 


VO 


VO 


N 


VO 


'^ 


M 


N 


00 


VO 


O 


G C «« 

&2 


00 


r- 


M 


VO 


00 


N 


00 


VO 


O 


to 


w 


o 


VO 


c^ 


H^ 


M 


'^ 


VO 


"^ 


to 


to 


0) 

g 




00 


VO 


M 


l^ 


VO 


\n 


r- 




to 


'^ 


\r> 


to 


o 


M 


w 


















s 




VO 


to 


N 


M 


r^ 


'^ 


to 


S 


B 


00 


N 


o 


VO 


M 


00 


M 




5 


to 


o 


o 


00 


'^ 


00 


c> 


C/) 




'^ 


VO 


00 


r^ 


W 





M 


G 




to 


to 


00 


00 


o 


to 


M 


o; 

1 




VO 


VO 


VO 


VO 


r- 


00 


C^ 




N 


VO 


M 


VO 


O 


o 


o 






IM 


VO^ 


r^ 


00^ 


00^ 


lO 


o 


















T3 




M 


^ 


O 


lO 


rC 


o 


VO 


a 




o 


VO 


C^ 


00 


VO 


r- 


00 


X "^ 


ir> 


t^ 


VO 


M 


'^ 


lO 


N 


to 


VO 


M 


to 


'^ 


00 


M 


o 


o 


ir> 


O 


t« 


o 


to 


N 


M 


^ 


M 


M 


C< 


N 


t« 


C< 


N 


?. 


VO 


o 


o 


l-l 


t^ 


VO 


M 


5 




N 


to 


to 


o^ 


VO 


N 


VO^ 




















<> 


vo" 


oo" 


r- 


to 


to 


VO 


TS 


PQ 


r- 


r- 


lO 


00 


to 


VO 


to 


c 


'^ 


r^ 


VO 


'^ 


to 


r^ 


r- 




O 


Tj- 


00 


w 


o^ 


VO 


O 


^_^ 




N 


to 


to 


IM 


VO 


r^ 


00 


•^ 




M 


M 


M 


M 


M 


M 


M 


go 




o 


o 


o 


00 


o 


o 


VO 




o^ 


lO 


lO 


-^ 


m 


VO 


VO 


a 




















vo" 


cT 


to 


oo" 


VO 


M 


t« 


'c 


< 


M 


00 


^ 


00 


M 


VO 


C^ 


^ 


to 


'^ 


00 


M 


VO 


lO 


00 


'> 




t^ 


00 


lO 


M 


'^ 


N 


M 


« 


VO 


o^ 


(M 


t^ 


o 


to 


M 


N 


c< 


to 


N 


to 


''I- 


VO 




• 




• 


o 




• 




u 


* 






o 








a 


r- 


00 


o^ 


o^ 


►-• 


N 


to 


B 


O 


o^ 


o 


fi 


o 


O 


o 


1 


1 








1 


1 


VO 


t^ 


00 


o 


o 


M 


N 


» 


o- 


o 


o 


o 


o 


o 


o 






00 

M 


00 

M 


00 


00 


M 


o 

M 





— bfl 



O 00 O 
>-* tooo 
O ON o 
to to w 

OS -* — 



fe I 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 65 

Summerne under A gives til Statsforanstaltninger, B til 
Foretagender, hvortil Staten yder ^4 og vedkommende Amt 
^/4 af Omkostningerne og C Foretagender, hvortil Staten og 
vedkommende Distrikt yder lige Bidrag. Under A kommer 
Lon og Reiseudgifter til Funktionaerer i Landbrugets Tje- 
neste, Stipendier, Udstillinger af Husdyr, Meierivaesenet, Have- 
brugsskoler m. v. Under B Landbrugsskolerne, under C 
Bidrag til Landhusholdningsselskaberne, dels som ordinaert 
Aarsbidrag, dels som Bidrag til bestemte Foretagender, hvortil 
Araterne yder tilsvarende Bevilgning. Tallene viser en bety- 
delig Stigen, ca. 379000 Kr. = ca. 71 %. Isaer er Stig- 
ningen betydelig paa Afdeling A, idet Foretagender under 
Statens umiddelbare Ledelse er staerkt udvidede. 

Landbrugsetaten bestod i 1896 af 5 Landbrugsinge- 
niorer og 2 Assistenter, 4 Konsulenter i Husdyrbrug, en 
Landbrugskemiker med en Assistent, Meieriinspektoren, 4 
Meierimestere og 8 Assistenter, Statsgartneren, Landbrugs- 
entomologen, Schaeferibestyreren og 2 Bestyrere for Melk- 
kontrolanstalter, ialt 31 Personer. 

I 1900 var Etaten 5 Ingeniorer med 3 Assistenter, 
6 Konsulenter i Husdyrbrug, Statsgartner, Entomolog, 2 
Landbrugskemikere med 5 Assistenter, Meieriinspektoren, 8 
Meierimestere, 2 Smormestere og i Ysterimester, 3 Bestyrere 
af Melkkontrol og Schaeferibestyreren, ialt 39. 

Om Udstillingen af Husdyr kan hen vises til hvad oven- 
for er oplyst, deres Antal er i 5-Aaret meget foroget, 

Samtlige Tjenestemaends Bistand er staerkt s0gt. Inge- 
niorerne har i den senere Tid beskjaeftiget sig meget med 
Veiledning og Planlaeggelse af Bygningsarbeider, idet isaer de 
st0rre Gaardbrugere nu gjerne erhverver Tegninger og Om- 
kostningsoverslag fra Landbrugsingenioren, naar nye 0konomi- 
bygninger skal opfores. Ligeledes har Reguleringsarbeider i 
Vasdrag optaget adskillig Tid, medens Planer for Nydyrk- 
ning, isaer mindre Arbeider, saavelsom Grundforbedringer, i 
ikke ringe Udstraekning udf0res ved Amtsagronomerne. 

Konsulenternes Arbeide er i den senere Tid betydelig 
for0get, idet Kvaegavlsforeningerne baade soger deres Bistand 
og Veiledning fornemlig i Valget af Oxer, hvilke skal god- 
kjendes af Konsulenten for Statsbidrag til Kjob og Under- 
hold udbetales. Det storre Antal Udstillinger, hvor Konsu- 
lenten gjerne er Bestyrer, ligesom Oxeskuer og isaer Ung- 
hestskuer, giver meget Arbeide. Hertil kommer Veiledning 
for Opdraettere hjemme paa Gaardene. Statsgartneren 
yder saavel Foreninger, som enkelte Havedyrkere Veiledning 
i Anlaeg af Haver, saavelsom i Havedyrkning i Almindelighed- 



Digitized by 



Google 



66 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

Med det staerke Opsving Havedyrkning i den senere Tid har 
taget og den jaevne og indgaaende Veiledning, som kraeves 
overall i Forening med Tilsynet med Haveskolerne, staar det 
til at forudse, at Arbeidet om nogen Tid vil overstige en 
Mands Arbeidsevne. 

Blandt Foranstaltninger til Havedyrkningens Opkomst 
kan naevnes Havebrugsskolerne paa Sandved i Stavanger 
Amt, oprettet 1895, og Hyllai Nordre Trondhjems Amt, 
oprettet 1896. Begge har 10 Elever, som i et 10 Maane- 
ders Kursus gives en praktisk og ganske elementaer theoretisk 
Undervisning i Havebrug. Hermed tilsigtes ikke at uddanne^ 
Gartnere, men naermest at give en Kundskab, som kan saette- 
dem istand til at drive Havebrug som lonnende Bisyssel. 
Gjenstand for Undervisningen er derfor hovedsagelig Behand- 
ling af Frugttraer, Baerbuske og Kjokkenvaexter. Disse Skolei^ 
har vseret godt bes0gte og har antagelig udrettet adskilligt 
til at vaekke Sandsen for Havekultur. 

Vaaren 1901 blev tillige oprettet en sserskilt Skole foi^ 
Dyrkning af Frugttraer paa Hjeltnaes i Ulvik, Hardanger og 
2 Havebrugsskoler for kvindelige Elever paa Vaartun ved 
Stenkjaer og Berby i Naerheden af Fredrikshald 

I Landbrugsetaben er forovrigt i 5-Aaret foregaaet 
nogle Forandringer. Assistenten hos Landbrugsingenioren 
sondenfjelds A. Tschudy sogte sig i 1898 over i privat 
Virksomhed. I hans Sted blev i 1899 ansat Ingenior M. 
Solvsberg, som dog allerede i 1901 sogte Afsked og blev 
i hans Sted Ingenior B. Langballe ansat. Fra Hasten 
1899 blev Agronom O. T. Bjanaes ansat som Assistent hos 
Ingenioren Nordenfjelds. Meieriinspektor H. Holte fra- 
traadte Tjenesten 1898, og samme Aar blev Meierimester 
S. J. Benterud ansat som Inspektor. I 1900 blev Norden- 
fjeldske Konsulentdistrikt delt, saaledes, at Nordland, Tromso 
og Finmarken fik egen Konsulent i Husdyrbrug, hvortil 
Amtsdyrlaege i Bodo, S. M. Nokleby, blev antagen. Sam- 
tidigt blev Romsdals Amt af Vestlandske Distrikt tillagt Nor- 
denfjeldske Distrikt, som nu bestaar af dette og begge de 
Trondhjemske Amter. Landbrugskemiker Werenskiold af 
gik ved Doden i2te November 1900, hvorefter Kemiker, 
Assistent ved Kontrolstationen, Sigmund Hals, blev ansat 
som Bestyrer. 

I 1898 blev oprettet en kemisk Kontrolstation i Trond- 
hjem, med Kemiker Dr. Erik Solberg som Bestyrer. As- 
sistenter ved Stationerne er i Kristiania A. Kavli, ansat 
1899, H. Gregg 1900 og T. Melvaer 1901. 1 Trondhjem 
E. J. Michelet fra 1900. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 67 

Konsulent for Export af Landbrugsprodukter H. John- 
sen S0gte Afsked i 1898, og i bans Sted blev ansat A. 
Riple. 

I 1898 blev Stillingen som Meieriassistent ophaevet og 
Assistenteme Snersrud, 0stre, Ihlen og Nordmo blev 
Meierimestre, ligeledes blev E. Wold ansat som Meierimester 
Nordenfjelds, medens Vesterbo og Schumann blev Smor- 
mestere og Iversen Ysterimester. 

Samtlige Tjenestemaend har vaeret staerkt optagne hver 
i sin Gjerning. Den flittige Sogning til deres Bistand vidner 
ikke alene om Tillid hos den interesserede Almenhed, men 
tillige om, at Trangen til Veiledning og Bevidstheden om 
dens Nytte og Vaerd har voxet sig meget staerk. 

Den vigtigste Begivenhed paa det administrative Om- 
raade i dette Tidsrum var Storthingets Beslutning i4de De- 
cember 1899 om Oprettelse af et Landbrugsdeparte- 
ment Dette blev oprettet og traadte i Virksomhed fra iste 
April 1900. 

Dette Departement overtog da alle Sager vedkommende 
Landbrug og dets Binaeringer, Skovbrug, Ferskvandsfiskeri, 
Jagt, Veterinaer- og Udskiftningsvaesen m. m., som tidligere 
havde hort tinder Departementet for det Indre. 

Landbrugsdepartementet bestaar af 3 Kontorer — Land- 
brugs- Skovbrugs- og Veterinaerkontoret, der bestyres af de 
3 Direkt0rer som Bureauchefer. 

Den ,mest fremtraedende Forskjel i Administrationens 
Ordning, som herved er tilveiebragt er, at Direktorerne for 
Landbrug og Skovbrug, som tidligere stod i Spidsen for 
selvstaendige Administrationsgrene nu er indord- 
nede i Departementet. 

Disse Fagchefer havde tidligere en selvstaendig Admi- 
nistrationsmyndighed og ubegraendset Anledning til at udtale 
•sig om Fagsporgsmaal, saaledes, at saavel den bevilgende 
Statsmyndighed, som den interesserede Almenhed kom til 
Kundskab om Fagmaendenes Meninger. Derhos havde Di- 
rektoreme en meget udstrakt Myndighed til at fare ud i 
Li vet og ordne offentlige Foretagender, som ved budge tmaes- 
-sig eller anden gyldig Anordning er bestemt at skulle ivaerk- 
saettes. 

Efterat Direktorerne er flyttede ind i Departementet er 
•deres Stilling bleven en anden. De er derved komne mere 
ind under Departementschefens personlige Indflydelse, deres 
Selvstaendighed er bleven mere begraendset, deres Yttrings- 
frihed og deres Adgang til at faa sine Meninger frem til 
Provelse af Storthinget og Almenheden, raekker ikke laengere 

5* 



Digitized by 



Google 



68 Det norske Langbrugs Udvikling i den senere Tid. 

end til, hvad Departementet for hvert Tilfaelde finder hen- 
sigtsmaessigt. Samtidigt traeffes der leilighedsvis vilkaarlige 
Begraendsninger for deres Anordning af praktiske Foranstalt- 
ninger til Landbrugets Fremme omkring i Landet. 

Da Landbrugsdirektoriatet i 1877 blev oprettet skeede det 
paa Grundlag af den Betragtning, at en Stilling, som sagkyndig 
Konsulent og Kontorchef i et Departement, ikke frembod den 
Anledning til en selvstaendig, fagmsessig Sagsbehandling, som 
ansaaes nodvendig for Landbrugsadministrationens tilfreds- 
stillende Virksomhed. Stillingen som Tjenestemand i et De- 
partement fandtes at medfore Baand og Begraendsninger, som 
ansaaes uforenlige med den Frihed, som maatte vaere For- 
udsaetningen for Fagmandens Arbeide. 

For at opnaa dette og give Fagkyndigheden Anledning 
til at udfolde al den Energi og Virkeevne, som de person- 
lige Forhold maatte tillade, bleve Konsulentembedet nedlagt 
eller omformet til et Direktorembede og stillet'selvstaendigt 
udenfor Departementet, frit for umiddelbare, personlige Paa- 
virkninger eller Indflydelser af nogen Art. 

Efterat Landbrugsdepartementet er traadt i Virksomhed, 
synes Betragtningen af disse administrative Anordninger at 
vaere bleven en anden. Nu skulde Fagmaendene ind i De- 
partementet, ind under den overordnede umiddelbare Indfly- 
delse, og Resultatet bar blevet, hvad man tidligere netop vilde 
undgaa, det bar havt den Folge for Fagmaendenes Stilling, 
som ovenfor antydet, hvilket bar begraendset deres Virkeevne. 

Nogen egentlig Udredning af disse Forhold borer imid- 
lertid ikke hjemme under naervaerende Fremstilling, vi skulle 
overlade Fremtiden at vise, hvad den nu indforte Ordning 
vil bringe. Direktoren for det civile Veterinaervaesen bar 
samme Stilling i Landbrugsdepartementet, som ban havde i 
Departementet for det Indre. 

Landbrugsundervisningen bar i 5-Aaret vaeret un- 
der Omordning, idet den hoiere Landbrugsskole i Aas er 
nedlagt, og Norges Landbrugshoiskole er oprettet ved Lov af 
2 2de Mai 1897. Hoiskolen bestyres af en Direkt0r med 
Bistand af Skoleraadet og staar direkte under Landbrugs- 
departementet, uden nogen Tilsynskommission eller anden 
sagkyndig Autoritet, som kan yde Departementet Bistand ved 
Tilsyn eller Kontrol. Skolen bar 8 Overlaerere, 6 Laerere, 
I Hjaelpelaerer og 4 Assistenter, altsaa et meget fuldstaendigt 
Aparat. Desuden er der Anledning til at antage Stipendi- 
ater, som tildels yde Bistand ved Undervisningen. Disses 
Tal er for Tiden 4. Laereanstalten er meget vel udstyret med 
l^kaler og Hjaelpemidler af alle Slags. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 69 

Undervisning gives i Landbrug, Skovbrug, Havebrug, 
Udskiftning og Meierivaesen og bar i de fleste Afdeliger hidtil 
havt god Sogning. Som Forberedelse for Indtraeden som 
Elev, kraeves foniden almindelig Skolekundskab, hvori For- 
dringerne after manges Mening er mindre end onskeligt for 
en hoiskolemaessig Undervisning, nogen praktisk Forberedelse 
og Giennemgaaelse af en lavere Fagskole. Denne Bestem- 
melse medforer, at de unge Maend maa gjennemgaa en lang 
og temmelig kostbar Forberedelse, inden de kunne aflaegge 
Hoiskolens Examen. For Agronomer medgaar ca. 5 Aar, 
hvilket er nok saa meget. Det er forovrigt endnu for tidligt 
at tale om Resultater af Hoiskolens Virksomhed, vi skulle 
overlade til Fremtiden at vise, hvorledes den vil lose sin 
Opgave. I 5-Aaret er Landbrugsskoler oprettede eller aeldre 
Skoler flyttede eller omordnede i folgende Amter: 

Hedeinarken. Skolen paa Jonsberg blev i 1898 
omordnet og udvidet til at omfatte ogsaa en Afdeling for 
Skovbrug. 

Kristians Amt. Skolen paa Haug i Vardal blev i 
1896 flyttet til Storhaave i Faaberg, som Amtet havde 
kjobt og ladet tidsmaessigt beby gge for Skolen. 

Nedenes Amt oprettede i 1896 3 Skoler med kun 9 
Maaneders Kurs og som Folge deraf med en meget elemen- 
taer Undervisning. Disse bestod endnu ved 5-Aarets Ud- 
gang, men i 1901 blev den ene nedlagt og en af de andre 
givet en noget udvidet Skikkelse. 

Nordre Bergenhus oprettede i 1898 en Skole paa 
Rikheim i Laerdal, medens tillige den aeldre Laereanstalt 
paa Mo i Forde blev opretholdt, saaledes at Amtet for 
Tiden bar 2 Skoler. 

Romsdals Amt flyttede i 1899 sin Landbrugsskole 
fra Vestnaes til en anden Gaard Gjerdmundnaes, som 
Amtet havde kjobt og bebygget for Skolen. 

Sondre Trondhjem oprettede fra Hosten 1900 en 
Skole paa en Gaard Skjetlien i Leinstranden, som Amtet 
kjobte og bebyggede. 

Ved 5-Aarets Udlob var der Landbrugsskoler i alle 
Amter med Undtagelse af Buskerud og de to nordligste 
Troms0 og Finmarken. Buskeruds Amt bar indgaaet Over- 
-enskomst med Bestyreren af den private Skole paa Sem i 
Asker om, at denne modtager et vist Antal Elever fra Am- 
tet, hvilken Ordning hidtil er funden meget tilfredsstillende. 
Troms0 og Finmarken har Adgang til at sende Elever til 
Bod0 Landbrugsskole i Nordland. I Tromso er dog for 
Tiden Oprettelse af en Skole under Forberedelse. 



Digitized by 



Google 



70 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

Landbnigsundervisningen har i de seneste lo-Aar taget 
■staerkt Opsving, hvilket foruden den voxende Erkjendelse af 
<ienne Undervisnings Betydning, tillige er fremkaldt eller lettet 
derved, at Staten fra 1893 overtog at udrede % ^^ ^^ ^^ed 
Skolerne forbundne aarlige Udgifter, hvorved den okonomiske 
'Side af Sagen for Amterne blev mere overkommelig. 

De fleste Landbnigsskoler har nu i^/a Aars Kurs og 
<ie faa, som endnu opretholde den tidligere almindelige 2- 
aarige Laeretid, ville sandsynligvis i en naer Fremtid gaa over 
til ly^ Aar. 

Den parlamentariske Landbragakommission har ud- 
arbeidet Udkast til Ordning af den lavere Landbrugs- 
undervisning, men uden at foreslaa betydelige Forandringer. 
Dette Forslag er bearbeidet af Landbrugsdepartementet og 
vil antagelig blive behandlet af naestkommende Storthing, 
hvorefter en Ordning af Skolerne i Overensstemmelse dermed 
antagelig vil finde Sted. 

Landbrugsskolerne ansees nu som gode og velordnede 
Laereanstalter og vel afpassede for vort Jordbrugs Behov. 
Det viser sig ogsaa, at Skolerne nyde almindelig Tillid, idet 
der er en stserkere Sogning af Elever, end de kunne mod- 
tage. Ogsaa et Par private Skoler ere staerkt sogte. 

Det Egl. Selskab for Norges Vel har i 5-Aaret 
fortsat sin Virksomhed i samme Retning som tidligere. Blandt 
Foretagender, som saerlig har vundet Anerkjendelse kan for- 
uden Husholdningsskolerne for unge Kvinder, naevnes Kvaeg- 
^ rogterskoler, hvoraf Selskabet nu har 4 og Kj0reskolen paa 
<jj0vik, hvor der undervises i Dressur og Behandling af 
Heste. Selskabet har ladet udarbeide Udkast til Lov om 
Skovfonds, hvilket vistnok kan blive en Sag af stor Raekke- 
vidde, om den interesserede Almenhed faar det rette Syn 
paa dens Betydning og den fores ud i Livet paa en prak- 
tisk hensigtsmaessig Maade. 

A m tern es La ndhusholdningsselskaber har i 5-Aaret 
udfoldet en livlig Virhsomhed, navnlig paa Husdyrbrugets 
Omraade. Interressen for denne Foreningsvirksomhed kom- 
mer nu tillige tilsyne deri, at der oprettes talrige Landbo- 
foreninger i Bygdeme, hvilke almindeligvis slutte sig til Amts- 
selskabet som Underafdelinger. 

Selskabet Havedyrkningens Venner har forsat sin 
Virksomhed som tidligere, med Udgivelse og Uddeling af et 
Tidsskrift og mindre Skrifter om Havebrug og Uddeling af 
Planter og andre Gjenstande til sine Medlemmer. Ligeledes 
«r Forsogsdyrkning af Frugttraer i forskjellige Landsdele fort- 
sat, for at erhverve Kundskab om, hvad der i de forskjellige 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 7 r 

Egne kunde trives og ansees passende. Da der har vaeret 
nogen Strid om, hvorvidt det er heldigt at indfore unge 
Fnigttraer fra Udlandet, har Selskabet ivaerksat et Forsog 
med Traer fra en tysk, en dansk, en svensk og en norsk 
Planteskole. Dette Forsog er anstillet paa flere Steder, men 
er endnu ikke naaet saa langt, at noget sikkert Resultat er 
fremkommet. Den hidtil vundne Erfaring synes dog at 
vise, at det har liden Betydning, hvor Traeet er kommet fra. 
Det vaesentligste er, at det er vel udviklet og har et kraftigt 
Rodsystem. 

Foreningen for Fjaerkrseavlens Fremme har ved 
de senere Aars betydeligt forogede Bevilgninger kunnet ud- 
vide sin Virksomhed. Selskabet har holdt flere Udstillinger, 
oprettet Avlsstationer for Racedyr og udsendt Vandrelaerere i 
Fjaerkraeavl. Derhos har Selskabets Tidsskrift en betydelig 
Udbredelse. Der viser sig ogsaa en betydelig Fremgang i 
denne Bisyssel, medens Importen af Aig i 1897 havde en 
Vaerdi af Kr. i 189900, var den i 1900 kun 215 700 og 
er senere antagelig videre indskraenket, medens tillige nogen 
Export er begyndt. Importen vil inden foie Tid ganske 
forsvinde. 

Foreningen til Biavlens Fremme har fortsat sin 
Virksomhed, og denne Bedrift er utvivlsomt i Fremgang, hvil- 
ket sees af det ogede Antal Bikuber. Hvorvel Biavlen 1 
vort Land vistnok er noget usikker, giver den dog Aar om 
andet nogen Indtaegt og er iethvertfald en Syssel, som af 
adskillige Personer betragtes med Interesse. 

Husdyrforsikringsselskabet Odin*), som blev stiftet 
iste Marts, og dets Statuter approberede ved Kgl. Res. 
2 6de Oktober 1897, har fortsat og betydeligt udvidet sin 
Virksomhed. 

Af Selskabets Beretning for Aaret 1900, dateret T3de 
April 1901, hidsaettes: 

»Ved Aarets Udlob 276 Agenturer. 

Ved Regnskabsaarets Slutning havde Selskabet tegnet 
Forsikring paa 7 002 Dyr til et Belob tilsammen Kr. 3 018 730,0a 
og. Praemie Kr. 74901,19, hvoraf: 
I 096 Heste i Byer med stenlagte Gader 

forKr. 662 220,00 med Praemie Kr. 17634,83 
4 339 » ellersi 

Landet . . » » 2 148 070,00 » — » 50 579,66 
I 567 Stkr. Horn- 

kvaeg . . . » » 208 440,00 » — » 6 686,70- 



*) Se Foredrag om vort Landbrugs Udvikling, Bergen 1898, Side 51^ 



Digitized by 



Google 



7 2 Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 

Efter Lovenes § 4 a var forsikret: 
Byheste . . . for Kr. 503940,00 med Praemie Kr. 12242,07 
Landsheste . » » 884 760,00 » — » 10 042,28 

Efter Lovenes § 4 b var forsikret: 
Byheste . . . for Kr. 158280,00 med Praemie Kr. 5392,76 
Landsheste . » » i 263 310,00 » — » 40 537,38 

Den gjennemsnitlige Forsikringsvaerdi har vaeret for 
Byheste Kr. 604,22, for Landsheste Kr. 495,06 og for 
Hornkvaeg Kr. 133,01. 

Skadeserstatningerne androg til Kr. 52719,21, 

heraf falder paa: 

Byheste . . . Kr. 11470,67, hvoraf Dodsskade Kr. 7425,00 

Landsheste . » 34593,58, » — » 23 811,58 

Hornkvaeg . . » 6 654,96. 

Skaderne har udgjort: 
For Byheste . . 65,04 % af de for samme erlagte Praemier. 
» Landsheste. 68,39 » — » — » — — 

» Hornkvaeg . 99,53 » — » — » — — 

Skaderne belob sig til: 
Byheste . . 1,73 % af de for samme tegnede Forsikringssmnmer. 
Landsheste 1,66 » — » — » — — 

Hornkvaeg. 3,15 » — » — » — — 

I Henhold til Lovenes § 35 bliver Driftsunderskuddet 
Kr. 3 078,86 at daekke af Reservefondet, der saaledes kom- 
mer til at udgjore Kr. 2 630,31. Til Reservefondet bliver 
yderligere at henlaegge, hvad der maa i'ndgaa paa Restancer 
i Anledning den til Daekning af 1899 Aars Underskud fore- 
tagne Efterudligning, hvorimod der bliver at fratraekke muligt 
Tab ved de hos Agenterne udestaaende Belob, hvilket endnu 
ikke er opgjort. 



I det naervaerende Fremstilling hermed er afsluttet, har 
det vaeret Bestraebelsen i korte Traek, eller i en sammen- 
traengt Form, at give et saavidt muligt anskueligt Billede af 
vort Landbrugs Tilstand og Virksomhed i Tiden siden for- 
rige Landbrugsmode. Det siger sig selv, at nogen Indgaaen 
paa Enkeltheder ved en Anledning, som naervaerende er util- 
stedelig, den stedfundne Udvikling maa kun fremstilles i sine- 
Hovedtraek. 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i den senere Tid. 73 

Det bestemmende Gnindlag for Landmandens Virksom- 
hed, hvorpaa bans 0konomi tilsidst bygges, er egendig den 
dyrkede Jords Anvendelse, eller dens Fordeling mellem de 
to Hovedgrupper af Kulturplanter — Korn og Poteter paa 
den ene Side og Fodervaexteme paa den anden. Allerede 
for omkring et halvt Aarhundrede siden begyndte den Op- 
fatning at komme- til Gjennembrud hos den norske Gaard- 
bnigerstand, at Husdyrbruget maatte vaere den sikkreste og 
derfor den vigtigste Gren af vort Landbrug. Saetningen 
»Engen er Agerens Moder« som tilhorte vort tidligere 
Landbrug og betegner den da raadende Opfatning, at et vel- 
drevet Eng- og Husdyrbrug var Betingelsen for den Tids 
Hovedsag, en l0nnende Komdyrkning aflostes af en anden 
Betragtning, som fik Udtryk i Saetningen: »Det er afHus- 
dyrbruget Landmanden skal vente sin meste Ind- 
t8egt.« Dette vil m. a. Ord sige Dyrkning af Fodervaexter 
og disses Nyttiggjoren ved Husdyrene bor vaere den norske 
Landmands Hovedopgave. 

Efterat denne aendrede Anskuen af vort Landbrug& 
okonomiske Betingelser var kommen til Gjennembrud i Aa- 
rene 50, sees i Overensstemmelse dermed i 1865, en Stands 
i den tidligere staerke Udvidelse af Komdyrkningen, medens 
Fodervaexteme blev skjaenket en tidligere ukjendt Opmaerk- 
somhed. Saedskiftet blev ordnet med Eng og tildels Rod- 
frugter som bestemt Led i Plantevexlingen. 

Efterat der i nogen Tid kun var kommen tilsyne ringe 
Forandringer i Komdyrkningen, medens Engen stadigt blev 
udvidet, efterhvert som mere Jord blev tagen under Dyrk- 
ning, kom fra 1875 til 1890 en ligefrem Indskraenkning i 
Komdyrkningen tilsyne, og denne Bevaegelse er senere fort- 
sat, indtil Korngruppens Vaexter for Tiden kun indtager ca. 
^/s af det aarlig afhostede Areal. Hvorvidt dette kan ansees 
heldigt, eller om man er i Begreb med at gaa videre i 
Komdyrkningens Begraendsning, end okonomisk berettiget^ 
er et Sporgsmaal hvis Losning vilde kraeve en langt videre- 
gaaende Udredning, end ved naervaerende Anledning tilste- 
deligt. Vi skulle her kun minde om, at det ikke kan vaere 
uden Betaenkelighed at gjore vort Land mere afhaengigt af 
fremmed Tilforsel, end Vilkaarene for vort Landbrugs 0k o- 
nomiske Udvikling ligefrem kraever. — Dette Sporgsmaal 
bar en Raekkevidde, som paakalder den staerkeste Opmaerk- 
somhed og indebaerer et uafviseligt Krav til vore Landmaend, 
om, at tage under Overveielse, hvorvidt det er klogt, eller 
fra deres eget privatokonomiske Standpunkt seet, hensigts- 
maessigt, at gaa videre i samme Retning, som hidtil. 



Digitized by 



Google 



74 Det norske Landbrugs Udvikb'ng i den senere Tid» 

Der er i Forbindelse hermed en Kjendsgjeming, son* 
kommer tilsyne ved de senere statistiske Undersogelser, somr 
er i hoi Grad skikket til at paakalde Opmaerksomhed. Det 
fremgaar med Bestemthed af Undersogelserne : 

1 . At Dyrkning af Kom og- Poteter er gaaet betydeligt til- 
bage. Maengden af Saed er indskraenket — ii;34 ^/o- 
— og disse Vaexter indtager et mindre Areal. 

2. Dyrkning af Fodervaexter, saavelsom Eng som Gron- 
foder og Rodfnigter, er betydelig udvidet, og Import af 
fremmed Foder er tiltaget, men samtidigt er 

3. Husdyrenes Maengde indskraenket, med 34 588 bereg- 
nede Kjor =: 2,1 %. 

Disse Kjendsgjeminger er skikkede til at paakalde Op- 
maerksomhed, men de statistiske Undersogelser giver ikke 
tilstraekkelig Forklaring. Efter den staerke Udvidelse af Foder- 
vaexternes Dyrkning og den egede Import af fremmede Foder- 
midler (Oljekager og Oljemel) ca. 100 % mod foregaaende- 
5-Aar, skulde man ventet en Forogelse i Husdyrenes Antal. 
Vistnok indtraf umiddelbart for Taellingen et Par mindre gode- 
Foderavlinger, hvorefter Besaetningeme maatte reduceres, mett 
heller ikke dette forklarer Forholdet fuldt ud. 

En Sammenligning med foregaaende Unders0gelse viser,. 
at der da var 178 583 = 17,75 % Ungkvaeg under et Aar 
og 109 979 zz 10,6 % i Alder i — 2 Aar. I 1900 fandtes- 
137900 zz 14,5 % under et Aar og 109974 zz 11,6 V<> 
i Alder i — 2 Aar. Disse Tal viser nogen Opgang, i ^/q, 
i Aldersklassen i — 2 Aar og peger i Retning af, at der 
arbeides paa at bringe Besaetningeme op i et hoiere Tal^. 
men dette modvirkes igjen ved Nedgangen 3,2 % i Alders- 
klassen under i Aar. Denne Nedgang tyder paa, at der 
atter er indtraadt Omstsendigheder, som har gjort det ned- 
vendigt ikke at foroge Besaetningeme. 

Den naermeste Forklaringsgrund ligeoverfor de frem- 
komne Forandringer ligger udentvivl i den Kjendsgjeming^ 
som almindelig er kommen tilsyne, nemlig, at der ydes Dy- 
rene en rigere Fodring. Det staar derfor til at vente, at naar 
den statistiske Undersogelses Resultater foreligger i sin Hel- 
hed, vil der vise sig en Stigning i Melkydelse, en Formod- 
ning, som ogsaa bestyrkes ved den stigende Export af Smor. 

Samtidigt vil det vistnok tillige vise sig, at Dyrenes 
levende Vaegt er bleven storre, og at de saaledes yde et 
vaerdifuldere Slagt. 

Om disse Sporgsmaal er det dog ikke muligt at ud- 
tale noget bestemt for en naermere Undersogelse foreligger,. 
derimod er der Grund til at vente maerkbare Frernskridt h 



Digitized by 



Google 



Det norske Landbrugs Udvikling i* den senere Tid. 75 

den kommende Tid. Dette Haab bygger vi paa den mere 
rationelle Fremgangsmaade i Kvaegavlen, som nu bliver mere 
og mere alniindelig. Med Oprettelse af Kvaegavlsforeningerne 
og Indforelse af Udvalgsmoder (Flach's System) er der kom- 
men Planmaessighed i Avlen, Dyrene vaelges med Omhu, og 
de bedste og paa vedkommende Kvaegslag mest typiske Indi- 
vider fores sammen. Opdraettet soger med storre Omhu end 
for at udvikle Husdyrets Anlaeg i den bestemte Retning. 
Kontrolforeningeme med deres stadige Undersogelser og Op- 
tegnelser kaster Regnskabets skarpe Lys over Husdyrholdets 
Enkeltheder og viser, hvilke Resultater der fremkommer ved 
bestemte Fodrings- og Behandlingsmaader, saavelsom hvad 
der opnaaes ved visse Foderblandinger og Fodermaengder. 
Ved disse Foreninger og Foranstaltninger ydes der Land- 
maend og Opdraettere en tidligere ukjendt sikker Veiledning, 
og uagtet den korte Tid, hvori Foreningerne endnu bar vir- 
ket, har Erfaringen allerede vist, at der om denne Virksom- 
hed kan naeres de bedste Forventninger. Der er paa denne 
Maade lagt et Grundlag for Fremskridt, som lover ikke at 
svigte. 

Et betydningsftildt Tidens Tegn ligger ogsaa i den 
levende Opmaerksomhed og Interesse for Kundskab om rati- 
oned Landbrug, som overalt kommer tilsyne. Der anvendes 
betydelige Midler paa Oprettelse af Skoler, som af en vide- 
begjaerlig Ungdom soges i storre Antal, end der kan gives 
Plads, Fagmaend saettes i Virksomhed for at give Raad og 
Veiledning i alle Landbrugets Grene og ere sogte Raadgivere, 
landokonomiske Skrifter, saavel afsluttede Fremstillinger, som 
Tidsskrifter, er en yndet Laesning. — Alt tyder paa, at 
Landmaendene ere ivrige for at gjore de videnskabelige Un- 
dersogelsers Resultater nyttige i deres praktiske Bedrift. 

Denne Erkjendelse af Kundskabens Betydning tor be- 
tegnes som et Grundlag for Fremskridt, der berettiger til 
gode Forhaabninger for den kommende Tid. 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



RETURN CIRCULATION DEPARTMENT 
TO^^ 202 Main Library 



LOAN PERIOD 1 
HOME USE 


2 


3 


4 


5 ( 


b 


ALL SOOKS MAY BE tECMLED AFTIR 7 DAYS 

1 monrh loons may be renewed by caHmg 642 3-^05 

6 month loons moy be rechorged by bringing books to GrCulotion Desk 

Renewols and rechorges nr>ay be mode 4 days prior \o due dote 


DUE AS STAMPED BELOW 


APR 2 11981 












RK.ClB.NWio'fltJ 




























































UNIVERSITY OF CALIFORNIA, BERKELEY 
fORW NO, DD6, 60m, 3/80 BERKELEY, CA 94720 



Digitized by 



Go« 



YC 59124 




587258 

UNIVERSITY OF CAUFORNIA UBRARY 




Digitized by 



Google 



Digitized by 



Go©s